Synspunkt: Nåede vi det?

Der var optimisme i sundhedssektoren, da Danmark i 1984 tilsluttede sig WHOs mål fra 1977 om ''Sundhed for alle år 2000.'' Selvom definitionen af begrebet sundhed jo afhænger af, hvem der definerer det, er der nok overordnet en fælles forståelse af dette begreb. Så der var al mulig grund til at tilslutte sig de sundhedspolitiske mål.

Vi vidste, at der var nok at tage fat på overalt i verden, men meget af det lå uden for vores rækkevidde. Til gengæld var der meget, vi i sundhedssektoren kunne tage fat på.

Intention og realitet

Entusiasmen var i orden. Nu skulle der være sundhed for os alle inden år 2000. Vi skulle have gode, rene boliger, rent drikkevand og gode, sunde fødevarer. Forureningen skulle stoppes. Sygdom og antallet af for tidlige dødsfald skulle reduceres. Befolkningen skulle informeres om sundhedsskadelig livsstil, som f.eks. forkert kost, overdreven tobaksrygning og alkoholmisbrug, stofmisbrug og vold, så vi selv blev i stand til at tage ansvar for eget liv ved at foretage de nødvendige ændringer i livsstilen.

Vi skulle kort sagt blive i stand til at leve et meningsfyldt socialt og økonomisk produktivt liv, således at vore børn også fik en god og tryg opvækst. Når vi nåede til alderdommen, skulle vi sikres gode pasningsmuligheder og til sidst en værdig død.

Vi havde temaer, der hed ''at føje liv og sundhed til årene'' og ikke blot ''år til livet.'' Og ''længst muligt i eget hjem,'' for blot at nævne nogle.

For nylig har vi passeret år 2000, og det, synes jeg, maner til eftertanke. Nåede vi WHOs mål, som vi havde tilsluttet os?

Jeg har selv gjort mig nogle overvejelser.

Ifølge medierne er der blevet færre, der lever et meningsfyldt, socialt og økonomisk produktivt liv. Der er blevet flere, der lever på gaden, også i Danmark. Flere er på bistand. Der indtages mere antidepressiv og smertestillende medicin end nogensinde før.

Hvordan med drikkevandet og forureningen af dette? Tænk bare på al den sæbe, vi hælder ud i naturen fra vore vaskemaskiner og badeværelser. Hvordan ser vores mad ud, og hvad er det, vi spiser? Vi accepterer tilsætnings- og farvestoffer i maden, og vi spiser masser af fastfood uden at gøre os overvejelser om ernæringsindholdet. Hvordan ser det ud med kredsløbs- og hjerte-kar-sygdomme, som ofte er forårsaget af forkert livsstil? Der har aldrig før været flere med disse sygdomme. Der mangler basal viden hos for mange om almindelig madvare- og køkkenhygiejne. Og hvad med vores håndhygiejne på hospitalerne. Er den altid i orden?

Kræftsygdomme er blevet hyppigere. Overforbrug af tobak og alkohol ses hos såvel ældre som unge, og de unge begynder alt for tidligt, ofte før de er færdigudviklede, selvom vi ved, at skaderne på organerne derved bliver langt alvorligere. Danske drenge har, ifølge medierne, europæisk rekord i druk med indlærings- og adfærdsvanskeligheder til følge. Pigerne følger godt efter. Hvorfor tillader vi det?

Sygdomme forårsaget af sex ses langt hyppigere end før og nogle af dem med barnløshed til følge. Der er børn født med aids eller med abstinenser grundet moderens misbrug. For tidligt fødte og for små børn af mødre, der ryger.

Udbrændt sundhedspersonale

Hvordan ser det ud på hospitalerne? Får vi den optimale behandling til tiden? Hvorfor skal vi vente på den? Hvorfor er sundhedspersonalet så ofte udbrændte? Hvorfor er der så højt sygefravær hos sundhedspersonalet? Vi søger læger og psykologer som aldrig før. Samtidig henter vi hjælp hos alternative behandlere af alle slags.

Giver vi vores gamle et meningsfyldt pensionistliv og en værdig død? Eller bliver de gamle ofte overladt til sig selv med utallige nedskæringer i den hjælp, de har krav på, efter at have arbejdet hårdt i et langt liv?

Jeg oplever, at mange sidder ensomme rundt omkring, ganske vist i fine ældreboliger, som ikke er det oprindelige ''eget hjem.'' Mange har mistet ægtefællen, er uden netværk og uden fysisk evne til at bevæge sig ud og besøge naboen.

Så nu spørger jeg: ''Nåede vi målet?'' Er vi alle sunde, raske og tilfredse? Og hvis ikke: ''HVAD GØR VI SÅ''?

Kirsten Holm Dieckmann er ansat som primærsygeplejerske i Midtdjurs Kommune.