Boganmeldelser

FRA DESTRUKTIV TIL KONSTRUKTIV TÆNKNING

Redigeret af Per Jørgensen, Nicole K. Rosenberg

Kognitiv behandling af skizofreni

København: Hans Reitzels Forlag 1998
300 sider, 298 kroner 

Kognitiv terapi udgør sammen med psykoedukation, social færdighedstræning og kognitiv træning de kognitive behandlingsformer. De tager udgangspunkt i aktuelle psykologiske og psykosociale problemer i patientens tilværelse. De lægger vægt på problemidentifikation og bedret evne til problemløsning. De udøves i en atmosfære af åbenhed om patientens diagnose og behandlingsmetodernes rationalitet. De indebærer samarbejde, fælles udforskning og vejledning af patienten i at overføre terapisessionens indsigt til dagligdagen. Psykoedukation tager udgangspunkt i patientens mangelfulde viden om sin egen tilstand og følgerne deraf ­ en pædagogisk metode. Social færdighedstræning tager udgangspunkt i patientens funktionsindskrænkninger i sociale situationer, hvor formålet er at øge patientens evne til at forstå basale tegn i mellemmenneskeligt samvær. Kognitiv træning retter sig mod enkeltelementer i tænkningens formelle aspekt, hvor der for eksempel kan gives træning i koncentration, indlæring, hukommelse og begrebsdannelse. Perspektivet er, at bedring på disse niveauer vil øge patientens forståelse af omverdenen, og på denne måde øge vedkommendes tilpasningsevne.

Kognitiv terapi er et forholdsvis nyt fænomen i Danmark. Terapiretningen er et af de mange områder inden for psykologien, hvor tænkningen kom i fokus. Den amerikanske psykolog Aaron Becks indfaldsvinkel til tænkningen ved forskellige former for psykopatologi har vundet størst udbredelse. Lige så længe skizofreni er forsøgt defineret og beskrevet som en afgrænset psykisk sygdom, er den forstyrrede tænkning blevet betragtet som en væsentlig del af symptomatologien. Formelle tankeforstyrrelser fører til en ændring i de skizofrenes tænkemåde.

Der er tre trin i den kognitive terapi. For det første: At lære at identificere tankerne. Dernæst: At lære, at analysere tankerne og deres personlige betydning. Til sidst: At omstrukturere fra destruktiv til konstruktiv tænkning. Målet for denne terapi er ikke helbredelse, men kan være: At lindre symptomerne for eksempel på en skala fra 1 til 10. At fjerne forvrængninger og fejl, så personen med sin givne personlighed kan klare sig i en bestemt situation, en bedret funktion i det konkrete, nutidige liv.

'Kognitiv behandling af skizofreni' er klinisk forskning, der søges empirisk funderet. Forfatterne beskriver kognitiv terapi til patienter med hørehallucinationer, vrangforestillinger, tidlig behandling ved psykotisk tilbagefald, selvbeskadigelse og misbrug. Kognitiv miljøterapi, psykoedukation samt social færdighedstræning belyses endvidere ud fra en kognitiv forståelsesmodel.

'Kognitiv behandling af skizofreni' henvender sig til behandlere og undervisere inden for social- og sundhedssektoren. Bogens styrke er de mange kliniske eksempler med en gengivelse af og forklaring på en lang række skemaer og andre terapeutiske hjælpemidler.

Af Anne Winkel, klinisk oversygeplejerske på Sankt Hans Hospital, afdeling M. 

LÆGER BEHERSKER ANDET END LÆGELATIN

Redigeret af Aggi Kjær, Else Berent
Kvindelige læger ser på sundhed og sygdom
Nærum: Danske Kvindelige Lægers Forening 1998
324 sider, 325 kroner

I 1998 havde Danske Kvindelige Lægers Forening 70-års jubilæum. I den anledning udkom: 'Kvindelige læger ser på sundhed og sygdom' med det formål at belyse foreningens tilblivelse og virke, hvordan forholdene inden for sundhedsvæsenet var tidligere, og hvordan forholdene har udviklet sig siden. 37 læger, unge og gamle, kendte og mindre kendte, skriver om egne oplevelser og giver deres bud på, hvordan de forestiller sig samfundsudviklingens indflydelse på sundhed og sygdom.

I 1919 blev den første Internationale Kvindelige Lægeforening stiftet, og ni år senere var man endelig i Danmark nået op på de 20 kvindelige læger, der skulle til, for at man kunne danne en national forening. I de første mange år var foreningen optaget af at arbejde for retten til prævention og seksualoplysning. Senere var det emner som vold i familien, livsstilssygdomme og omsorg for børn og ældre. Nu er foreningen optaget af etik, genetik, lægers arbejdsforhold og åbning mod nabolandene og deres sundhedsvæsen.

