Boganmeldelser

Den konkrete død taler til de levende

Lynn Åkesson

Mellan levande och döda

Föreställningar om kropp och ritual

Stockholm: Natur och Kultur 1998

208 sider, 269 kroner

'Mellan levanda och döda' handler om døde kroppe og om, hvordan vi i vor tid håndterer de jordiske rester efter de døde. Døden kan ikke ses isoleret, den er ikke livets modsætning. Relationen mellem levende og døde viser os et samfundsmæssigt idealbillede af et kollektiv bestående af særprægede individer.

Forfatteren, etnolog og kulturanalytiker fra den Etnografiske Institution ved Lunds Universitet ser på kroppen som en metafor for sociale relationer. Kroppen reflekterer de sociale eller klasserelaterede forhold og typiske kønsstrukturer. En af hendes pointer er, at vi i dag står over for en ny og interessant blanding af profan og religiøs ritualisering af døden. De nye dødsritualer har noget at berette om forholdet mellem mennesker og samfund, mellem levende og døde.

Lynn Åkesson er inde på, at et af de mest fremtrædende træk ved vor tids kulturelle værdiorientering er en længsel efter noget autentisk og ægte. Hun kalder det for individorienteret intimisering og lægger vægt på, at denne intimisering ikke er noget, der alene er forbeholdt de døde.

Bogens grundtanke er, at nærværet af en død krop indebærer en kulturelt fortættet situation. Døden er konkret, den er tydelig og åbenbar, og den taler til de levende med krav om troværdighed og sandhed gennem sin konkrethed og ikke forhandlingsbare karakter.

Lynn Åkesson bygger sine tolkninger om døde kroppe på en række interview med sundhedspersonale, præster, bedemænd, personale fra krematorier og kirkegårdsforvaltninger. Hun har udført observationer ved obduktioner, begravelser og kremering, benyttet diverse skriftlige kilder og haft samtaler med pårørende, hun i forvejen kendte.

Åkesson er inde på, at det store og brede interviewmateriale har vanskeliggjort en dybtgående analyse af empirien. Det er jeg enig i. Det er efter min opfattelse bogens største svaghed. Vi præsenteres for mange forskellige faggruppers erfaringer og forståelse af døden og forfatterens tolkninger. Selv om Lynn Åkesson trækker både antropologer, sociologer og filosoffer ind i hvert kapitel, benyttes de ikke til en egentlig analyse, men mere som korte nedslag omkring empirien, og det er trist.

Særligt i forbindelse med 'Symbolisk och diabolisk verklighet', der er kirkens, præsternes og kirkegårdens kapitel, savnes en nuanceret tilgang til ritualets væsen. Åkesson lægger endda op til det i sætninger som ''Symboler och ritualer talar förbi förnuftet'', men haster så videre med at præsentere ny empiri. Det ville have været meget mere interessant og relevant med en diskussion af forholdet mellem fornuft og ritualer.

Det er alligevel en rigtig god bog. Kapitlet 'De döda barnen' sætter mange tanker i gang. ''Hvordan kan det være, at sygeplejersker opfordrer forældre, hvis lille barn netop er død, til at få barnet fotograferet og til at få taget et hånd- eller fodaftryk?'' – ''Hvordan kan det være, at man ikke tilbyder den unge kvinde, hvis mor eller far lige er død, det samme?''

Bogens beskrivende karakter har ydermere den fordel, at vi præsenteres for forskellige perspektiver på den døde krop og på forholdet mellem liv og død. Vi kan læse om de pårørendes individuelle ønsker, begravelsesarrangementer, statslig regulering, eksistentielle spørgsmål og ikke mindst de forskellige faggruppers erfaringer med at arbejde med døde kroppe. De fortæller samstemmende, at det drejer sig om at være fagligt dygtig på sit felt, personlig og medmenneskelig i sin kontakt, men at man ikke må blive privat og tage del i femiliens sorg.

Det er en bog, jeg vil vende tilbage til og anbefale, hvor sygepleje, krop og død diskuteres.

Af Helle Ploug Hansen, antropolog og sygeplejerske. Lektor på Institut for kandidat- og ph.d.-uddannelsen, Danmarks Sygeplejerskeskole ved Århus Universitet.

