Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Priser

Dansk Sygeplejeråd uddeler hvert år den faglige pris, Athena Prisen, og fagbladet Sygeplejersken uddeler hver andet år Kirsten Stallknecht Prisen, som er en pris for at bruge sin ytringshed på at højne faget. Læs her, hvordan du indstiller kandidater til priserne.

Athena Prisen

Athena Prisen, der blev indstiftet i 2020, er Dansk Sygeplejeråds og Bauta Forsikrings faglige pris, der belønner to innovative sygeplejefaglige indsatser, hvor bæredygtig udvikling er omsat til lokale mål og handlinger.

Med temaet: "Gør verdensmål til hverdagsmål" er fokus på FN's Verdensmål. Du kan læse mere om verdensmålene her.

Athena Prisen er på 50.000 kr. til hver indsats.

Athena Prisen 2023 bliver overrakt i november.

Se kriterierne for at indstille i menuen herunder.

Har du brug for hjælp til indstillingen?

Hvis du har har brug for hjælp, kan du skrive til Athena-sekretariatet.

61859766

Den vise Athena

Athena Prisen er opkaldt efter Florence Nightingales ugle.

Athena er også navnet på den græske gudinde for visdom, og samtidig symboliserer uglen klogskab. 

Tidligere modtagere af Athena Prisen

2020: Klinisk sygeplejespecialist Anne-Mette Iversen fra Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital og sygeplejerske Trine Lund-Jacobsen fra Endokrinologisk Klinik PE, Rigshospitalet.

2021: Sundhedsplejersker Tanja Koch og Helle Lund og sygeplejerske Annelie Ottesen, Randers Kommune. 

2022: Specialeansvarlig intensivsygeplejerske, cand.cur. Linette Thorn, Aarhus Universitetshospital og sygeplejerske Birgitte Petersen, Egedal Kommune.

Kriterier og tidsfrister

Læs om kriterier, bedømmelsesudvalg og tidsfrister her.

Indstil kandidat til Athena Prisen

Benyt denne formular til at indstille en kandidat til Athena Prisen.

Indstilling af kandidat(-er)
Begrund din indstilling
Dine kontaktoplysninger
Indsend eventuelt kortfattede beskrivelser af indsatsen, såsom projektbeskrivelse, resultater og evaluering.

Kirsten Stallknecht Prisen

Kirsten Stallknecht Prisen har sit navn efter Dansk Sygeplejeråds formand gennem 28 år.  Kirsten Stallknecht Prisens formål er at hædre sygeplejersker, som bruger deres ytringsfrihed til at sætte fokus på faget. Prisen er på 10.000 kroner og et stykke kunsthåndværk.

Prisen uddeles hvert andet år i ulige år.

Kriterier for nominering

Prisen kan tildeles en dansk sygeplejerske, som opfylder følgende kriterier:

  • Sygeplejersken har inden for de sidste to år benyttet sin ytringsfrihed til at markere sig i den offentlige debat om sygeplejefaglige, etiske og/eller sundhedspolitiske problemstillinger med det formål at forbedre vilkårene for særlige patient- eller befolkningsgrupper eller sygeplejerskers arbejdsmiljø. Det er muligt at nominere to sygeplejersker til prisen, hvis de har arbejdet sammen om at løfte et væsentligt emne eller problem frem i lyset.
  • Sygeplejersken kan have benyttet sin ytringsfrihed i radio, tv, i landsdækkende eller lokale dagblade, i fagbladet Sygeplejersken eller på sociale medier.

Sådan nominerer du en sygeplejerske

Alle sygeplejersker, som er medlemmer af Dansk Sygeplejeråd, kan nominere en sygeplejerske til prisen. Nomineringen er skriftlig og proceduren vil blive meldt ud, når prisen skal uddeles næste gang.

Det er muligt at nominere to sygeplejersker til prisen, hvis de har arbejdet sammen om at løfte et væsentligt emne eller problem frem i lyset.

Modtagere af Kirsten Stallknecht Prisen

2001: Forstander Thyra Frank, Plejehjemmet Lotte, Frederiksberg

2003: Forstander Robert Olsen, Mændenes Hjem, København

2005: Sygeplejerske Connie Svit, Medicinsk Afdeling, Aarhus, (død i 2011)

2007: Sygeplejerskerne Bettina Kølle og Stine Kongsgart Reunert, Medicinsk Afdeling, København

2009: Sundhedsplejerske Lone Kjær Hein, Holstebro Kommune

2011: Sygeplejerskerne Leif Nielsen og Martin Carlson, København "Mænd er også sygeplejersker"

2013: Prisen ikke uddelt.

2015: Sygeplejerske Lisbeth Wium-Andersen, Distriktspsykiatrien, Herning

2017: Sygeplejerske Pia Lüders Røge, Hjemmeplejen, Odense Kommune

2019: Sygeplejerske Vicki Gudmandsen, Rigshospitalet

2021: Hygiejnesygeplejerske Jette Holt, Statens Serum Institut

2023: Sygeplejerske, MPH og postdoc Ulla Riis Madsen, Ortopædkirurgisk Afdeling på Holbæk Sygehus