Blandt de historiske bidrag er Esther Møllers det bedste. Engageret og medlevende indføres læseren i hendes arbejde som kommunelæge ved Sygekassen Nørreport fra 1941 til 1983, i tidligere tiders sygdomsbehandling, i manglen på viden om børnepsykologi, i manglende seksualoplysning og i optagelsesproceduren til sygekassen. Dengang kunne man ikke blive optaget, hvis man var født spastiker, led af svær bronkitis eller var fyldt 65 år. På en nuanceret måde flettes brudstykker af hendes personlige liv ind i beskrivelserne og efterlader læseren med en ny indsigt i datidens sundhedsvæsen.

Praktiserende læge Vibeke Bunch og reservelæge Lise Dyhr har skrevet artiklen 'Mødet med de fremmede'. De er inde på, at det er vigtigt, at læger møder 'den fremmede' som person og som patient, men ikke som fremmed. De skriver blandt andet: 'I læge-patient mødet har lægen, som den professionelle, en større del af dette ansvar. At leve op til dette er livsvigtigt'. De argumenterer for, at morgendagens danskere må se at få gnedet søvnen ud af øjnene og tage konsekvensen af, at de fremmede er kommet for at blive. At give de fremmede vilkår, der er sammenlignelige med danskernes, vil kræve en stor indsats af sundhedsvæsenet. Men, skriver de, det er ikke kun de fremmede, der får gavn af en sådan indsats. Det gør danskerne også.

Praktiserende læge Inga Marie Lunde skriver om vigtigheden af, at tillid og nærvær er til stede i kommunikation mellem læge og patient. Læger må lære at diskutere disse emner og at dele deres overvejelser med hinanden med den hensigt at udvikle ny og uudviklede sider af deres lægefaglighed. I sin argumentation lægger hun vægt på, at tillid og nærhed befinder sig i sammenhænge, hvor lægers og patienters ofte forskellige livsforståelser skal mødes. Det er derfor nødvendigt, at læger slipper forestillingen om, at medicinsk videnskab er værdifri og begynder at diskutere den personlige del af lægers faglige virkelighed.

Bogen giver et nuanceret billede af, hvordan de 37 kvindelige læger anskuer sundhed og sygdom. Ikke alle indlæg er lige velskrevne, ikke alle er lige informative, og ikke alle forfattere undgår at komme med snusfornuftige betragtninger over lægegerningen. Men mon ikke dette er med til at give bogen sin styrke. For derved viser forfatterne, der ønsker at nå bredt ud til alle, der gerne vil vide mere, at læger (i hvert fald de kvindelige) ikke kun behersker et lægelatinsk sprog. 

Af Helle Ploug Hansen, antropolog og sygeplejerske, lektor ved den sundhedsfaglige kandidatuddannelse, Syddansk Universitet, Odense Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.  

OMPROGRAMMERING AF AUTOMATISKE TANKESÆT

Irene Henriette Oestrich

Selvtillidstræning og udvikling af sociale færdigheder

København: PsykiatriFondens Forlag 1998
103 sider, 75 kroner 

Kognitiv psykologi og terapi har haft vind i sejlene de sidste år, ikke mindst i psykiatrien. Forfatteren er på hjemmebane. Hun brænder for sit speciale. Bogen er relativt let tilgængelig, men kræver dog at man indimellem stopper op for blot at være til stede uden at skulle tænke og forstå alting.

Bogen er illustreret med dejlige billeder fra naturen, der taler til sanserne og fantasien. Måske til kompensation for den kognitive teoris og terapis tørre og skematiske facon i modsætning til den psykodynamiske psykologi, som mere appellerer til fantasien og det kreative i mennesket.

Selvtillid og selvværd handler om, hvordan man som barn er blevet forstærket i rigtig eller forkert adfærd og tanke. Hvordan man opbygger et automatisk tankesæt om sig selv og andre. Tænkningen har således en stor betydning for opbygningen af selvtillid og for brugen af sine færdigheder. Den kognitive analyse handler om at blotlægge det enkelte menneskes automatiske tanker om sig selv og andre, som er lagt ind i indre skemaer. For eksempel: ''Der er ingen, der kan lide mig.'' Hvis der så foregår noget positivt for den person, vil det positive blive afvist og omformuleret til noget negativt, for det er kun det, som passer til forestillingen, som lukkes ind i det personlige skema. I kognitiv teori forklares det med, at underliggende antagelser eller ideer styrer den tankemæssige adfærd. Det er ofte det, vi tænker og forestiller os om en begivenhed eller en situation, som bestemmer, hvordan vi reagerer.

