Vi ser ikke de blå mærker

Sundhedsplejersker burde være nogle af de første til at opdage, hvis børn bliver udsat for vold eller andre former for omsorgssvigt.

Alligevel er det sjældent, at de støder på det. Forældre kan nemt skjule overgrebene, blandt andet fordi de ved, hvornår sundhedsplejersken kommer på besøg.

I Københavns Kommune får alle nybagte forældre et tilbud om, at en sundhedsplejerske kan komme forbi og hjælpe dem med støtte og vejledning om, hvordan de bedst klarer en lille ny i familien. Tilbuddet omfatter et besøg under graviditeten og fem besøg i barnets første leveår, og et når det fylder tre år.

Det betyder, at en sundhedsplejersken besøger hjemmet hver anden måned det første år. Dermed har hun – på papiret – gode muligheder for at følge barnet og familien tæt og hurtigt kunne se, hvis barnet bliver mishandlet eller udsat for omsorgssvigt.

Alligevel viser en ny undersøgelse (1), at over 3.000 børn hvert år i Danmark bliver udsat for grove overgreb og omsorgssvigt. Og det viser sig, at overgrebene især sker i socialt dårligt stillede familier.

Sundhedsplejerskerne Ingrid Ifversen og Lise-Lotte Grahndin fra Nørrebro Socialcenter kører hver dag på hjemmebesøg hos familier på Ydre Nørrebro i København – et af hovedstadens mest belastede kvarterer.

De har skærpet underretningspligt, og det betyder, at de skal indberette familier, de mistænker for at behandle børnene dårligt. Men det er kun yderst sjældent, at de ser børn, som har været udsat for vold eller andre former for omsorgssvigt.

Svære at spotte

''Det er sjældent, vi ser blå mærker, brandsår, brækkede arme og ben. Dem ser man på sygehusene.

Jeg vil ikke sige, at børnene ikke bliver mishandlet. Men hvis de bliver, så viser forældrene det ikke til sundhedsplejerskerne,'' siger Ingrid Ifversen og erkender dermed problemet.

Det er sundhedsplejerskernes erfaring, at cirka 20 procent af familierne i Københavns Kommune er såkaldte behovsfamilier, som kræver ekstra opmærksomhed.

Cirka fem procent af familierne vurderes at have et ekstremt behov. En behovsfamilie kan være den velfungerende familie, hvor moren for eksempel har problemer med amning, men det kan også være den skrøbelige familie med sociale problemer.

Sundhedsplejerskerne understreger, at langt de fleste familier er velfungerende, og at det kan være svært at spotte problemfamilierne.

Årsagen er blandt andet, at familierne altid ved, hvornår sundhedsplejersken kommer og derfor har god tid til at forberede sig på besøget.

''Vi har altid en aftale om, at vi kommer. Det betyder, at der er mange ting, som vi aldrig får at se. Tværtimod oplever vi så godt som altid, at der er rent og pænt hos folk, for de er godt klar over, at vi har underretningspligt,'' siger Ingrid Ifversen.

Tomme flasker flyder

I et konkret tilfælde oplevede en kollega til de to sundhedsplejersker, hvad det vil sige at komme på uanmeldt besøg hos en familie. Hun havde taget fejl af tidspunktet og ringede på hos familien, som lukkede hende ind.

Det viste sig, at der var flere berusede mennesker i lejligheden, som i øvrigt flød med tomme flasker og fyldte askebægre.

Midt i rodet gik to små børn, halvnøgne og med våde bleer. Sundhedsplejersken tog øjeblikkeligt affære og brugte sin underretningspligt for at få bragt forholdene i orden.

Et besøg af en sundhedsplejerske er et tilbud, man kan sige nej til. Eller aflyse med kort varsel. Ingrid Ifversen har oplevet at måtte gå forgæves otte ud af 10 gange. Mange gange gør en gul seddel på døren det ud for en aflysning af aftalen. Når det sker, vurderer sundhedsplejersken, hvorvidt sagen skal følges op.

Hvis hun har mistanke om, at familien bevidst forsøger at undgå besøg, kan hun tage kontakt til en sagsbehandler, og man kan skærpe observationen og eventuelt indkalde familien til en samtale.