Selvforglemmelse giver livet kvalitet

Mogens Pahuus

Det gode liv

Indføring i livsfilosofi

København: Gyldendal filosofi 1998

208 sider, 218 kroner

Det gode liv, hvad er det? Hvilke områder indeholder det gode liv? Hvilke dyder skal man hæfte sig ved, hvis man vil arbejde aktivt på, at ens liv skal lykkes?

Det er nogle af de spørgsmål, som Mogens Pahuus, lektor i filosofi ved Ålborg Universitetscenter, behandler.

Pahuus indleder med en beskrivelse af antikkens lykkebegreb og dets videre udvikling. I sin analyse af lykkebegrebet skelner Pahuus mellem jeg'et og selv'et. Lever og er man til ud fra jeg'et i sig selv, eller lever man i en rastløs stemning, hvor man konstant farer afsted, og i øvrigt ikke ønsker at sætte farten ned. Lever man derimod ud fra selv'et i sig selv, lever man i en stemning af fylde, rigdom og appetit på at tage tingene op eller i en glæde ved det givne. Man er med andre ord blevet frigjort til at være sig selv.

Herefter gennemgår Pahuus forskellige opfattelser af livsfilosofi fra 1800-tallet og fremefter og nogle af hovedtankerne i dette århundredes eksistensfilosofi. Fra livsfilosofien henter Pahuus ideen om spontanitet og umiddelbarhed, mens eksistensfilosofien peger på den enkeltes ansvar og holdning og deraf følgende autonomi og autenticitet.

Det gode liv opnår man ifølge Pahuus ved at forene livsfilosofi og eksistensfilosofi, en syntese mellem spontanitet og holdning. Syntesen mellem spontanitet og holdning betyder efter hans opfattelse, at man kan opstille en række dyder eller idealer, man bør efterleve, hvis man vil arbejde aktivt på, at ens liv skal lykkes. Dyderne omfatter henholdsvis lidenskabelighed og besindighed, selvhævdelse, kærlighed og venskab samt dannelse og visdom. Dyderne behandles nuanceret og reflekterende. Det enkelte menneske må selv finde sin balance, sine behov og sine muligheder. Det gode liv kræver, at man yder en livslang indsats, og det kan indebære smertelige erfaringer. Det liv, der lykkes, rummer selvvirkeliggørelse og selvrealisering, og det er uhyre forskelligt fra kultur til kultur, men grundlæggende er, at der, hvor mennesket for alvor kan være selvforglemmende optaget af dets omverden, er der mulighed for et liv med kvalitet.

Pahuus er fænomenologisk i sin tilgang til det gode liv, og han benytter sig flittigt af skønlitteratur i sin tolkning af det gode liv og dets mangfoldighed.

Pahuus fremstiller livsfilosofi og eksistensfilosofi forståeligt, og han rejser spørgsmål, som også sygeplejersker møder i deres hverdag.

Af Vibeke Frimodt, afdelingslærer på Danmarks Sygeplejerskehøjskole, Afdelingen I København.

Side 63 

Centralt aspekt af sygeplejen

Turid Støvring, Jørgen Støvring

Pasientobservasjon – en lærebok for sykepleierstudenter

Oslo: Fagboksforlaget 1998

199 sider

248 norske kroner

Foruden en engageret holdning til patienterne er det stort set hele kundskabsindholdet i sygeplejeuddannelsen, der er nødvendigt for at kunne mestre en omfattende dataindsamling, skriver forfatterne til 'Pasientobservasjon'. Heri kan jeg kun være enig. Derfor er det yderst interessant, at en lærebog fokuserer på dette centrale aspekt af sygeplejen. Turid Støvring er amanuensis ved Institutt for sykepleievitenskap ved Oslo Universitet og Jørgen Støvring er læge med speciale i neuroradiologi.

Lærebogens niveau stiger gradvis fra beskrivelsen af de enkelte observationer til en mere kompleks observation af både patient og netværk i takt med, at kundskabsmassen øges gennem studiet.

De første kapitler indeholder teoretiske refleksioner i forbindelse med det at observere. Læringsovervejelser med blandt andet reference til Vygotskys dialektiske konstruktivisme kommer til udtryk i indledningen, og allerede her præsenteres læreren for intentionen om at argumentere med en grundig, teoretisk baggrund.

