Svenskere sundere end danskere

Danskerne dør i gennemsnit flere år yngre end svenskerne. Vi dør i højere grad af kræftsygdomme, luftvejssygdomme, skrumpelever, pga. selvmord og i trafikulykker.

Flere af disse triste danske rekorder bekræftes endnu en gang i en ny rapport fra ''Helse og velfærd i Øresundsregionen,'' et forskningssamarbejde mellem Statens Institut for Folkesundhed og dens svenske pendant, Samhällsmedicinska Institutionen i Malmø.

Rapporten, som endnu ikke er offentliggjort, viser, at der stadig er store forskelle i dødelighed, sygelighed og livsstil hos befolkningerne i Sverige og Danmark.

Danskere op til 75 år har en overdødelighed på 50-60 pct. i forhold til svenskere i samme aldersgruppe. Overdødeligheden gør sig gældende på alle områder, men især inden for kræftdødsfald, og herunder særligt lungekræft, er overdødeligheden udtalt.

Den danske overdødelighed hænger ifølge eksperter sammen med, at danskerne fører en farligere livsstil end naboerne mod øst: Vi drikker og ryger omkring dobbelt så meget som dem.

Side 14 

Samtidig indtager vi langt flere kalorier end svenskerne. Og i modsætning til svenskerne mener danskerne, at deres levevaner er en privat sag.

Dobbelt så meget røg og druk

Selv når man sammenligner den sundhedsmæssigt ringeste kommune i Skåne med den bedste danske kommune i Østsjælland, falder den forventede middellevetid ud til svenskernes fordel. I gennemsnit lever de svenske brødre 3-4 år længere end danskerne (se figur 1). Forskere forklarer i høj grad danskernes lave middellevetid med den usunde livsstil. Mænd i København drikker omkring dobbelt så meget som mænd i Malmø, og københavnske kvinder drikker hele tre gange så meget som deres svenske kønsfæller. Rygevanerne viser samme tendens: De københavnske mænd og kvinder ryger næsten dobbelt så meget som Malmø-borgerne. På landsplan ryger 34 pct. af den danske befolkning. I Sverige er tallene hhv. 21 pct. for kvinder og 15 pct. for mænd.

Når det gælder de unges alkoholvaner, viser internationale undersøgelser, at Danmark og Sverige ligger i hver sin ende af skalaen. De svenske 11-15-årige ligger i bunden, hvorimod danske unge i samme aldersgruppe slår alle rekorder.

Kostvanerne for de to nationaliteter er også forskellige, idet danskerne spiser mere samt mere usundt end svenskerne. Såvel i Sverige som i Danmark har madvanerne siden 1960erne ændret sig i retning af mere kød, fede mejeriprodukter samt grøntsager, mens forbruget af smør og margarine er faldet. Men danskerne spiser dog stadig mere kød og mere fedt end svenskerne; faktisk spiser danskerne den fedeste kost i Norden.

Kræft dræber danskerne

Kræft er også mere udbredt blandt danskere end svenskere, og chancerne for at overleve en kræftsygdom er tilmed lavere i Danmark end i Sverige. Det gælder især følgende kræftformer: lungekræft, brystkræft, mavekræft og kræft i tyktarmen og endetarmen, kræft i æggestokkene og nyrekræft, viser de

Side 14 

svenske og danske kræftstatistikker. Men svenskerne overlever også i højere grad kræft i mundhulen og svælget, strubekræft, livmoderhals- og livmoderkræft, testikelkræft, modermærkekræft og kræft i bugspytkirtlen. Kun ved typen blærehalskræft har Danmark en bedre overlevelsesstatistik end Sverige.

Der findes ikke entydige forklaringer på forskellen i overlevelse, men på en konference om sundhed i Øresundsregionen, ''Sund, Sundere, Øresund'' i januar 2000, diskuterede en lang række svenske og danske eksperter helbredsforskellene for de to folkeslag. Eksperterne begrundede bl.a. forskellen med, at danskere muligvis venter længere tid med at gå til deres læge end svenskerne. Danskernes kræftsygdomme diagnosticeres derfor senere.

Ikke nok strålepersonale
En anden årsag er, at den danske kræftbehandling er sakket bagud i forhold til den svenske. En lang række forskningsresultater blev fremlagt på ''Sund, Sundere, Øresund.'' Bl.a. at sjællandske sygehuse ikke har så mange strålekanoner som de skånske. Opgørelser viste således, at Skåne har 9,1 strålekanoner pr. mio. indbyggere mod Sjællands 5,7.

