Sidesporet Sundholm

 Foto: Joachim Ladefoged

I vinterdisen kan Sundholm minde om en station. Men i stedet for at være en station på vejen – er der snarere tale om et sidespor.

Side 9

På en diset vinteraften kan Sundholm på Amager i København minde om en station. Med lidt god vilje og stedets officielle brevpapir i hånden, hvor der står, at 'Sundholm er en station på vejen', kan man godt narre sig selv et øjeblik. Det lille ur i kirketårnet kunne godt sidde på en stationsbygning, og de gule bygninger kunne godt være fulde af rejsende med kufferter og pakkenelliker. Men det er de ikke.

Sundholm er måske snarere et sidespor. I al fald hvis man studerer beboerne på sygeafdelingen på Sundholm. For de flestes vedkommende gælder det, at deres chancer for at bruge Sundholm som en 'station på vejen' er stærkt begrænsede. Flere af dem er så ødelagte fysisk og psykisk, at de reelt ikke kan være andre steder.

Fra kogesprit til kirsebærvin

For eksempel er der John, som bor i sygeafdelingens lille kollektiv for demente alkoholikere, hvor han har fået sit eget værelse.

For et par år siden boede han på gaden og drak kogesprit. I dag har sygeafdelingen nedtrappet ham, så han nu kun drikker whisky og kirsebærvin, som han får udleveret i en lille plasticlommelærke.

Selv husker John ikke ret meget om sit tidligere liv. Men han er glad for sin nye tilværelse på Sundholm.

''Men de har ikke noget billardbord, kun et orgel,'' siger John dog efter at have ransaget sin hukommelse for noget dårligt ved stedet.

Sygeplejerske Hanne Berdal og oversygeplejerske Lis Noltensmeier er ikke meget for at betegne kollektivets otte beboere som alkoholdemente, men sammenlignet med de øvrige 22 beboere på sygeafdelingen er det tydeligt, at de otte kollektivister er mere end almindeligt medtagne af deres alkoholmisbrug.

For sygeplejerskerne er John et godt eksempel på, hvad man kan på sygeafdelingen, som man ikke kan i samme grad andre steder i sundhedsvæsenet:

''Vi yder betingelsesløs sygepleje. Det vil sige, at vi ikke stiller krav eller betingelser, for vi ved, at vore beboere ikke er i stand til at opfylde dem,'' siger sygeplejerske Hanne Berdal.

Side 10

 Sygeplejerske Kirsten Schmidt og John 

Side 11

Oversygeplejerske Lis Noltensmeier er enig. Hun kan ikke lade være med at lange ud efter sygeplejersker i almindelighed og sygehussygeplejersker i særdeleshed:

''Sygeplejersker er alt for borgerlige. Det er ro, renlighed og regelmæssighed. I det hele taget kunne vi blive meget bedre til at acceptere dem, som ikke altid opfører sig pænt eller på andre måder er anderledes,'' siger Lis Noltensmeier.

Udsagnet bliver straks fulgt til dørs af Hanne Berdal, der ikke mener, at det har noget med borgerlighed at gøre. De to sygeplejersker bliver ikke enige. Til gengæld når de til enighed om, hvordan omsorgsbegrebet skal defineres.

Noget for noget

''Omsorgsbegrebet skal spænde vidt fra det rene formynderi og omklamring til ''pas dig selv''-attituden. Det betyder, at man har et spektrum, hvor man kan yde individuel pleje, og det er et nøgleord her på stedet,'' siger Lis Noltensmeier.

Begrebet bliver taget aktivt i brug, når beboerne skal i bad. Flere af dem skyr vand og sæbe i en sådan grad, at der skal udstrakt tålmodighed og adskillige finter til, før det lykkes. Et virksomt kneb er at stille en guldøl i udsigt som belønning for, at beboerne går i bad. Noget for noget.

Samme filosofi bliver taget i brug over for posefolket m/k. Ved flere lejligheder har sygeafdelingen i samarbejde med gadeplansprojekter fået skabt kontakt til ellers utilnærmelige posemænd og -damer.

Det er sket ved, at man på sygeafdelingen har stillet en seng til rådighed i en længere periode. Blandt andet havde man en grønlandsk mand, der havde gået på gaden i mange år, og som havde et stort alkoholforbrug. I starten ville han ikke bruge sengen, men sov i stedet på en sofa i opholdsstuen på sygeafdelingen. Højst et par timer ad gangen og så væk igen.

Efter lang tid begyndte han at sove i sengen og vænne sig til at være indendørs. I dag er han holdt op med at drikke og bor i Grønland.

Terminale patienter

Til gengæld kan man ikke nøjes med at strække omsorgsbegrebet, når det gælder udviklingen i de sidste par år, hvor sygeafdelingen er blevet brugt til terminale patienter. For eksempel har man inden for det seneste år haft tre cancerpatienter. De to er døde. Den tredje, som har cancer i halsen, ligger i øjeblikket med en sonde i maven.

Det har betydet, at man nu skal klare sondeernæring og pleje på et mere avanceret plan. Hidtil er det sket i samarbejde med det behandlende sygehus.

Alligevel afviser sygeplejerskerne tanken om, at Sundholm i stigende grad vil blive brugt som en endestation for patienter, som er for besværlige at have liggende og dø på sygehusene.

''Der har indtil nu været tale om tidligere beboere, der har betragtet Sundholm som deres hjem, og derfor har vi respekteret deres ønske om at dø her,'' siger Lis Noltensmeier og Hanne Berdal.