Den første øvelse, som de sygeplejestuderende opfordres til at udføre, omhandler indsamling af subjektive data, hvor intervieweren kun anvender få spørgsmål for at opnå information om et sundhedsproblem. Der lægges vægt på, at den efterfølgende problemformulering er dokumenteret på baggrund af de subjektive data fra patienten. Den studerende skal herigennem få indtryk af, at subjektive data ikke er tilstrækkelige. De objektive data skal med for at give et samlet billede af patientens situation.

I Norge har det mest været intensivsygeplejersker, der har anvendt inspektion, perkussion, palpation og auskultation, men forfatterne mener ikke, at der er belæg for denne afgrænsning. Alle områder af sygeplejen har brug for et fyldestgørende billede af patientens situation. Det pointeres, at hensigten med sygeplejerskens observation er at klargøre patientens problem og behov, ikke at stille en medicinsk diagnose eller iværksætte en behandling.

En grundig observation af patienten ved hjælp af inspektion, palpation, perkussion og auskultation er beskrevet som en planlagt og systematisk undersøgelse, hvor observationen uddybes med en skematisk oversigt over, hvad der bør lægges mærke til både i forhold til den generelle inspektion og de forskellige observationsområder på kroppen.

Kapitlet 'Observation af kropssystemer' indeholder en detaljeret gennemgang af puls, respiration, blodtryk og temperatur, og den studerende opfordres til at integrere anatomi og fysiologi. Overskuelige skemaer viser generelle faresignaler ved forskellige symptomer og uddyber, hvad der er observerbare tegn.

I kapitlet 'Mønstre i funksjonell helse' skiftes fokus fra problemer til afklaring af patientens ressourcer. Det handler nu om mønstre i den funktionelle sundhedstilstand, kompenserende mekanismer og rehabilitering med reference til primær, sekundær og tertiær profylakse. Gordons mønstre i forhold til funktionel sundhedstilstand danner udgangspunkt for retningslinier for, hvordan sygeplejersker kan udvikle databaser over patientens tilstand, som inddeles i 11 kategorier: Opfattelse af sundhed og sundhedspraksis, ernæring og metabolisme, elimination, aktivitet og motion, kognition og perception, søvn og hvile, selvopfattelse og selvbillede, roller og relationer, seksualitet og reproduktion, mestring og stresstolerance og til sidst et afsnit om tro og værdier. Hver kategori har en kort teoretisk introduktion, hvorefter selve dataindsamlingen gennemgås i skemaform med angivelse af relevante områder og uddybning af metode og vurderingsgrundlag.

Sidste kapitel handler om dataindsamling i et helhedsperspektiv. Her refereres blandt andet til von Bertalanffys generelle systemteori og Rogers sygeplejeteori med henblik på det kvalitative interview. Det understreges, at indsigt i patientens helhedssituation er en betingelse for støtte og påvirkning i en for patienten positiv retning.

'Pasientobservasjon' er en interessant lærebog, der formår at formidle et element af sygeplejepraksis på en grundig og teoretisk måde. Det er der brug for, så vi ikke kun præsenterer de sygeplejestuderende for omfattende teori om sygepleje, men også viser, at metoder i faget behøver grundig teoretisk refleksion og kliniske øvelser gennem hele uddannelsen.

Forfatternes pædagogiske overvejelser om at gå fra enkle til mere komplekse observationer synes umiddelbart fornuftige, men jeg kan dog være i tvivl om værdien af systematikken i en konkret studiesammenhæng. Den meget strukturerede opdeling i skemaer over observationer forringer også min læseoplevelse.

Skemaformen giver gode muligheder for opslag og hurtigt overblik, men jeg tror, at der er mere behov for en grundig og sammenhængende tekst, når målgruppen er sygeplejestuderende.

Forfatterne anvender særdeles mange kildehenvisninger i teksten, hvilket giver mig en oplevelse af troværdighed og solid faglighed. Litteraturlisten indeholder cirka 115 henvisninger, og alt er underbygget i en sådan grad, at det minder om overdreven referenceiver.

Jeg tror, at 'Pasientobservasjon' kan være en inspirerende lærebog for danske sygeplejestuderende og lærere, når vi arbejder med enkelte områder af sygeplejens teori og metode.

