Faglig kommentar: Set fra læsernes side

Det skal være nemmere for sygeplejersker at få deres indlæg i Sygeplejersken. Sådan lød det fra flere på Dansk Sygeplejeråds kongres 2000, som det har lydt på så mange foregående kongresser.

Kendsgerningerne er, at samtlige læserbreve bringes (61 i 1999), og at samtlige kommentarer bringes (81 i 1999). Det kan vi fortsat love, så længe der ikke bliver sendt flere ind. Det må derfor være faglige artikler og synspunkter, udtalelserne handler om.

I 1999 modtog redaktionen 288 artikelforslag fra sygeplejersker og studerende. Heraf er 55 blevet afvist som uegnede til optagelse i Sygeplejersken. Det er mindre end en femtedel. Ca. en tredjedel af de indkomne artikelforslag må bearbejdes yderligere af forfatteren, inden de bliver godkendt, redigeret og bragt i Sygeplejersken. Alle, der får en artikel retur til omskrivning, får en omfattende, individuel, faglig vejledning.

Spørgsmålet er, om de sygeplejersker, der udtaler sig om, at det skal være nemmere at få artikler i Sygeplejersken, selv ville have bedømt artiklerne anderledes? Det får vi aldrig at vide, og det gør det umuligt at forholde sig til, om vi nogle gange er for hårde i bedømmelsen. Modsat har kritiske læsere ment, at en bestemt artikel aldrig skulle have været bragt.

Nyt og interessant

Alle faglige artikler og synspunkter er igennem en faglig vurdering, foretaget af enten Jette Bagh eller mig. Vi læser manuskripter med modtagernes øjne. Først og fremmest ser vi på, om indholdet er interessant for sygeplejersker, om det er originalt og har en nyhedsværdi. Dvs. at der skal mere til end afskrift af gammelkendt viden, tidligere artikler eller emner, der i forvejen har været behandlet til hudløshed i Sygeplejersken. Et manuskript skal indeholde væsentlig nytænkning, vise nye sider af sygeplejen eller give læseren ny viden. Det er ikke nok, at indholdet er nyt for forfatteren. Det er læseren, der skal have ny faglig viden eller erkendelse.

De fleste manuskripter kommer igennem denne første hurdle. Men der er andre krav, som må være opfyldt. Er det skrevne til at forstå? Eller indeholder det ukendte ord, udefinerede begreber, meningsløse sætninger eller selvmodsigelser? Kan andre sygeplejersker følge med i artiklen, selv om de ikke har dybere kendskab til området? Alt det kan der rettes op på, når forfatteren får påpeget vanskelighederne og får stillet spørgsmål. Det er bl.a. det, vejledningen går ud på.

Mange genrer

Det faglige niveau skal også være i orden. En faglig artikel skal kunne underbygges, begrundes, uddybes og besvare spørgsmål i relation til emnet. Læseren skal kunne stole på indholdet. Konklusioner og anbefalinger skal være pålidelige og fagligt forsvarlige. Både forfatteren og redaktionen må tage ansvar for, at der ikke formidles noget, der er til skade for sygeplejen og patienterne. Mon der er nogen, der vil være med til at slække på det krav?

Vi bestræber os på at bringe artikler, der tilgodeser sygeplejerskers meget forskellige behov. Der stilles heller ikke de samme kvalitetskrav til alle artikler. Nogle artikler er igennem en videnskabelig bedømmelse, og der lægges mere vægt på sprogets præcision og stringens end på dets velklang. Andre artikler har deres værdi i provokationen, ærligheden eller eftertænksomheden. Den bramfri og lune beskrivelse af hverdagen som sygeplejerske er lige så velkommen som den videnskabelige artikel eller oversigtsartiklen. Sygeplejersken bringer artikler inden for mange forskellige genrer, og de bliver naturligvis læst og bedømt efter forskellige kriterier.

Så til alle dem ­ få eller mange ­ der mener, det skal være lettere at få artikler i Sygeplejersken, vil jeg stille spørgsmålet: Hvilke kvalitetskrav, mener I, der skal slækkes på?

Ingen er født med at kunne skrive. Det kræver øvelse og atter øvelse at lære at skrive, så andre gider læse det. Det kræver, at man læser og analyserer andres tekster. Det kræver, at man er modtagelig for kritik og ikke går i baglås, fordi man får et manuskript retur med bemærkninger, spørgsmål og rettelser. Det kræver, at man prøver igen og indser, at man altid kan blive bedre. Den skole har alle skrivende sygeplejersker ­ og andre skribenter ­ været igennem. Lige så lidt som man behersker sygeplejen efter fire uger på et praktiksted, kan man forvente at kunne skrive en læseværdig artikel første gang, man prøver.