Bidrag til forståelse af sygeplejens særkende

Det er 10 år siden, at Dansk Sygeplejeråds kongres besluttede at oprette et fagetisk råd ­ Det Sygeplejeetiske Råd. Rådets hovedopgave er at overvåge og fremme sygeplejerskers faglige og etiske standard.

Det Sygeplejeetiske Råd har ønsket at markere 10-års dagen ved at slå et slag for, at debatten om etikken i sygeplejen engagerer så mange sygeplejersker og sygeplejestuderende som muligt. ''Slaget'' er det jubilæumsskrift, som fulgte med Sygeplejersken nr. 21, 2000. I otte artikler lader Det Sygeplejeetiske Råd forskellige markante profiler tage fat om nutidige sygeplejeetiske problemstillinger. Artiklerne afspejler både det nationale, nordiske og internationale perspektiv.

De otte artikler er væsentlige bidrag til forståelsen af sygeplejefaget og den hermed forbundne etik. Der påpeges forhold, hvor fagets udøvere skal standse op og tænke sig om ­ blande sig i debatten og påvirke sundhedsvæsenet til også at lægge vægt på de såkaldt bløde værdier, med henblik på at kunne yde den helhedspleje- og omsorg, der er fagets særkende.

Det Sygeplejeetiske Råds nuværende formand, Hanne F. Mortensen, sætter fokus på rådets fremtidige rolle i dansk sygepleje. Hovedspørgsmålet i artiklen er, om denne rolle skal synliggøres ved, at rådet i endnu højere grad end i dag blander sig i samfundsdebatten om sundhedsvæsenet. Skal Det Sygeplejeetiske Råd være offensiv og sætte dagsordenen for samfundsdebatten om f.eks. ventetider, prioritering i sundhedssektoren og ældreplejen? Eller skal rådet nøjes med at svare, når nogen spørger?

Formanden for Det Etiske Råd, Erling Tiedemann, sætter et nyt og rammende ord på sygeplejerskers virke: ''Sygeplejekunst,'' defineret som det for faget unikke samspil mellem faglighed, etik og sygeplejerskens egen personlighed. Samtidig præciseres den sygeplejeetiske bevidstgørelse til det, det drejer sig om ­ forholdet mellem sygeplejersken og patienten.

Hvilken rolle

Tidligere formand for Det Sygeplejeetiske Råd (1992-1996), Marianne Mahler, giver i sit bidrag et bud på udviklingen i fremtidens sundhedssektor og på sygeplejerskers rolle i denne. I bidraget lægges der vægt på, at sygeplejens udvikling fortsat går i retning af udvidet respekt for den enkelte samt individuel stillingtagen ud fra patientens livssituation. Endvidere berøres fremtidens sygeplejerskers flerfoldige kompetence, hvor også de alternative kompetencer inddrages.

Ordförande i Svensk Sjuksköterskeförenings Etiska Råd, Margareta Anderssons grundlæggende etiske spørgsmål om fremtidens sundhedssektor og sygeplejen er, hvilket menneskesyn der skal ligge til grund for tildeling og anvendelse af ressourcer i sundhedsvæsenet. Endvidere spørger hun, hvilken rolle vi som sygeplejersker vil have i fremtidens sygepleje? Lydige assistenter eller moralsk selvstændige fagudøvere, som er villige til ­ som individer og gruppe ­ at medvirke til udvikling af sygeplejen og

Side 25 

omverdenen, således at menneskers ret til at bevare værdighed, integritet og selvbestemmelse respekteres.

Leder af Norsk Sykepleierforbunds Faglig Etiske Råd, Edit Blåsternes' artikel føjer flere brikker til synspunkterne i de to sidstnævnte artikler. Edit Blåsternes skriver om mod ­ mod til virkelig at se hjælpeløshed, ensomhed og afhængighed i den forstand, at når man først har set det, bør man gøre noget ved det. Moralsk praksis medfører, at man ikke bare kan gå forbi.

Sygeplejestuderende Lene Jørgensen ser sygeplejefagets vigtigste etiske gerning som at varetage opgaver, der vedrører menneskets samlede situation og hele eksistens. Det slås fast, at sygeplejersken må være til stede, og at tilstedeværelse indebærer et kendskab til menneskets nuværende situation, dets livshistorie og livserfaring. I forlængelse heraf sætter artiklen fokus på den etiske udfordring, der opstår i takt med den rivende teknologiske udvikling.

Redaktøren af Nursing Ethics, Verena Tschudin, gætter på, at den vigtigste etiske beslutning i fremtiden vil være ­ hvornår man skal sige ''nej.'' Det påpeges, at vi, blot fordi vi har maskiner m.m., ikke behøver at bruge dem ved enhver lejlighed. Den vigtige udfordring er, hvordan vi ser på, værdsætter og behandler liv. Det påpeges, at vi for at tale til fremtiden er nødt til at lytte til nutiden. Lytte til hinanden og vores historie. Menneskers livsforhold påvirker deres risiko for sygdom, og som sygeplejersker skal vi lytte til historierne. Spørgsmålet er, hvad sygeplejersker er parat til at gøre ved det?

Professor Uffe Juul Jensens artikel har en mere personlig indfaldsvinkel med udgangspunkt i historien om en nær slægtnings dødsfald og de pårørendes oplevelse i forbindelse med at skulle træffe en vigtig beslutning i den sidste svære tid ­ og især ventetid ­ ventetid på en personlig samtale med lægen, om grundlaget for at træffe det autonome valg ­ tilladelse til organdonation eller ej. Artiklens centrale pointe er, at respekten for den enkeltes autonomi kun kan rodfæstes i praksis, når en ræk-ke forudsætninger er bragt til veje. Hvis dette ikke er tilfældet,bliver al tale om frihed og autonome valg hule fraser. Det Sygeplejeetiske Råds markering af 10-års jubilæet fortsatte med en reception den 13. juni, endvidere har rådet aktuelt en vinduesudstilling i Dansk Sygeplejeråds butik, Vimmelskaftet 38, hvor man bl.a. kan se Det Sygeplejeetiske Råds vigtigste publikationer igennem rådets 10-årige virke.

Det Sygeplejeetiske Råd består af syv medlemmer og tre suppleanter. Rådets medlemmer vælges for en 4-årig periode af Dansk Sygeplejeråds kongres.

Rådets første opgave var at komme med forslag til sygeplejeetiske retningslinier ­ De Sygeplejeetiske Retningslinier ­ i alt otte ­ blev vedtaget af Dansk Sygeplejeråds kongres i 1992 og er optrykt i lommebogen.

Det Sygeplejeetiske Råds opgaver består bl.a. i besvarelse af henvendelser om sygeplejeetiske problemstillinger stillet af Dansk Sygeplejeråd eller Dansk Sygeplejeråds medlemmer. Rådet udgiver hvert år en årsberetning, hvori rådets virke er nærmere beskrevet. Den 9. årsberetning er netop udsendt. Årsberetningen kan erhverves i Dansk Sygeplejeråds sekretariat til en pris af 36,00 kr. for medlemmer, og 31,00 kr. for studerende.

Det Sygeplejeetiske Råd har adresse i Dansk Sygeplejeråds sekretariat, Vimmelskaftet 38, København, og kan træffes via rådets sekretær.

Margit Sonne er jurist i Dansk Sygeplejeråds sekretariat og er sekretær for Det Sygeplejeetiske Råd.