Resuméer af international forskning

FORSTYRREDE FØLELSER HOS SØSKENDE TIL SKIZOFRENE

Kristoffersen K, Mustard GW. Towards a Theory of Interrupted Feelings. Scand J Caring Sci 2000; 14(1): 23-8.

Et studie viser, hvordan blandede følelser af sorg, håb, vrede, skyld og skam forstyrres af fire indbyrdes forbundne forhold hos søskende til en person, der er skizofren. Det første forhold gælder flertydighed i tabet af den skizofrene søster eller bror, som jo ikke er død, men heller ikke er den samme som før, sygdommen brød ud. Denne flertydighed gør det vanskeligt at sørge. Andet forhold er skizofreniens fluktuerende natur. Bedst som man har indstillet sig på, at ens bror eller søster er syg, får vedkommende det bedre, og bedst som håbet er blomstret op, kommer der tilbagefald. Tredje forhold er et indre oplevet forbud mod de følelser, som kan opstå over for den syge, og fjerde forhold er andres tendens til at underkende disse følelser. Tilsammen virker disse forhold forstyrrende og kan føre til en ensom og smertefuld oplevelse, som er vanskelig at gennemleve og dele med andre.

I studiet blev 16 søskende til personer med diagnosen skizofreni interviewet ad flere omgange, i alt 80 interview. Det var mænd og kvinder fra 24 til 61 år, hvis søster eller bror gennem længere tid havde lidt af skizofreni og var i psykiatrisk behandling. Interviewene blev analyseret og fortolket i en hermeneutisk proces.

Projektet kan være med til at sætte fokus på, hvordan pårørende generelt og søskende specielt oplever deres situation og blandede følelser. Den begyndende teoridannelse bør testes og udfordres i forhold til andre patientgrupper. Teoridannelsen er specielt interessant i forhold til lidelser med et fluktuerende forløb og stigmatiserende lidelser.

Af Kirsten Lomborg, afdelingslærer, cand.cur., exam.art.

KVALITATIVE METODER I PLEJE- OG OMSORGSVIDENSKABERNE

Scand J Caring Sci 2000: 14.

Dette nummer af Scandinavian Journal of Caring Sciences stiller skarpt på kvalitativ forskning med særlig vægt på fænomenologi og hermeneutik. Hidtil har tidsskriftet overvejende publiceret kvantitative forskningsprojekter, så hermed markeres et ønske om mere bredde i forskningsartiklerne.

Professor i sygepleje Marit Kirkevold gør i lederen status over skandinaviske og internationale tendenser inden for det ­ hvad angår oversættelse ­ lidt vanskelige begreb ''caring sciences.'' Hun stiller en række velovervejede spørgsmål og opfordrer til kritisk tilbageblik og dialog.

Den amerikanske A. Giorgi, en hyppigt refereret fænomenologisk metodeekspert, svarer på kritik, som har været rejst i forhold til, hvordan sygeplejersker (inspireret af Giorgi) har anvendt fænomenologi i deres forskningsprojekter. En pointe er, at man må skelne mellem filosofisk og videnskabelig fænomenologi, men det betyder ikke, at man skal afholde sig fra at lade sig inspirere af fænomenologiens grundlæggende skikkelse, Husserl, argumenterer han.

Sundin, Axelsson, Jansson og Norberg bidrager med en artikel om plejelidelse belyst gennem narrativer fra patienter, som har været indlagt på somatiske afdelinger. Kristoffersen og Mustardas artikel er omtalt i et særskilt resumé her på siden. Hallberg og Carlsson har anvendt Grounded Theory i en undersøgelse af, hvordan det opleves at leve med fibromyalgi. Friberg, Dahlberg, Nyström Petersson og Öhlén har en metodologisk artikel om kontekst og dekontekstualisering i sygeplejeforskning, hvor de eksemplificerer med fænomenografiske undersøgelser. Smagt-Duijnstee, Hamers og Abu-Saad har med et kvalitativt design undersøgt oplevelser og behov under indlæggelsen hos pårørende til patienter med apopleksi. Den eneste artikel, som hovedsagelig søger kvantitative resultater, er Edbergs reliabilitetsundersøgelse af skalaer til vurdering af sindsstemning, adfærd og funktionsevne hos demente på plejehjem.

Af Kirsten Lomborg, afdelingslærer, cand.cur., exam.art.