Ansvaret er fælles

Modermærkekræft og andre hudkræftformer er et stigende problem i Danmark.

Sidste år fik godt 900 mennesker konstateret modermærkekræft, som er den syvende hyppigst forekommende cancerform i Danmark. Blandt unge mellem 15 og 35 år er det oven i købet den næsthyppigste dødsårsag, kun overgået af leukæmi.

Problemet er blevet angrebet multisektorielt, både med miljølovgivning og kampagner om fornuftig soladfærd. Sundhedsstyrelsen siger, at der ikke er belæg for at mene, at udtyndingen af ozonlaget har væsentlig indflydelse på den stigende forekomst af modermærkekræft. Omvendt vil en fortsat udtynding få omfattende biologiske virkninger, fordi ozonlaget absorberer den farlige ultraviolette solstråling, som kan give hudkræft. Det er derfor positivt, at Danmark i begyndelsen af 1990'erne gik i front for at få vedtaget et forbud mod freon, som er et af de stoffer, der nedbryder ozonlaget. Forbuddet trådte i kraft den 1.1.1995, både i Danmark og i resten af EU.

''Der er enkelte undtagelser i hele verden, hvor man må bruge freon til laboratorieformål og til astmaspray, men man prøver at gøre forbruget så lavt som overhovedet muligt. Man mødes to gange om året og diskuterer det for at prøve at skærpe kravene og måske få stoffet udfaset helt. Men kurven for freon ser utroligt flot ud internationalt ­ fra at have gået fra utroligt mange tons i forbrug til næsten ingenting,'' siger farmaceut Kirsten Dørge fra Miljøstyrelsen.

Forbuddet er en indsats for fremtiden, og det kommer formentlig til at vare ca. 50 år, før den positive virkning kan ses på ozonlaget. I mellemtiden må sundhedsplejerskerne fortsat arbejde med oplysning om en fornuftig soladfærd, som i virkeligheden er dét, der kan sætte en stopper for den stigende hudkræftkurve.

''Vi kommer jo primært i kontakt med børnene i deres første leveår, og der er forældrene meget lydhøre for, at børnene er sarte. Vi uddeler pjecer i sommerhalvåret og snakker med mødregrupperne og familierne, og vi møder yderst sjældent solskoldede børn. Undersøgelser viser også, at forældre godt ved, at de ikke skal lade børnene solbade,'' siger Hanne Lindhardt, som er sundhedsplejerske i Farum Kommune.

Men der skal bakkes op fra myndighedernes side, og Hanne Lindhardt fornemmer, at der er er ved at ske noget på området.

''I Australien har man haft en stor forekomst af modermærkekræft. Der er man gået ind på et overordnet plan og har sørget for skygge ved f.eks. sportsstævner, på skoler og i institutioner og lavet kampagner, som retter sig mod de unge ­ og der er en klar opfattelse af, at det virker. Det er Sundhedsstyrelsen nu også gået i gang med. I maj sendte de breve ud og opfordrede kommunalbestyrelser og amtsråd til at kigge på, hvilke muligheder der er for skygge, altså for at lave nogle strukturelle ændringer, der kan forebygge modermærkekræft,'' fortæller Hanne Lindhardt.

Sundhedsplejerskerne møder børnene i alle aldersfaser: Som spæde, som tumlinger i institutionerne, hvor sundhedsplejerskerne fungerer som konsulenter, og som skoleelever.

''Vi kunne godt gøre mere på skoleområdet. Men det skal være med en kampagne, som er landsdækkende og bliver styret ovenfra. Det skal være Sundhedsstyrelsen, som beslutter, at nu rettes der en indsats mod de unge, så vi sundhedsplejersker får et arbejdsredskab at bruge ­ andet end bare på individplan,'' siger Hanne Lindhardt, som er fortrøstningsfuld og har en tro på, at en sådan kampagne vil blive lanceret inden længe.