Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Boganmeldelse

Sygeplejersken 1998 nr. 47, s. 51

Af:

Anne Vesterdal, sygeplejefaglig medarbejder

Visionært bud på fælles forvaltning

Per Vendsborg

Distriktspsykiatri

– nu og i fremtiden

København: PsykiatriFonden 1997
133 sider, kroner 170

1050767t137Denne bog er et kærkomment indslag i debatten om fremtidens organisering af psykiatrien. Den kommer vidt omkring og giver et godt indblik i distriktspsykiatrien og dens muligheder.

Forfatteren er overlæge på et distriktspsykiatrisk center i København, og hans hjerte banker varmt for distriktspsykiatrien.

Det er slående at se, hvor forskelligt landets amter prioriterer distriktspsykiatrien. For eksempel har Københavns Kommune forholdsvis syv gange flere behandlere end Frederiksborg Amt. Et uligevægtsforhold, der gør det umuligt at give en kort beskrivelse af distriktspsykiatrien i Danmark.

Forfatteren gennemgår en lang række emner med relation til distriktspsykiatrien. Han kommer blandt andet ind på skizofreni, sociale tilbud, boformer, brugerindflydelse og etik. Som det centrale i bogen gennemgås en lang række af distriktspsykiatriens arbejdsmetoder.

Forfatteren tager udgangspunkt i, hvordan distriktspsykiatrien fungerer i Københavns Kommune, og han supplerer løbende med erfaringer og undersøgelser fra udlandet. Fremstillingen bliver på den måde en beskrivelse af distriktspsykiatrien, men også et visionært bud på, hvordan en udbygning af distriktspsykiatrien ville gavne de sindslidende.

Ifølge forfatteren er der ingen grund til at tøve med at udbygge distriktspsykiatrien. Danmark er udviklingsmæssigt 20-30 år efter andre lande, og der er rigeligt med erfaringer og undersøgelser at støtte sig til. En udbygning ville, ud over en bedre behandlingskvalitet, betyde, at kriminaliteten ville falde, der ville være færre hjemløse, bedre støtte til de pårørende og færre selvmord.

En forudsætning for, at planen skal lykkes, er, at tilbuddene til de sindslidende i højere grad samles. Hjælpesystemet er i dag opsplittet og ukoordineret, og det er uklart, hvem der har ansvaret for hvad. Her gives forslag til, hvordan en fællesforvaltning for psykiatrien kunne fungere og finansieres.

Bogen er lettilgængelig og henvender sig til en bred målgruppe bestående af patienter, pårørende, fagfolk og politikere. Den brede målgruppe betyder, at fremstillingen bliver en lidt uensartet cocktail, svingende fra grundlæggende viden om tvangsindlæggelser til store politiske visioner. For mange læsere vil det derfor være oplagt at vælge relevante afsnit og dermed selv mikse en velsmagende drink.

For de sygeplejersker, der i stigende grad samarbejder med distriktspsykiatrien, er de beskrivende afsnit gode. Man skal dog være opmærksom på, at distriktspsykiatrien er meget forskelligt organiseret, og at man som samarbejdspartner derfor er nødt til at undersøge, hvordan den lokale distriktspsykiatri fungerer.

For de psykiatriske sygeplejersker vil bogens gennemgang af tvangsindlæggelser, skizofreni og lignende være kendt stof. Men der er alligevel godbidder at hente i tabeller, udenlandske erfaringer og forfatterens visioner. For den nysgerrige læser er det dog en mangel, at bogen ikke benytter direkte referencehenvisninger, så man blandt andet kunne studere de mange undersøgelser, forfatteren underbygger sine synspunkter med.

Det er en lille bog, som vil meget, og som er skrevet af en mand med stor indsigt.

Af Jørn Eriksen, ledende centersygeplejerske på distriktspsykiatrisk center i Brønshøj.