Sociale færdigheder, som udvikles hele tiden, og efterhånden som vi har brug for dem, har betydning for selvtilliden. Jo flere sociale færdigheder des højere selvtillid. Selvtilliden hjælper den enkelte til at vide, hvad der er godt eller dårligt for personen i relationer med andre mennesker. Man bliver sin egen gode vejleder og iagttager i forhold til at kunne løse problemer, blive i situationer eller forlade dem. Modeller for problemløsning og personlig udvikling til læring af nye færdigheder belyses ud fra et arbejde med en gruppe. Der er opskrifter på fremgangsmåder til forbedring af evnen til problemløsning. Der gives eksempler på følelsesmæssige færdigheder, og hvordan vi med ansigtsudtryk og kropsholdning viser, hvad vi indeholder. Det er af betydning for vores selvtillidsopfattelse, at vi lærer vores følelsesmæssige færdigheder at kende.

Irene Oestrich sætter psykiske lidelser og personlighedsforstyrrelser op imod manglende sociale færdigheder, hvor det igen drejer sig om underliggende ideer, som styrer personernes adfærd. I den kognitive terapi lærer personen nye problemløsningsmetoder, som styrker de sociale færdigheder, og som vil gøre personen stærk og sikker.

Bogen giver god indsigt i, hvad kognitiv terapi er, og afklarer begreber og metoder inden for denne terapiretning. ''Kognitiv terapi har dokumenteret bedre resultater end andre psykoterapiformer,'' skriver forfatteren. Jeg mangler dog en oversigt over, hvilke typer af psykisk besvær kognitiv terapi er bedst til. Generaliseringer gør mig skeptisk. Der er en snert af glorificering omkring effekten af menneskers mulighed for omprogrammering af tankesæt. Så enkelt tror jeg ikke, det er. Svagheden i beskrivelsen er måske netop denne glorificering.

Af Inger Jerichau, leder af uddannelses- og udviklingsafdelingen i Roskilde Amts Sygehusvæsen.  

OPLEVELSEN AF KONTROL OVER EGET LIV

Bente Gjærum, Berit Grønholt, Hilchen Sommerschild

Mestring som mulighe
- i møte med barn, ungdom og foreldre

Oslo: Tano Aschehoug 1998
361 sider, 418 kroner

Mestring som mulighed er ikke en ny målsætning for fagfolk, hævdes det, men der har manglet et systematisk teorifundament. Det ønsker forfatterne at gøre noget ved i denne lærebog, som består af en empirisk og en teoretisk del. Den er skrevet af 17 fagfolk fra børne- og ungdomspsykiatrien, børneværnet og medicinsk antropologi.

Der gives en god indføring i begreberne mestring og modstandskraft, som tager udgangspunkt i nyere litteratur og forskning. For de, som arbejder med børn, unge og forældre, har bogen meget at byde på, både i forebyggende og klinisk virksomhed. Man får forståelse for, hvor vigtigt det er at etablere modstandskraft og indsigt for at kunne mestre forskellige situationer og forhold. Den grundlæggende idé er, at den professionelle hjælpers vigtigste opgave er at være situationsorienteret i sin praksis, og at hun forsøger på at finde frem til børn, unge og deres forældres egne mestringsmåder. Ikke alle problemer kan løses, men man kan ændre problemernes indhold og form.

Aaron Antonovskys filosofi om patogenese og salutogenese er den røde tråd. Salutogenese-perspektivet lægger vægt på faktorer, der begrænser, letter eller fjerner stressorer. En oplevelse af at kunne kontrollere eget liv kan reducere sårbarheden over for vanskelige situationer.

Psykiateren Finn Magnussen tillægger barnets vilkår for følelsesmæssig tilknytning og den kognitive stimulering afgørende betydning for barnets senere evne til mestring. Mestringsevnen rummer også evnen til at tåle og udholde det, man ikke mestrer eller forstår.

Familieterapi er en af grundpillerne i bogen. Terapeutens opgave er at gøre det utydelige mere tydeligt i samarbejdet med barnet, den unge og familien.

Forfatterne fremhæver betydningen af teamarbejde og tværfaglige miljøer. Godt tværfagligt samarbejde kræver, at hvert medlem er bevidst om sin egen monofaglighed.

Mange sygeplejersker og sundhedsplejersker forsøger at arbejde med mestring. I sygeplejerskeuddannelsen arbejdes der også med mestringsbegrebet på forskellige planer. Her vil lærebogen være velegnet, fordi den bruger forskellige perspektiver på udforskning af det komplicerede begreb.

Af Vibeke Frimodt, afdelingslærer på Danmarks Sygeplejerskehøjskole, afdelingen i København.