Svingdørsbørn

De 16 sundhedsplejersker i familieafsnittet på Nørrebro Lokalcenter arbejder tæt sammen i tværfaglige team med blandt andet sagsbehandlere, psykologer og udgående medarbejdere.

Hver uge er der teammøde, hvor sundhedsplejerskerne melder tilbage om deres hjemmebesøg. På teammøderne hører sundhedsplejerskerne om de løbende sager, og de kender godt tilfælde, hvor børn bliver kastebolde i systemet, selvom de kun sjældent selv støder på dem.

''Det kan ofte virke, som om hensynet til forældrene går forud for børnene. Nogle børn bliver for eksempel anbragt, og så går moren på Antabus, og barnet kommer hjem igen. Så ryger moren i igen, og barnet bliver anbragt på ny.

På den måde er der børn, som pendler rundt i systemet. Man hører jo om børn, som både har været 10 og 12 anbringelser igennem. Det er heldigvis sjældent, at vi oplever svingdørsbørn. Men vi hører jo om dem på de tværfaglige møder,'' siger Lise-Lotte Grahndin.

To kasketter

Sundhedsplejerskerne har to kasketter på, når de kører ud på hjemmebesøg. Den ene dækker almindelig vejledning til forældrene og sundhedsundersøgelse af barnet. Den anden drejer sig om at spotte problemer og melde dem videre i systemet.

Især den anden kasket er vanskelig. ''Hvis vi taler om vold og omsorgssvigt, er det reelt kun i barnets første leveår, at vi har mulighed for at se synlige tegn på det.

Det første år ser vi barnet uden tøj på, når vi undersøger og vejer det, og vi kan således hurtigt se, om der er blå mærker efter vold eller andre tegn på svigt,'' siger de to sundhedsplejersker.

De er enige om, at det efterfølgende bliver vanskeligere at opdage, hvis barnet bliver udsat for omsorgssvigt eller direkte vold.

Når de ikke længere har samme mulighed for at se synlige tegn på omsorgssvigt eller vold, må de gennem samtale med moren forsøge at få et fingerpeg om, hvordan det går.

Konkret foregår det ved, at sundhedsplejersken er meget opmærksom på, hvordan moren omtaler barnet. Hvis moren for eksempel udviser distance eller virker uinteresseret, kan det være tegn på begyndende omsorgssvigt.

Samtidig gør sundhedsplejerskerne meget ud af at tale med barnet for at følge dets sproglige udvikling. Børn, der udsættes for svigt, vil ikke være i stand til at tale lige så godt som jævnaldrende.

Gulerodsmos og sociale problemer

Desuden ser sundhedsplejersken på samspillet mellem mor og barn, og hun spørger, hvordan problemer bliver tacklet.

Hvad gør den enlige mor for eksempel, når barnet kræver hendes fulde opmærksomhed, mens hun er i gang med at lave mad. Bliver hun gal på barnet og skælder det ud, eller får barnet lov til at bestemme. Spørgsmål som kan give et afgørende fingerpeg om, hvordan mor og barn har det.

Sundhedsplejerskeren drøfter eventuelle problemer med moren og giver gode råd om, hvordan de kan tackles, og hun kan eventuelt tilbyde moren at komme i en mødregruppe.

Sundhedsplejerske Lise-Lotte Grahndin og Ingrid Ifversen kan mærke, at selvom det efterhånden er længe siden, at børneværnet blev afskaffet, så hænger noget stadig fast hos folk.

Men sundhedsplejersker i dag kan ikke sammenlignes med børneværnet.

''I dag snakker vi både gulerodsmos og sociale problemer,'' siger Ingrid Ifversen.

Kilde:

1. Finn Ursin Knudsen med flere. Ugeskrift for læger nummer 37/98 side 5358-5361.

Nøgleord: Børn, omsorgssvigt, sundhedsplejersker, vold.

Billedtekst:
''Hykleri,'' siger Kenneth Dentz om systemets manglende evne til at gribe ind.''Vi ser ikke de blå mærker,'' siger sundhedsplejerske Lise-Lotte Grahndin (forrest) og sundhedsplejerske Ingrid Ifversen fra Nørrebro Socialcenter.