Vikar på plastikkirurgisk privatklinik

De ringede fra vikarbureauet i går aftes og spurgte, om jeg kunne tage en dagvagt på et lille privathospital. Havde aldrig hørt om det, men sagde selvfølgelig ja med det samme. For det første lød det spændende, noget andet er, at hvis jeg skal leve af vikarjob, må jeg slå til, når der er arbejde.

At tænke sig at jeg på en måde er arbejdsløs efter næsten 20 år med fast arbejde i den offentlige sundhedstjeneste. O.k., jeg har selv sagt op, men helt ærligt er jeg faktisk lidt skræmt ved tanken om, at der ikke bare automatisk sættes penge ind på lønkontoen hver måned. Og dog. Der mangler jo personale mange steder. Jeg har været fem forskellige steder indtil nu, og det er chokerende at opdage, hvor mange afdelinger der har måttet lukke eller reducere patientantallet pga. sygeplejerskemangel. Jo, arbejde er der nok af, men hvorfor holder vi op i vore faste job og bliver vikarer? Er det lønnen eller måske manglen på personalepleje? Jeg ved det ikke engang selv.

Nå, tilbage til dagen i dag. Jeg mødte på hospitalet kl. otte i morges og blev venligt modtaget af fire sygeplejersker, hvoraf den ene, som også var vikar, skulle passe den lille sengeafdeling med plads til syv patienter. De tre andre var faste timelønsansatte, som alle havde været der i op til 10 år. Har aldrig tænkt på, at man kan være ansat sådan, men fidusen er selvfølgelig, at man kan tage ferie eller fri, når man ønsker det. Jeg blev vist rundt på klinikken, en plastikkirurgisk klinik. Foruden sengeafdelingen var der kontorer, undersøgelsesstuer, to operationsstuer og et køkken, hvor alt foregik, dvs. pauser, vask og sterilisering af instrumenter samt håndvask før operationerne. Det er mange år siden, jeg var operationssygeplejerske, så jeg regnede bare med at skulle gå til hånde på gulvet, men ifølge personalet ville jeg være til størst gavn ved at være vasket sterilt, så det blev jeg.

Barsk affære

Den ene sygeplejerske hentede den første patient, mens den anden satte mig i gang med håndvask og opdækning. Det viste sig at være en yngre kvinde, der skulle have foretaget en stor fedtsugning af lår og baller. Puha, jeg var lige ved at gå i gulvet, da lægen startede med at sprøjte saltvand blandet med lidokain ret så brutalt ind i fedtvævet. Det er for at løsne fedtcellerne, så det er lettere at suge fedtet ud bagefter.

Side 31 

Fedt, blod og væske suges ud i en beholder, hvor fedtet så vil stige op, så man kan se, hvor meget der suges ud i alt. For fremtiden vil jeg spise mindre og dyrke mere motion. Det var godt nok en barsk affære, der så ud til at blive smertefyldt postoperativt, men ifølge narkosesygeplejersken gør det ikke ret ondt. Patienterne får kun paracetamol o.l. bagefter. Jeg kunne nu godt tænke mig at se, om det kan have sin rigtighed. Da operationen var slut, fik patienten et par stramme bodypants på, som skal sidde de næste 14 dage, bl.a. for at forebygge yderligere blødning.

Noget for pengene

Nu var det så frokost, og jeg skulle skynde mig at spise, da vi skulle i gang med den næste patient hurtigst muligt. Det var en kvinde i fyrrerne med mammaptose (hængebryster). Jeg nåede lige at se hende, inden hun kom op på briksen og blev bedøvet. Det var lidt lettere at dække op til denne operation og meget spændende at assistere til.

Jeg nåede kun at være med til det ene bryst, fordi klokken efterhånden var blevet fyraften for mig, men det blev fantastisk flot. Sådan en operation koster 24.000 kr. Det samme koster fedtsugningen. Det er mange penge, men det må jo være folks egen sag, hvad de vil bruge deres egne penge til.

Selv om den ene af sygeplejerskerne var lidt emsig med, at jeg skulle lave noget hele tiden, fordi jeg er så dyr, har det været en meget spændende dag. Jeg har ikke haft noget med patienterne at gøre, før de var i narkose, men dagen har givet mig et lille indblik i, hvad der foregår på en privat klinik.

Connie Broe er i dag ansat på Enggådens Plejehjem i Dragør.