Det skal du vide om den historiske afdækning i Lønstrukturkomiteens rapport
Lønstrukturkomiteens rapport anerkender sygeplejerskernes kamp for højere grundløn, og at man ikke har kunnet løse enkeltgruppers udfordringer ved overenskomstforhandlinger.
To nedslag
Der er to vigtige nedslagspunkter for sygeplejerskerne i den historiske afdækning
- Sygeplejerskernes kamp for højere grundløn er anerkendt i rapporten.
- Rapporten viser, at man ikke har kunnet løse enkeltgruppers, herunder sygeplejerskernes, udfordringer gennem forhandlingssystemet.
En af rapportens vigtigste hovedpointer for sygeplejerskerne er, at den afviser påstanden om, at sygeplejerskerne igennem overenskomstforhandlinger selv har valgt få mere i genetillæg frem for grundløn. Det er en påstand, som ellers til tider bliver fremført i medierne og på sociale medier.
De to vigtigste konklusioner for DSR om den historiske afdækning
Rapporten anerkender, at DSR har kæmpet for at hæve grundlønnen
Lønstrukturkomitéens rapport kigger på, hvordan de forskellige personalegrupper har forhandlet på det kommunale og regionale område fra 1969-2021. Den viser, at DSR har haft det som hovedprioritet at sikre grundlønsforbedringer til alle. Da der ikke har været afsat midler nok fra arbejdsgivernes side til at hæve lønnen for alle et helt trin, er grundlønnen i stedet blevet forbedret gennem trintillæg til fx erfarne og specialuddannede sygeplejersker. Derudover har både DSR og arbejdsgiverne gennem tiden prioriteret at honorere det at arbejde på alle tider af døgnet, alle årets dage. Disse midler er taget fra de såkaldte organisationsmidler, som udgør en lille del af de samlede lønstigninger. Der er derfor tale om en beskeden del af midlerne, som er blevet prioriteret på genetillæg.
Parterne har ikke kunnet løse enkeltgruppers udfordringer inden for forhandlingsrammen
Lønstrukturkomiteens rapport konkluderer, at dét, at parterne har prioriteret at fordele lønmidlerne på samme måde gennem årene, har været med til at fastholde lønhierarkiet mellem de forskellige personalegrupper. Sagt med andre ord: Man har givet stort set den samme størrelse pengepose til alle, og derfor har det ikke været muligt for de grupper, der var bagud fra start, at indhente efterslæbet.
Rapporten understreger også, at den danske model på det offentlige område er god til at løse generelle problemer. Men at den også har haft vanskeligt ved at løse udfordringer for enkeltgrupper. Det kan du fx se ved, at sygeplejerskerne har strejket fem gange i løbet af perioden, fordi de har været utilfredse med deres indplacering i lønhierarkiet. Senest ved OK21.
DSR mener derfor, at udfordringen med et historisk lønefterslæb for sygeplejersker ikke kan løses ved overenskomstfornyelser alene. Det er politikerne og arbejdsgiverne, der må tage ansvar for, at der bliver rettet op, så sygeplejerskerne får en løn, der svarer til deres uddannelsesniveau, opgaver og ansvar.