Misbrug af forfatterskaber

Forfatterskaber, der ikke er fortjent på ærlig vis, er et stadig tilbagevendende problem i den sundhedsvidenskabelige forskning.

Problemet har været behandlet i samtlige årsberetninger fra Udvalget Vedrørende Videnskabelig uredelighed, senest i udvalgets beretning for 1998.

I årsberetningen advarer professor, dr.med. Daniel Andersen og professor, dr.med. Poul Riis mod tendensen til, at forfatterskabets værdi udhules.

Symptomerne på denne udhuling er artikler med uendelig mange medforfattere, gaveforfatterskaber, spøgelsesforfatterskaber, handel med forfatterskaber og salamitaktikker. Alt sammen, fordi forskerne ønsker at optræde som medforfattere mange gange, med kort mellemrum og derfor ''under udfoldelse af den mindst mulige kreative og arbejdsmæssige indsats,'' som forfatterne skriver.

Konkurrence om midler

Forklaringen søger Daniel Andersen og Poul Riis i den skærpede konkurrence om forskningsmidlerne. Forfatterskab til videnskabelige publikationer har været og er stadig det helt afgørende kriterium.

Så længe der ikke findes andre muligheder for at meritere sig videnskabeligt, vil der stadig være et stort pres for at komme til at stå som medforfatter til videnskabelige publikationer, selv om man ikke har ydet en indsats, der gør det berettiget.

Hvis ikke dette pres på forfatterskabet lettes, vil det i sidste ende true tilliden til værdien af det videnskabelige forfatterskab, skriver de to forfattere.

De oplyser, at man internationalt arbejder med indførelse af det såkaldte contributor-begreb. En standard for, hvordan man nævner en indsats, der har været væsentlig for gennemførelsen af et videnskabeligt arbejde, uden at indsatsen i sig selv berettiger til forfatterskab.

At nævne bidragyderes indsats under en særlig overskrift løser dog ikke problemet i sig selv. Der skal også en holdningsændring til både blandt forskerne og dem, der bedømmer videnskabelige ansøgninger om bevillinger og stillinger.

Forfatterne mener, at forskerne må give afkald på medforfatterskab, hvis forudsætningerne ikke er opfyldt og bedømmerne må indstille sig på, at andre ydelser end forfatterskab skal honoreres.

På Sygeplejerskens redaktion er problemerne med medforfatterne velkendt, selv om størstedelen af de faglige artikler ikke er meriterende i ordets egentlige forstand. Som videnskabelig publikation tæller nemlig kun de artikler, der er videnskabeligt bedømt og optræder i sektionen Videnskab & Sygepleje.

Redaktionen kommer ikke desto mindre jævnligt ud for, at forfatteren til en artikel ønsker at få skrevet en række andre personer på som medforfattere. Selv om de reelt kun har ydet en mindre indsats i forbindelse med et projekt, for eksempel har rådgivet om metoder eller gennemlæst manuskriptet kritisk.

Det er heller ikke ukendt, at lederen af den afdeling, forfatteren arbejder i, forventer et medforfatterskab i kraft af sin lederposition.

I redaktionen overvejes det nu at indføre en særskilt rubrik eller lignende, hvor man kan takke navngivne personer, der har ydet en indsats i et projekt eller ved udarbejdelsen af en artikel. På den måde kan indsatsen anerkendes, uden at det behøver at ske i form af et medforfatterskab.

Nøgleord: Forfatterskab, videnskab.