Indlagt på sin arbejdsplads

De løber derude på gangen, klokker ringer, telefonen, stemmer og skramlen med et eller andet. Stinne, medpatienten, en pensioneret sygeplejerske, rømmer sig. Hvad sker der? Mon nogen er faldet? Tosengsstue er lykken. Vi har opnået konsensus om åbent natvindue. Farumborgmesterens nylige krav om enestuer med bad og toilet til alle hospitalsindlagte tiltaler os. Han scorer stemmer her i nattens mulm og mørke.

Stinne, autoriseret i 1952, og jeg i 1972. 20 års forskel, men tilsammen ca. 50 års sygeplejeerfaring i 100-års jubilæumsåret.

TEMPERATURRUNDE

Klokken 07.20: Morgentemperaturrunde. Vi har blundet. Rikke er her, sygeplejestuderende på tredje uddannelsesafsnit med ret til at varetage temperaturrunden. Her måles oraltemperatur. I opvågningsafsnittet måles rektaltemperatur og i modtagelsen måles i øret. Stinne fortæller om 50'ernes runder med alt for få kviksølvstermometre, som skulle rengøres undervejs. Gik et termometer itu, skulle skårene dokumentere udlevering af et nyt.

Her på afdelingen udøves gruppepleje. Tre grupper til 18 patienter. Stinne kender bedst rundeplejen og savner at se afdelingssygeplejersken, for det hører sig nu til. I øvrigt er det o.k., som her at skifte gruppe regelmæssigt. Vi vil gerne møde forskelligheden, men alligevel ønsker vi kontinuiteten. Men hvor bliver den af? Stinne, som er immobiliseret pga. en skulderfraktur og en smertende ryg, er mindst 10 gange blevet foreslået en elseng eller en galge, men som hun siger: ''Jeg kan jo ikke hente det selv.''

JAGTEN PÅ TOILET- OG BADERUM

Klokken 07.30: Jagten på toilet- og baderum. Nu starter krykke- og kørestolsræset, såfremt bad ønskes inden morgenmåltidet. Glemt er alle blufærdighedshensyn. En flok letpåklædte mænd og kvinder jagter badeværelser i slalomkurs på gangen fyldt med hjælpemidler og udstyr.

Jeg sidder på badebænken, iført blære- og epiduralkateter. Der bankes vildt på døren, en sprød gammelkonestemme råber: ''Jeg skal på toilettet,'' og ind suser dame&stok. Hun smækker sig lettet ned på brættet, kigger forskrækket på mit evakostume og undskylder. Portøren tripper udenfor. Hun skal på ''OP'' og have ny hofte nu.

MORGENMAD

Klokken 08.00: Morgenmad. Morgenmaden serveres på stuen. Vores sygeplejerske i dag har forstået min modvilje mod måltider i spisestuen. Hun fortjener adskillige kokkehuer for serveringen. Brødet skåret på skrå, osten rullet, syltetøjet i et lille medicinglas osv. Hun var i aftenvagt i går, hvor vi diskuterede måltidsmiljø og æstetik. Det fornemmes godt at være optaget af grundlæggende

Side 39 

behov og basale sygeplejeydelser. Måltidssnakken sluttede med forslag om rødvin mod lav hæmoglobin og tilbud om at åbne flasken. Stinne syntes, det var herligt, men samtidig lidt uhørt med godnatdrinks på et sygehus.

Hastigt besøg af to kollegaer, som går daglig ''stuegang'' hos mig trods travlhed. Håber ikke, det er en sur pligt, for de binder bånd til livet uden for murene, og så kan de få latteren frem.

STUEGANG

Klokken 09.00: Stuegang. Mærkeligt! Det løber som en steppebrand: ''Det er nu, det sker.'' Er det lyden af stuegangsvognen eller hvad? I hvert fald siver patienterne hjem på stuen til dagens højdepunkt.

Mit blærekateter må seponeres og evt. epiduralkatetret senere. Knæforbindingen fjernes, såret inspiceres. Stadig sivning fra cicatricen. ''Continuat antibiotica,'' reduceret træning i elknæmaskinen og fortsat indlæggelse med kun let mobilisering. Jeg ser frem til at blive slangeløs og at få normal underkrop igen. Paræstesier og føleforstyrrelser er et ubehageligt bekendtskab. Frygt for infektion ligeså. Ofte dukker en tidligere kollega frem på nethinden. Hun fik en abces i epiduralrummet og har et liv med lammelse.

Blærekatetret fjernes, hvilken lettelse. Mine teenagedrenge vil ikke længere sige ''aadr'' ved synet af tisseposen. En venlig sjæl har kamufleret posen med en stofserviet i to sikkerhedsnåle.

Ny knæforbinding skal på. Synet af sygeplejerskens ellers så kompetente hånd gør mig svag. Hvor mange bakterier er det nu, der kan gemme sig under en vielsesring? Men hun tager sterile handsker på og forsøger at klemme lidt ud af det hæmatom, som siver. Ærgerligt at sygeplejerskerne glemte at klemme sugeflasken systematisk sammen den første dag. Måske kunne hæmatomet have været undgået.

Placering af plasterforbindingen drøftes, der er store bullae i kanten, hvor det gamle plaster sad. Et velkendt problem i afdelingen for øjeblikket. Med det udbud der findes af plaster, skulle det mest hudvenlige nemt kunne findes, men med restriktionerne i centrale amtslige indkøb er de enkelte afdelinger sat uden for indflydelse.

HVILE OG TRÆNING

Klokken 10.00-15.00: Hvile ­ træning ­ smalltalk ­ mad. Carla kommer med avisen og fortæller, at en hofteoperation er blevet aflyst, fordi røntgenbillederne fra et andet sygehus ikke var kommet. Stinnes kommentar er, at edb-motorvejen måske er blevet lukket. Hun har hørt, at blodprøvesvar først kommer i morgen, og at lånesedler på hjælpemidler ikke kan laves pga. edbproblemer. Nej, papir og blyant ved man da, hvad er.

Carla ved også, at nattens tumult opstod, fordi én faldt ud af sengen pga. forkert sovemedicin, og at en anden fik sin nye hofte af led, da hans krykkestok gled på et vådt gulv.

Fysioterapeuten kommer, mens jeg passivt træner i knæmaskinen, og foreslår, at jeg kommer til fysioterapien i eftermiddag i en kørestol for at opleve lidt andet.

MIDDAGSMÅLTIDET

Middagsmåltid. Fedtfattig kost efter eget ønske. Dejligt at andre bestemmer, hvad der skal indenbords.

Stinnes udskrivningssamtale foregår. Det er o.k., at jeg er tilstede. En kvalificeret samtale. Jeg ønsker mig i arbejdstøjet igen, måske efter jul. Nu må jeg da få læst tidsskriftet og anden faglitteratur.

Novemberdagen fortsætter. Gruppesygeplejerskerne kommer på runder, og ellers kan vi jo kalde ved tryk på symbolet med en kappeklædt kvinde, så melder en m/k-er sig til tjeneste.

En sygeplejerske har været indlagt på ortopædkirurgisk afdeling. Her er hendes beretning fra en dag i patientrollen.