Den store flaskehals skyldes dog, at Danmark ikke har nok sygehuspersonale, som er uddannet til at betjene apparaturet. Her har Skånes sygehuse tre gange så mange onkologer og speciallæger inden for strålebehandling og 60 pct. flere specialuddannede sygeplejersker som danske sygehuse.

Tager man brystkræft som eksempel, får 60 pct. af alle svenske brystkræftpatienter strålebehandling, mens det kun er tilfældet for 40 pct. af de danske. Forekomsten af brystkræft er nogenlunde ens i begge lande, men ud af 100 brystkræftpatienter vil der i Sverige være 80 i live fem år efter, de har fået diagnosen, mod 70 danske.

På konferencen ''Sund, Sundere, Øresund,'' slog lægelige eksperter fast, at forskellen i danskernes og svenskernes livsstil ikke kan forklare hele den danske overdødelighed. Faktorer som indkomst, arbejdsløshed og uddannelse menes også at have en betydning.

Side 15 

Op gennem 1980erne blev mange danskere udstødt fra arbejdsmarkedet pga. den høje arbejdsløshed på 12-13 pct.. Sammenlignet hermed oplevede Sverige kun i en kort periode i starten af 1990erne en stor arbejdsløshed, men det svenske samfund har tilsyneladende været i stand til at ''beskytte'' de borgere, som blev ramt af arbejdsløsheden, for denne blev ikke på samme måde fulgt af en stigende dødelighed. Overordnet set er beskæftigelsesgraden i dag generelt højere i Danmark end i Sverige, men arbejdsløsheden er en smule større end i Sverige.

Sverige har også tradition for at passe bedre på sine gravide end Danmark. Svenske kvinder og mænd har en langt gunstigere barselsorlov, både hvad angår længde og tilpasning til den enkelte familie. Svenske forældre har ret til at arbejde på deltid indtil barnets 8. år.

Ser vi på de unge, er det lettere at være skolebarn i Sverige end i Danmark. 25 pct. af danske skolebørn udsættes for mobning, mens blot seks pct. af de svenske skolebørn bliver mobbet af kammeraterne.

Forskellen i de to befolkningers grundlæggende levevilkår blev diskuteret på Øresunds-konferencen og fik en del af skylden for danskernes dårligere helbred og overdødelighed.

Foster i alkohol

Spørgsmålet er dog stadig, hvorfor danskerne ignorerer de velmenende helseråd, som kan forebygge alvorlige sygdomme og sikre et længere liv uden voldsomme helbredsskavanker?

Og omvendt hvorfor svenskerne er så flinke til at efterleve de samme råd?

Traditionelt set har danskerne anset alkoholvaner og rygning som en privat sag, som andre ikke skulle blande sig i. Svenskerne derimod ser forbruget af cigaretter og alkohol som et samfundsanliggende, hvilket bl.a. afspejles af deres accept af Systembolaget, som har monopol på salg af alkohol. Generelt har svenskerne traditionelt ført en langt mere restriktiv politik på sundhedsområdet, mens Danmark er gået ind for f.eks. en liberal alkoholpolitik.

Med hensyn til sundhedskampagner er de svenske myndigheder gået barskere til værks end de danske. Danske styrelser har formidlet sundhedsbudskaber uden at bruge makabre virkemidler, mens de svenske gerne benytter sig af skræmmekampagner, når de vil forsøge at få borgerne til at holde sig fra eksempelvis cigaretter og alkohol. F.eks. vises uhyggelige fotos af sorte rygerlunger i svenske antirygekampagner, og en svensk pjece om alkohol til gravide beskriver, hvordan fosteret svømmer i alkohol, hvis den vordende mor drikker.

Men danskerne er måske ved at vende blikket mod en mere restriktiv linje. Bl.a. er det ved lov blevet forbudt for 15-årige at købe alkohol.

Og selv om de ansatte på Skejby Sygehus for nogle uger siden fik omstødt det totale rygeforbud, som sygehusets hovedsamarbejdsudvalg først havde vedtaget, har både Bispebjerg Hospital og Gentofte Amtssygehus indført rygeforbud for deres ansatte uden de store protester.