Synspunkt: Funktionsbeskrivelser styrker den tværfaglige indsats

En rundspørge på 20 forskellige psykiatriske og somatiske sengeafdelinger i Københavnsområdet viser, at mange faggrupper stadig ikke har fået defineret deres arbejdsområdes særkende gennem eksempelvis funktionsbeskrivelser. Det kan undre, når det at ''arbejde tværfagligt'' opfattes som in på mange afdelinger inden for sundhedssektoren. Men hvad er tværfaglighed egentlig?

Mange lader til at have en opfattelse af begrebet, men opfattelserne er ikke entydige. Ordet tværfaglighed er forbundet med høj grad af autoritet i vores fag og bruges i en indforstået betydning. Nudansk ordbog oversætter begrebet med, 'at samarbejde mellem flere forskellige fag. At samarbejde med andre faggrupper vil de fleste formodentlig nikke genkendende til sker i dag.

Men set i en større sammenhæng, er begrebet tværfagligt samarbejde stadig et begreb, der skaber forvirring og uklarhed hos mange. Det skal formodentlig ses i lyset af, at flere faggrupper, heriblandt eksempelvis social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker, stadig har et problem med at definere egen profession. I et tværfagligt samarbejde er sproget og rollerne, vi har, nogle af de vigtigste redskaber.

Det er afgørende, at hver faggruppe kan definere egen rolle og være bevidst om egen faglig identitet. Jo mere sikker man er på egen faglig identitet, jo bedre er man i stand til at give slip på magten og yde et godt fagligt bidrag i diskussionen og/eller løsningen af konflikter. Definering af egen rolle i det tværfaglige samarbejde kan medvirke til at hindre, at opgaverne bliver udført dobbelt eller ikke gjort, afhængig af opgaverne der skal løses.

Forudsætningen for målrettet og bevidst at kunne arbejde tværfagligt er således, at hver faggruppe opnår en bevidsthed om sin monofaglighed. Denne bevidstgørelse kan tilnærmelsesvis ske gennem en arbejdsproces, der leder frem til udarbejdelse af funktionsbeskrivelser, hvor hver faggruppe sætter sig sammen og definerer, hvem de er som gruppe, hvad der er særligt kendetegnende ved netop deres faggruppe og endelig hvilket ansvars- og kompetenceområde, de besidder.

Funktionsbeskrivelserne vil medvirke til at gøre faggruppernes faglige forcer eksplicitte og kan dermed mindske den herskende usikkerhed, som forekommer, og som blandt andet kan begrundes i manglende viden om andre faggrupper.

Funktionsbeskrivelsens indhold kan opbygges på baggrund af følgende tre begreber: Profession, praksis og disciplin.

Profession er den samfundstjeneste, som fagets udøvere udfører. Hvad er vi ansat til og for hvem?

• Praksis er den virksomhed, som udføres, eksempelvis omsorgen for patienten.
• Disciplinen er den fagspecifikke kundskabsmasse, eksempelvis hvilke kvalifikationer og forudsætninger kræves der.
• Selvom begreberne beskrives afgrænset i funktionsbeskrivelsen, vil de være i gensidig interaktion med hinanden.

Af Dansk Sygeplejeråds statusdokument fremgår det, at sygeplejersken har ansvaret for udviklingen af eget fagområde. Endvidere står skrevet, at sygeplejersken har ansvaret for det til sygeplejen knyttede personale. Funktionsbeskrivelse for de enkelte faggrupper kan formodentlig bidrage som middel til at opnå dette mål.

Set i lyset af sidstnævnte sammenhæng, vil funktionsbeskrivelsen eksplicitere viden og færdigheder som grundlag for at foretage en faglig vurdering af behov, for eksempelvis udvikling eller uddannelse.

 Der er derfor også tale om, at funktionsbeskrivelser er et ledelsesværktøj til henholdsvis rekruttering, dokumentation og vurdering af det faglige personales kvalifikationer. Der er derfor mange gode grunde til at komme i arbejdstøjet og få dem udarbejdet!

Kim Møller Jørgensen arbejder på Sundbygård.