Hver ottende dansker vil ikke fylde 60 år

Hver ottende dansker eller 12,8 pct. vil dø, før de fylder 60 år. I Norge, Sverige og Finland vil kun henholdsvis 9,1 pct., 8,7 pct. og 11,3 pct. af borgerne dø før deres 60-års fødselsdag.

I EU er det kun portugiserne, der må forudse en kortere levetid end danskerne.

Mens danskerne sakker agterud på det sundhedsmæssige område, indtager Danmark samlet set en 15.-plads blandt 174 lande i den vurdering af levevilkår, som FNs udviklingsorganisation, UNDP, netop har udsendt.

Den digre rapport: Human Development Report 2000 inddeler de 174 lande efter forventet levealder, uddannelse og andre sociale og økonomiske forhold. Alverdens lande placeres i rapporten i et såkaldt indeks. (Human Development Index = HDI).

For syvende år i træk ligger Canada øverst i dette indeks. Norge indtager den internationale andenplads. Derefter følger USA, Island, Sverige, Belgien, Holland, Japan, England, Finland, Frankrig, Schweiz og Tyskland, før Danmark kommer ind på sin 15.-plads.

Hvad angår livslængde, overhales vi af lande som Cuba, Kuwait og Costa Rica, hvor folk gennemgående bliver ældre end os, men danskernes kortere middellevetid kan ikke umiddelbart forklares med den samfundsøkonomiske prioritering.

6,7 pct. af det danske bruttonationalprodukt går til sundhedssektoren. Det er lidt over industrilandenes gennemsnit på 6,2 pct., men dog et pænt stykke under Tysklands 8,3 pct.

Fattige danskere

Ved hjælp af forskellige indikatorer opgør FN-rapporten også fattigdommen og den økonomiske fordeling i de 174 lande.

9,5 pct. af befolkningen i Danmark kan samlet set betragtes som fattige. Der er en mindre andel af fattige i de øvrige skandinaviske lande samt i Holland.

Ser man isoleret på den økonomiske fordeling, må den fattigste femtedel af danskerne nøjes med 9,6 pct. af de samlede indkomster, mens den rigeste femtedel får 34,5 pct. af indkomsterne.

Den økonomiske fordeling i Danmark er ifølge rapporten skævere end i Østrig og Slovakiet, men ligger nogenlunde på linje med fordelingen i de øvrige skandinaviske lande og mange andre industrilande.

I UNDPs særlige indeks over ''den menneskelige fattigdom'' indtager Danmark i år en femteplads. Dette indeks ser ikke kun på indkomst, men mere bredt på livskvalitet. Det inddrager bl.a. faktorer som livslængde, læse- og skrivevanskeligheder og andelen af langtidsarbejdsløse.

I dette indeks er Danmark rykket fem pladser frem siden sidste år. Det skyldes en ny opgørelse over antallet af danskere med læse og skrivevanskeligheder.

Selvmord og skilsmisser

Mens den internationale sammenligning nok på nogle områder kan rokke ved vort selvbillede af Danmark som det bedste land i verden, er der dog også lyspunkter. Der er

Side 11 

f.eks. mange, der er værre end os, når det gælder trafikken.

192 personer pr. 100.000 indbyggere blev ifølge tal fra 1997 dræbt eller kvæstet på de danske landeveje.

USA topper denne liste med 1266 dræbte og kvæstede pr. 100.000 indbyggere, og blandt de industrialiserede lande er det kun Holland og Estland, der har færre dræbte og kvæstede i trafikken end Danmark.

Hvad angår skilsmisser, er vi heller ikke de værste. Ifølge tal fra 1996 ender 35 pct. af danske ægteskaber med skilsmisse. Det er den laveste skilsmisseprocent i Norden. Sverige topper med en skilsmisserate på 64 pct.

Med hensyn til selvmordshyppighed indtager Danmark 9.-pladsen i den industrialiserede verden og 2.-pladsen i Skandinavien.

Der er stor forskel på andelen af mænd og kvinder, der begår selvmord. Ifølge tal fra 1993-1998 begik 24,3 ud af 100.000 danske mænd selvmord mod 9,8 ud af 100.000 danske kvinder.

38,7 pct. ud af 100.000 finske mænd begik selvmord, mens tallet for de finske kvinder var 10,7.

Kvindernes velfærd på en 14.-plads

UNDP-rapporten ser også på, hvordan man er stillet som henholdsvis mand og kvinde rundt omkring i verden. Heraf fremgår, at Danmark er det 14.-bedste land for kvinder at leve i, men det dårligst placerede nordiske land.

Det er især danske kvinders lave middellevetid på 78,4 (samme som i Chile og næsten fem år kortere end japanske kvinders), der trækker ned i det samlede velfærdsregnskab.

Danske kvinder er fortsat stærkt underrepræsenterede i ledende stillinger, men til gengæld sidder der flere kvinder i styrende råd og forsamlinger end i de fleste andre lande. Kvinderne har således 37,4 pct. af Folketingets pladser. Det tal overgås kun af Sverige med 42,7 pct.

Danmark investerer i uddannelse med 8,1 pct. af bruttonationalproduktet til uddannelse. Det overgås kun af Sverige, der bruger 8,3 pct. af sit nationalprodukt på uddannelse.

Vi kan også bryste os af vor godhed med hensyn til ulandsbistand. I 1998 gav vi 0,99 pct. af vor bruttonationalindkomst til u-landene. En flot førsteplads i verden og et pænt stykke over FNs mål på 0,7 pct. Til sammenligning gav USA kun 0,10 pct. af sin bruttonationalindkomst til de fattige lande.