Af Lis Maaløe, sygeplejelærer på Sygepleje- og Radiografskolen i Københavns Amt. 

Den somatiske oplevelse

Peter A. Levine oversat fra amerikansk af Frank Robert Pedersen

Væk tigeren. Helbredelse af traumer

København: Borgen 1998

248 sider, 249 kroner

I det sunde menneske arbejder instinkterne, emotionerne og intellektet sammen om at tilvejebringe den største mængde valgmuligheder i en given situation. Naturen har udstyret næsten alle levende væsener med nogle ensartede reaktioner i nervesystemet på truende fare. Når dyr oplever livstruende situationer, forlader de hurtigt den første chokreaktion og kommer sig. Dyrets reaktion er tidsbegrænset og bliver ikke kronisk. Mennesket er den eneste af arterne, der regelmæssigt udvikler traumatiske eftervirkninger. Et gennemgående tema

Side 64

hos traumatiserede mennesker er, at de er ude af stand til at overvinde angsten i oplevelsen. De er ikke i stand til at genoptage livet, fordi de bogstaveligt er spærret inde i deres frygt.

Psykologer og psykiatere definerer traumet som en belastende situation, der ligger uden for den almindelige menneskelige erfaringsramme, og som ville virke overordentlig forstyrrende på næsten alle. Peter A. Levine finder denne definition vag og misvisende. Hvem kan sige, hvad der eksempelvis ligger uden for den almindelige menneskelige erfaringsramme? Ulykker, fald, sygdom og operationer, som kroppen ubevidst opfatter som truende, regner man ikke for noget, der ligger uden for den almindelige menneskelige erfaring. Ikke desto mindre virker oplevelserne ofte traumatiserende. Peter A. Levine mener ikke, at vi har brug for en definition på traumer. Derimod behøver vi en direkte fornemmelse af, hvordan traumer opleves: Den somatiske oplevelse.

Peter A. Levine afdækker for mig at se noget meget væsentligt om den virkelige årsag til post traumatic stress disorder. De traumatiske symptomer skyldes ikke selve den udløsende begivenhed. De kommer fra den stivnede rest af energi, som ikke er blevet forløst og frigjort.

'Væk Tigeren' er en spændende og idérig bog med mange redskaber til merforståelse af traumets væsen. Flere gange får psykologer og psykiatere med rette en 'en nænsom opsang', fordi den somatiske oplevelse forsvinder i den objektive beskrivelse af begivenheden.

Peter A. Levine præsenterer sin viden, indsigt og erfaring omkring helbredelse af traumer på en kreativ, original og videnskabelig måde. Traumer kan helbredes. Naturen har ikke glemt os, det er os, der har glemt naturen!

Det er en vigtig bog, og læseren inviteres til at udføre fire øvelser, som skal give en fornemmelse af den somatiske oplevelse.

Af Anne Winkel, klinisk oversygeplejerske på Sct. Hans Hospital.

DEN ÅNDELIGE DIMENSION

Caroline Myss

Hvorfor nogle bliver raske og andre ikke

Oversat fra amerikansk af

Hanne Steinicke

København: Borgen 1998

280 sider, 229 kroner

Caroline Myss har et budskab, der kaster nyt lys over sammenhængen mellem overbevisning, krop og sjæl. Disse argumenter kan mere eller mindre anfægtes, fordi der ikke foreligger en empirisk, videnskabelig dokumentation, og det er uhyre vigtigt i den vestlige verden. Vi tror mest på det, som empirisk kan bevises. Den åndelige dimension kan og skal aldrig dokumenteres, den handler om tro og overbevisning.

Når et menneske får konstateret en uhelbredelig sygdom, vil et spørgsmål uvægerligt opstå på et eller andet tidspunkt: Hvad har jeg gjort forkert? Er dette nu Guds straf for mine ugerninger? Hvordan har jeg fortjent at blive syg? Hvorfor skal jeg dø? Peter Elsass mener, at disse myter er ved at være aflivet i den vestlige verden, det er jeg bare ikke helt overbevist om. Den kliniske praksis viser, at de fleste mennesker tror, der er en mening med, at de bliver syge.

