Sygeplejersken
Ond vilje
''Hvis sundhedspersonalet ved, at en incestsag politianmeldes, så kræver det næsten ond vilje at fortsætte med at give aktindsigt.'' Det siger vicepolitimester Jens Skov-Madsen fra Holbæk Politi, der underviser i håndteringen af sager om seksuelle overgreb. Glostrup Politi vil ikke retsforfølge overlæge fra Amtsygehuset i Glostrup.
Sygeplejersken 1998 nr. 47, s. 6-8
Af:
Teddy Østerlin Koch, journalist
Glostrup Politi har besluttet ikke at retsforfølge overlæge Karsten Kaas Ibsen fra Amtssygehuset i Glostrup for at have videregivet fortrolige oplysninger.
Politiet mener heller ikke, at overlægen har forholdt politiet oplysninger.
Baggrunden er en incestsag fra foråret 1997, hvor en læge, der er mistænkt for incest mod sin datter, ringer til overlæge Karsten Kaas Ibsen og får ham til at sende pigens journal.
Den mistænkte læge får samtidig – ifølge overlægens egne notater i journalen – sygehuset til at tilbageholde den erklæring, kommunen ellers skal bruge ved politianmeldelsen.
Det sker på et tidspunkt, da kommunen har rykket sygehuset for erklæringen, som politiet skal have.
Så da faren dagen efter bliver fremstillet i grundlovsforhør, kender han resultatet af sygehusets undersøgelser af pigen. Men det gør politiet ikke. Faren bliver løsladt og sagen mod ham henlagt af Glostrup Politi.
Men efterfølgende anmelder advokat Lene Østerberg på morens vegne overlæge Karsten Kaas Ibsen for brud på tavshedspligten, for at have forhindret politiets efterforskning og for at have tilbageholdt politiets bevismaterialer. Det er disse anklager, Glostrup Politi ikke mener vil kunne holde i en retssag.
Politiets anklager, der også henlagde sagen mod faren, politiassessor Susanne Kjølhede, begrunder sin afgørelse i overlægens sag med, at faren som:
...''forældremyndighedsindehaver, i henhold til lov om aktindsigt i helbredsoplysninger (...) har ret til aktindsigt i sygehusjournal vedrørende et mindreårigt barn, hvorfor jeg ikke finder, at der herved uberettiget er sket videregivelse af fortrolige oplysninger.''
Men dermed er sagen ikke slut.
Moren og pigens advokat, Lene Østerberg, indbringer afgørelsen til statsadvokaten. Desuden ligger den samme sag som et civilt søgsmål mod overlægen i venteposition ved retten i Lyngby. Det civile søgsmål bliver først en realitet, hvis statsadvokaten også afviser at gå ind i sagen mod overlægen.
Politiet har overset noget
Men politiassessor Susanne Kjølhedes argumentation om, at faren har aktindsigt, holder måske ikke helt. For i 'Vejledningen om aktindsigt m.v. i helbredsoplysninger' står der i stykke 8:
''Aktindsigt vil også kunne nægtes over for forældre (forældremyndighedens indehaver) til en mindreårig under omstændigheder, hvor forældrenes interesse i aktindsigt bør vige for afgørende hensyn til den mindreårige.''
Hvis statsadvokaten hæfter sig ved denne bemærkning, kan han godt nå frem til en anden konklusion end Glostrup Politi.
''Jeg er ikke særlig overrasket over, at Glostrup Politi stopper videre undersøgelser mod Karsten Kaas Ibsen. For hvis de havde rejst tiltale mod overlægen, så ville politiet samtidig få et forklaringsproblem i forhold til henlæggelsen af incestsagen mod faren,'' siger advokat Lene Østerberg.
Hvordan?
''Nogle ville måske spørge, hvorfor politiet ikke med det samme sørgede for at få udleveret journal-materialet fra sygehuset. For havde journal-materialet været i politiets varetægt, da faren ringer til sygehuset, så ville overlægen uden tvivl have begået lovbrud, hvis han udleverede det til faren. Ifølge forvaltningsloven må papirer fra en politisag ikke udleveres til en sigtet i sagen,'' siger Lene Østerberg.
Kommunen hørte intet
Overlæge Karsten Kaas Ibsen har efter Sygeplejerskens gennemgang af sagen (nummer 45/98, side 16-28) forsvaret sig i dagspressen med, at han ''ikke var klar over, at sagen var politianmeldt, da han udleverede journalen.''
''Høje-Taastrup Kommune meldte aldrig til os, at de havde anmeldt manden,'' siger Karsten Kaas Ibsen blandt andet i Jyllands-Posten den 10.11.1998.
Det afviser Høje-Taastrup Kommunes sagsbehandler Flemming Thorninger.
''Jeg var til møde på sygehuset den 18. marts 1997. Der sagde jeg til dem, at jeg ville politianmelde sagen, og at jeg til det brug skulle have erklæringen fra dem. Normalt får vi den erklæring i løbet af et par dage.
Alle ved, at det i de her sager haster med at få sagen politianmeldt, inden der sker for meget den anden vej. Og hvis man ikke kan nå at få hele erklæringen færdig, hvis der for
Side 7
Billede
Side 8
eksempel mangler nogle undersøgelser, så får vi normalt en midlertidig erklæring. Men jeg hørte intet. Den 25. marts ringer jeg og rykker for erklæringen. Dér gentager jeg, at jeg politianmelder sagen,'' fastholder Flemming Thorninger.
