Luk kun de rigtige patienter ind

Sundhedssektorens store udfordring består i at forhindre, at de raske patienter tager pladsen fra de syge patienter.

Sygehusene skal i samarbejde med de praktiserende læger blive bedre til at sikre, at patienterne kommer de rigtige steder hen. Gennem bedre tværgående ledelse og samarbejde vil sundhedssektoren på den måde kunne løse en lang række af de nuværende problemer med ventelister og overbelægning.

Det mener forskningsleder Frede Olesen, der er praktiserende læge og professor ved Forskningsenheden for Almen Medicin ved Aarhus Universitet.

Han mener, at politikere og ansatte i sundhedssektoren for ensidigt fokuserer på at ''producere sig ud af problemerne.''

''I stedet for kun at diskutere, hvordan man kan få flest mulige patienter gennem systemet, burde man ­ for at sige det lidt populært ­ i højere grad gå ned til sygehusenes hovedindgang og tjekke, om det er de 'rigtige' patienter, som man lukker ind,'' forklarer han.

Flere ressourcer er ikke en absolut nødvendighed for at løse ventelisteproblemet. Frede Olesen henviser til forskellige undersøgelser af lægers forbrug af diagnostisk, behandlingsmæssig teknologi, ordination af medicin, kirurgiske procedurer og forbrug af sengedage i forbindelse med behandlingen af de samme sygdomme.

Side 9

''En variation på op til flere hundrede procent mellem afdelinger, praksis, amter og lande er ikke unormalt. Meget tyder således på, at samme behandlingsresultat kan opnås med mange midler og med stor forskel i den aktivitet, som sundhedsvæsenet udøver for at opnå et givet behandlingsresultat.

Når læger og sygeplejersker derfor klager over, at de ikke kan arbejde hårdere og derfor ikke kan imødekomme patienternes efterspørgsel efter sundhedsydelser, burde de i højere grad spørge sig selv, om der er mulighed for at gøre tingene anderledes,'' siger Frede Olesen.

Efterspørgslen kan reduceres

Hvorfor ikke stræbe efter at reducere efterspørgslen af sundhedsydelser, påpeger Frede Olesen.

''Det er muligt at reducere brugen af centrale laboratorier, røntgenafdelinger, skadestuer og psykiatriske afdelinger ­ uden at det går ud over kvaliteten,'' forklarer Frede Olesen, der henter belæg for sine påstande i forskellige indenlandske og udenlandske undersøgelser.

''Danske undersøgelser viser eksempelvis, at omfanget af celleskrabsundersøgelser og operationer for galdesten kan reduceres, uden at det går ud over behandlingskvalitet for patienterne.''

Når det kan lade sig gøre, hænger det blandt andet sammen med, at et tættere og mere intensivt samarbejde mellem sygehusene og de praktiserende læger gør det muligt i højere grad at hjælpe med at sikre patienterne den behandling, som de reelt har behov for.

Dermed fremmer man, at de 'rigtige' patienter henvises til den 'rigtige' behandling. Omvendt sorteres de patienter fra, som reelt ikke har behov for den pågældende behandling.

''Det er i den forbindelse vigtigt at gøre sig klart, hvem sygehusenes kunder reelt er. Naturligvis er det patienterne, men det er også klart, at de praktiserende læger har en afgørende indflydelse på henvisninger til sygehusene og på succesen af efterbehandlinger,'' forklarer Frede Olesen.

Et tættere samarbejde mellem sygehusene og de praktiserende læger vil derfor kunne medvirke til, at patienternes efterspørgsel efter sundhedsydelser i højere grad kommer til at afspejle de reelle behov.

''Som det er i dag, er der ofte for lidt samarbejde mellem de to systemer, og derfor henvises for mange patienter til en forkert behandling. Det koster tid og ressourcer og er i sidste ende med til af gøre ventelisterne endnu længere,'' mener Frede Olesen.

Det er i høj grad et ledelsesansvar at sikre et bedre samarbejde mellem de to sektorer.

''Lederne på sygehusene er ofte alt for fikseret på de enkelte afdelinger og det enkelte sygehus. Deres succeskriterier er, om afdelingen eller sygehuset fungerer godt ­ ikke om det samlede sundhedsvæsen i amtet fungerer hensigtsmæssigt,'' siger Frede Olesen, der mener, at sygehusledelsen i højere grad bør arbejde på at etablere et formaliseret samarbejde mellem afdelingsledelserne og de praktiserende læger.

Ingen status i korte ventelister

Ventelisternes længde er også et ledelsesansvar, pointerer Frede Olesen.

Som udgangspunkt er ventelisternes længde primært afhængig af ledelsen og deres prioritering af, om de skal væk eller ej.

''Længden af de enkelte ventelister er et langt stykke ad vejen bestemt af ledelsen. De fleste ventelister er forholdsvis enkle at få bragt ned, hvis det er det, ledelsen vil.''

Der er mange eksempler på, at sygehusledelsen og afdelingsledelsen har valgt, at der ikke skal være ventelister, og så efterfølgende gennemfører en sådan beslutning.

Når andre sygehuse ikke følger samme eksempel, er der ifølge Frede Olesen flere forklaringer.

''Der er ikke prestige i at afvikle en venteliste. Afdelingen risikerer i værste fald at få beskåret sine ressourcer, fordi fraværet af en venteliste jo kan tolkes som et signal om, at kapaciteten er fuldt ud tilstrækkelig. Omvendt er det nemmere for en afdelingsledelse at argumentere for flere ressourcer, hvis ventelisten er lang.''

Et andet forhold som gør sig gældende i forbindelse med ventelister er, at de ofte er udtryk for en ikke-prioriteringsvillig ledelse.

''En venteliste kan være et udtryk for, at ledelsen ikke tør prioritere mellem patienterne. I stedet for selv at foretage en prioritering mellem patienterne lader man en venteliste klare det ubehagelige arbejde. Når en venteliste når en vis størrelse, træder der nemlig en skjult mekanisme i kraft. Patienterne vil i uprioriteret rækkefølge søge andre veje i systemet eller nægte at lade sig opskrive på de håbløse ventelister.

Men denne prioritering burde foregå mere direkte, således at der fra sundhedsystemet bliver prioriteret rigtigt mellem patienterne.

Som regel er det sådan, at tilstedeværelsen af ventelister er med til at flytte ansvaret for at prioritere væk fra lægen og over i systemet. Det er forkert og uheldigt, fordi der netop er tale om en meget vanskelig prioriteringsproces,'' siger Frede Olesen.

Læs mere om prioritering på Etisk Råds hjemmeside: www.etiskraad.dk 

Nøgleord: Frede Olesen, prioritering, ventelister. 

Billedtekst
De fleste ventelister er forholdsvis enkle at få bragt ned, hvis afdelingsledelsen virkelig vil. Men der er ingen prestige eller bedre økonomi i korte eller ingen ventelister, vurderer Frede Olesen.