Caroline Myss har en doktorgrad i intuition og energilægekunst fra universitetet Greenwich på Hawaii.

Hun indfører læseren i et livssyn om energimedicin, inspireret af gamle kinesiske, hinduistiske og shamanistiske healere. Jeg er imponeret over Caroline Myss sammenligning af kristendommens sakramenter og chakraerne fra hinduismens lære. Menneskets åndelige udviklingshistorie beskrives med udgangspunkt i astrologiske tidsaldre.

For at blive klogere på os selv må vi undersøge den rolle, hver tidsalder har spillet, og derigennem forstå, hvordan vi har optaget deres holdninger og overbevisninger, og hvordan og hvor de hæmmer vore anstrengelser for at hele os selv.

Caroline Myss spørger, om vi er gået for vidt i vore bestræbelser på at få folk til at være opmærksomme på hinandens sår. Identifikation af sårene er første fase af helbredelsesfasen. Selve helingsrejsen kræver, at vi bevæger os igennem smerten. Heling kræver både indre og ydre forandring. Vi er nødt til at stille os selv spørgsmålet: ''Er min livsform tilfredsstillende for mig? Har jeg sørget tilstrækkeligt for mine personlige behov, eller er det kun andres behov, jeg tager mig af?''

Åndelig energi og sundhed er uadskillelige, og åndelige behov indgår i ethvert værdigrundlag i sygeplejen, men vi er måske ikke så gode til at medtænke den dimension.

Bogen henvender sig til den læser, der tør tage den åndelige dimension seriøst. Den er irriterende, provokerende, interessant og lærerig.

Af Anne Winkel, klinisk oversygeplejerske, Sct. Hans Hospital, Roskilde.  

Seksuelle overgreb på børn

Redaktion Finn Lykke Schmidt

Misbrugt og krænket – om incest og tabet af tillid og selvværd

Århus: Forlaget Klim 1998

140 sider, 185 kroner

Den første bog på dansk om incest udkom i 1983, og strømmen af faglitteratur om incest og andre former for seksuelle overgreb mod børn er vokset støt siden.

Psykoanalytikeren Finn Lykke Schmidt forelægger de nyeste undersøgelser om incest, grænsen mellem incest og naturlig kropskontakt, symptomer og adfærd hos børn og voksne og giver forslag til støtte og behandling. Det er godt og solidt beskrevet med en psykodynamisk referenceramme. Finn Lykke Schmidt skriver blandt andet: ''Symptomerne er individets forsøg på at opretholde en rimelig balance mellem den biologiske, psykologiske og sociale realitet.'' Det må være udgangspunktet for hjælp til et offer for incest. Fire kvinder og en mand, der

Side 65

alle har været udsat for incest, kommer med deres personlige beretninger. De stærke beskrivelser præsenterer generelle problemstillinger omkring incest.

Lektor i strafferet Beth Grothe Nielsen definerer strafferetslige og socialretslige aspekter ved incest.

Et af de vigtigste budskaber er, at vi som medmennesker og behandlere bør ''undgå at se incest alle vegne''. Samtidig har vi forpligtelse og ansvar for at undgå sort-hvide holdninger.

Det beskrives, hvordan, hvornår og til hvem der kan og skal rettes henvendelse ved mistanke om incestuøse forhold.

Psykiater og sexolog Birgit Dagmar Johansen fremsætter en række personlige synspunkter om samfundskulturen, familiekulturen, sampsillet mellem individer og de psykologiske mekanismer, der kan resultere i incest eller andre former for seksuelle overgreb.

Samfundet bliver stadig mere præstationsorienteret, forældre er mere tilbøjelige til at rose børnene for det, de præsterer, frem for at værdsætte dem for det, de er. Det resulterer i, at barnet er, hvad det gør, og på den måde bliver det farligt at gøre noget forkert. ''Dit barn gør, hvad du gør, ikke hvad du siger, du gør.''

Finn Lykke Schmidt skriver, at denne grundbog er skrevet på opfordring af unge og voksne ofre for incest, studerende og andre interesserede. Bogen henvender sig til en bred læserskare, og der anvendes ikke mange professionelle fagudtryk.

Af Anne Winkel, klinisk oversygeplejerske, Sct. Hans Hospital, Roskilde.