Hvad svarede de dig?
''De sagde, at der var ingen, der turde tage ansvaret for at skrive erklæringen. Ham, der skulle gøre det, var taget på påskeferie.''
Hvem var det?
''Ja, det var overlæge Karsten Kaas Ibsen.''
Hvorfor var der ingen, der turde tage ansvaret lige netop i den her sag?
''Fordi den mistænkte i sagen var læge,'' siger Flemming Thorninger.
Ond vilje
Vicepolitimester Jens Skov-Madsen fra Holbæk Politi underviser både politifolk og sundhedspersonale i håndteringen af sager om seksuelle overgreb. Han vil ikke udtale sig om den konkrete sag fra Glostrup, men han siger generelt:
''Hvis sundhedspersonalet udleverer journalmateriale i for eksempel en incestsag på et tidspunkt, hvor materialet også er afleveret til politiet, så er det i strid med forvaltningsloven. Forvaltningsloven undtager nemlig dokumenter i en straffesag for reglerne om aktindsigt, jævnfør Forvaltningslovens paragraf 9, stykke 3. Men man må da sige, at hvis man ved, at sagen vil blive politianmeldt, så kræver det næsten ond vilje at fortsætte med at give aktindsigt.
Derfor gør vi altid det, at vi, i samme øjeblik en kommune anmelder en incest-sag, kontakter sygehuset for at sikre os al journal-materialet.
Så er der ingen tvivl,'' siger vicepolitimester Jens Skov-Madsen fra Holbæk Politi.
En læge mistænkt for incest mod sin datter får ved en enkel telefonopringning til overlæge Karsten Kaas Ipsen på Amtssygehuset i Glostrup sendt datterens journal.
Det sker tre dage efter, at lægen er blevet politianmeldt af Høje-Taastrup Kommune.
Så da den sigtede læge dagen efter fremstilles i grundlovsforhør, kender han resultatet af sygehusets undersøgelser.
Men det gør politiet og kommunen ikke.
For ved telefonopringningen til overlægen får den mistænkte læge udvirket, at afdelingens erklæring til kommunen om sagen tilbageholdes, indtil den sigtede læge har været til et møde på sygehuset for at forklare sig.
Derfor går der næsten en måned, før kommunen – og dermed politiet – får sygehusets erklæring.
Men på det tidspunkt er faren løsladt ved grundlovsforhør både i byretten og landsretten.
Da den mistænkte læge får overlægen på børneafdelingen til at holde erklæringen tilbage, har kommunens sagsbehandler allerede telefonisk rykket for erklæringen. Det er sket 10 dage forinden.
Erklæringen fra sygehuset er et vigtigt papir, som kommunen skal bruge ved politianmeldelsen.
Men da erklæringen ikke dukker op, beslutter kommunen sig for at politianmelde faren uden sygehusets papirer.
Instrukser ikke fulgt
I Sygeplejersken nummer 45 kalder sagsbehandleren ved Høje-Taastrup Kommune, Flemming Thorninger, sygehusets fremgangsmåde for ''et usædvanligt og bagvendt forløb.''
Andre sygehuse oplyser, at de normalt sender erklæringerne til kommunerne ''omgående'' og ''maksimalt efter en uge.''
For kommunerne er det vigtigt at få erklæringen så hurtigt som muligt fra sygehuset:''Tidsfaktoren har en betydning, når politiet vurderer, om en sag kan holde.
Derfor vil vi gerne have papirerne så hurtigt som muligt, så vi hurtigt kan få sagen anmeldt, inden der sker for meget den anden vej,'' siger Flemming Thorninger.
Den sigtede læge har selv tidligere været ansat på Amtssygehuset i Glostrup, men ved en fejl kommer der til at stå i pigens journal, at faren stadig er ansat på sygehuset.
Om det er fejloplysningen om, at faren stadig er ansat på sygehuset, eller om det bare er det faktum, at han er læge, der fører til det ejendommelige sagsforløb, er endnu uklart.
Men faktum i sagen er, at børneafdelingens egne instrukser for behandlingen af incest-sager ikke er fulgt på flere punkter:
- Der bliver aldrig – som anført i instruksen – lavet en gynækologisk undersøgelse af pigen.
- Erklæringen til sygehuset skal sendes hurtigst muligt, står der også i instruksen. Men det tager næsten en måned, før den bliver sendt.
- Lad det samme personale følge familien hele vejen, lyder instruksen. Men i denne sag går overlægen pludselig ind i sagen, da faren ringer.
Forløbet på Amtssygehuset i Glostrup finder sted i foråret 1997.
Et halvt år senere opgiver politiet at rejse tiltale mod faren og henlægger sagen.
Alle de psykologer, psykiatere og sagsbehandlere, der har hørt pigens forklaring, kalder hende troværdig.
Moren har klaget til Patientklagenævnet over forløbet af sagen og politianmeldt overlæge Karsten Kaas Ibsen for brud på tavshedspligten, for at have forhindret politiets efterforskning og for at have tilbageholdt politiets bevismaterialer.
Glostrup Politi har afvist at rejse tiltale mod overlægen på børneafdelingen, men den afgørelse er af moren anket til statsadvokaten.
Nøgleord: Glostrup Amtssygehus, incestsag.