Ikke desto mindre oplevede man for nylig at skulle modtage en narkoman med aids i udbrud, som samtidig sad i kørestol. Selvom man prøvede at forklare, at man ikke havde kapacitet eller ressourcer til at pleje vedkommende, dukkede han alligevel op en dag i en taxa fra et sygehus. Der gik en måned, før man fik ham videre. Der var ikke plads andre steder.

Ædru en uge

Ud over de patienter man modtager fra sygehuse og andre institutioner, tager man sig også af beboerne fra de øvrige afdelinger på Sundholm. Afdelingen afruser folk, når de har været fulde for længe og skal have en hjælpende hånd til at komme videre. Kan man holde dem ædru en uge, så er det bedre end ingenting.

Man har også rekreationsophold for folk, som skal have mere skik på deres hverdag. Det kan dreje sig om tidligere beboere, som ikke kan være i deres lejlighed, fordi skraldet og problemerne er vokset over hovedet på dem. Så kommer de på sygeafdelingen i et par uger, hvor de får tre daglige måltider og pleje. Når lejligheden igen er beboelig, tager de afsted igen.

Enkelte beboere er i en slags plejehjemstræning, hvor målet er at sluse dem ud på et almindeligt plejehjem.

I stueetagen har man en klinik, hvor sygeplejerskerne kan undersøge og behandle for småskader og mindre lidelser. Samtidig har man blandt andet en læge og en psykolog tilknyttet.

Der er åbent morgen, middag og aften, hvor beboerne kan hente medicin.

Sygeplejen

Når klinikken åbner, har de ventende beboere mulighed for at studere en lang række portrætter af tidligere og nuværende beboere, som blev hængt op i forbindelse med Sundholms 90-års fødselsdag.

Selvom flere af de ophængte er døde i dag, så får de alligevel et par kommentarer med på vejen

Side 12

af de ventende. To af de mere kendte portrætter er af Tommy og Goliath. De er begge døde. Goliath havde i sine unge dage været artist i et cirkus, men for meget sprut betød, at han endte på Sundholm, hvor han i flere år var den ukronede konge på skrammelpladsen. Tommy var tidligere mesterbokser og et kendt ansigt i hele København. For meget sprut og for mange uppercuts gjorde ham til beboer på Sundholm.

Da næsten tre ud af fire beboere på Sundholm har et misbrug af en eller anden art, ser man mange sundhedsmæssige konsekvenser af misbruget. For narkomanerne er det især infektioner og sår, som har svært ved at hele.

Hos alkoholikerne ses mange skader efter fald. Fælles for begge grupper er, at de får vasket og plejet deres sår og får skiftet forbindinger. Samtidig har man udlevering af forskellige former for medicin, ligesom man i øjeblikket har 12 narkomaner, som dagligt får udleveret metadon.

Egentlig burde de få deres metadon i et distriktscenter, men i specielle tilfælde kan sygeafdelingen tage sig af udleveringen.

Det kan blandt andet dreje sig om, at vedkommende ikke er i stand til at tage på distriktscentret på grund af sygdom. I et enkelt tilfælde har der været tale om en person i metadonbehandling, som er blevet smidt ud af systemet på grund af voldelig optræden.

Han får nu sin metadon på Sundholm og har ikke voldt sygeplejerskerne problemer. For at begrænse smittefare har man det seneste år udleveret rene kanyler til narkomanerne. Således blev der sidste år udleveret 13.000 sæt fra sygeafdelingen, og i år har man foreløbig udleveret 21.000 sæt, efter at også de forskellige boafdelinger er begyndt at udlevere kanyler.

Man ser flere og flere psykisk syge med misbrugsproblemer. Hjemløshed og stofmisbrug er ofte følgesvende, men når der tilføjes en psykiatrisk lidelse, så kan systemet ikke følge med. I det seneste nummer af 'Stof' (nummer 7/98), som er et blad fra Narkotikarådet, skønner overlæge Birgit Jessen-Petersen fra Sankt Hans Hospital, at der i 1991 var 300 psykotiske stofmisbrugere i København, og at dette tal er steget siden. Men ikke desto mindre er der kun 25 behandlingspladser til denne gruppe. Resten ved man ikke hvor befinder sig. Men mange af dem kan sikkert findes på københavnske herberger og forsorgshjem.

Aldrig kedeligt

På trods af at det specielle klientel næsten per definition lægger op til problemer, så er sygeplejerske Hanne Berdal og oversygeplejerske Lis Noltensmeier glade for deres job. De peger på kontakten med mange forskellige mennesker som et centralt punkt og en næsten overenskomstsikret garanti for at dagene aldrig er ens:

''Det er aldrig til at forudsige, hvad der skal ske. Man bliver hele tiden konfronteret med så mange forskellige problemer, at det aldrig bliver rutine at være her,'' siger Hanne Berdal.

Lis Noltensmeier: ''Siger man ja til at arbejde på Sundholm, siger man samtidig ja til en lang række konflikter og situationer, der kræver mange menneskelige ressourcer. Men det er det værd,'' siger Lis Noltensmeier, som ikke vil afvise, at man nok skal være lidt småskør for at arbejde på Sundholm.

Sygeplejerske Lone F. Hansen renser og forbinder et sår.

John og en ven.

Nøgleord: Hjemløse, Sundholm, udstødte.