Fag&Forskning Årgang 2018 nr. 3

For mange mennesker er titlen ”patient” skelsættende at få tildelt. Når først en evt. forskrækkelse over diagnose eller skade har lagt sig, har mange udover fysisk pleje og omsorg også behov for åndelig omsorg. Det gavner det konkrete behandlingsforløb og hjælper patienterne til bedre mestring af livet som f.eks. kronisk syg.

Patienters behov for åndelig omsorg er især udtalt i forbindelse med alvorlige eller livstruende sygdomme, men også ved markante transitioner i livet som f.eks. det at blive mor.

Forskningen beskriver to måder at udøve åndelig omsorg på: Den behovsorienterede og den fænomenologiske tilgang.

Åndelig omsorg er en del af den grundlæggende sygepleje og relevant for alle patienter uanset alder, diagnose og religiøs observans.

Den schweiziske læge og psykiater Medard Boss har beskrevet syv eksistentialer eller eksistentielle grundtræk, som i mere eller mindre grad hele tiden er på spil i ethvert menneskes væren-i-verden.

Åndelig omsorg fungerer bedst, hvis sygeplejersker tør møde patienterne i deres lidelser og give lidt af sig selv. For nogle sygeplejersker falder det naturligt, andre kan lære det.

Spørgeguiden til ”Eksistentiel Kommunikation i Sundhedsvæsenet” er i første omgang udviklet til almen praksis, men bliver nu også udbredt til sygeplejersker og andre faggrupper på Sygehus Lillebælt.

Den enkelte fagpersons tilgang til patienten er afgørende for, om patienterne får den åndelige omsorg, de har brug for.

Hospitalspræst på Rigshospitalet Maria Baastrup Jørgensen har i 2014 indledt et samarbejde med religionssociolog Majbritt Normann om at strikke et efteruddannelsesforløb sammen til medarbejderne.

Siden 2005 har patienter og pårørende på Rigshospitalet kunnet få luft for deres vrede, bekymringer, håb og drømme ved at skrive i gæstebogen, som ligger fremme i kirkerummet i stueetagen.

Neurorehabiliterende sygepleje I. Neurorehabiliterende sygepleje kræver godt samspil med patienten med hjerneskade, som ofte også har svære medicinske sygdomme.

Neurorehabiliterende sygepleje II. Forståelsesrammen giver sygeplejerskerne de ord og den støtte, der kan få de sygeplejefaglige kompetencer mere i centrum i teamarbejdet omkring den enkelte patient.

Neonatal I. Når fædre bliver inddraget i dagligdagen på neonatalafdelingen, deltager de mere i børnepasningen. Men deres stressniveau stiger, viser data i en ph.d.-afhandling

Neonatal II. Hver morgen kommer Casper Rix på neonatalafdelingen på Kolding Sygehus for at give sonde, skifte ble og modtage informationer om sine to døtre.

Ernæring I. Når hospital og kommuner skaber sammenhæng i ernæringsindsatsen, tager de gamle på i vægt.

Ernæring II. Resultaterne af et klinisk studie danner baggrund for en ny praksis, hvor hospital og kommune arbejder sammen om ernæringsindsatsen til ældre.

Ernæring III. Samarbejdet om en fælles ernæringsindsats mellem hospital og kommune lykkes kun pga. eksisterende kommunikationsveje.

Professionelle og patienter har forskellige meninger om, hvad der er vigtigt i et patientforløb, viser en spørgeskemaundersøgelse.

Antallet af bæltefikseringer kan reduceres signifikant gennem en målrettet indsats. Indsatsen kræver både øgede ressourcer og opbakning fra ledelsen.

Hospitalsstuer og plejeboliger kan med bevidsthed om betydningen af et sundhedsfremmende miljø indrettes, så det fremmer trivsel, autonomi og en patientsikker pleje.

Forudsætningen for patientinvolvering er, at patienten kan komme til orde og kan forstå og anvende den viden, som opnås i dialog med sundhedspersonalet.

Intervention. Et enkelt spørgsmål kan afsløre, hvor belastet en kvinde er af diagnosen brystkræft. Svaret kan bruges til at identificere særligt sårbare patienter og dermed afsløre behovet for målrettet rehabilitering.

Intervention. Et pilotprojekt bekræfter, at individuelt tilpasset sygepleje udført af en sygeplejenavigator har signifikant effekt på psykologisk belastning hos kvinder opereret for brystkræft efter 12 måneder.

Apopleksi. På baggrund af et systematisk litteraturstudie med fem kvalitative artikler anbefaler et bachelorprojekt seks tiltag, der kan øge den psykiske omsorg for patienten.

Udskrivning. Der var god effekt af at ansætte en udskrivningssygeplejerske på hjertemedicinsk afdeling, viser et mindre studie.

Ernæringsscreening. Scoping review identificerer alle instrumenter, der er udviklet til ernæringsscreening af voksne personer i primærsektor og beskriver, hvordan instrumenterne er valideret.

Forebyggelse. SMS’er fra konsultationssygeplejersken kan hjælpe overvægtige til vægttab og forebyggelse af sygdom.

Opfølgende sygepleje. Patienter er ikke ens. De har forskellige muligheder for støtte fra familie og venner og forskellig tykkelse på det beskyttelsespanser, der gør overlevelse mulig. Sygeplejersker må derfor identificere de særligt sårbare og tilbyde dem speciel støtte.

Sygeplejersker, som forsker, må satse på at indgå i tværfaglige forskningsmiljøer, for mange problemstillinger er komplekse og kalder på en indsats fra mere end én faggruppe.