Boganmeldelser

OPGØR MED TRADITIONELLE TEORIER OM BØRNS UDVIKLING

Stein Bråten

Kommunikation og samspil fra fødsel til alderdom

Frederikshavn: Dafolo 1999
291 sider, 318 kr. 

Gennem kommunikation skaber vi betydning ikke alene verbalt og nonverbalt, men også førverbalt. Stein Bråten, der leder forskernetværket ''teoriforum'' med nogle af verdens førende spædbørnsforskere, beskriver, hvordan nyfødte allerede den første time efter fødslen kan efterligne voksnes ansigtsudtryk og gestus, og at de hurtigt er i stand til at deltage i gensidige dialoglignende samspil. Han demonstrerer, at den nyere spædbarnsforskning ikke stemmer overens med det billede af spædbørn, som blev tegnet i traditionelle teorier om børns udvikling og udbredt i psykologiske og medicinske kredse indtil for ganske nylig.

Bråten henviser bl.a. til Freud og Piaget. Freud brugte billedet af spædbarnet som et fugleæg eller en amøbe, et kontaktløst væsen uden mulighed for samfølelse og gensidighed. Senere ændrede han dog til en vis grad opfattelse og betragtede mor-barn-forholdet som forbillede for kærlighedsforhold senere i livet. Piaget tog udgangspunkt i den antagelse, at barnet må overskride sin egen selvcentricitet i processen med decentrering, før det kan lære at tage den andens perspektiv og vise hensyn til andre i sin tanke, tale og handlemåde. Begge mente således, at spædbarnet havde en naturgivet autistisklignende og selvcentreret måde at forholde sig til sociale omgivelser på.

Spædbørnsforskere i dag er derimod begyndt at studere nyfødtes efterligning af andre som tegn på de første indbydende og imødekommende kontaktforsøg fra spædbarnets side, dvs. at samspil begynder ved fødslen. De lægger vægt på, at spædbarnet gennem kropslig delagtighed og gendannelse af andres bevægelser og følelsesudtryk kan vise opmærksom relatering til objekter som genstande for interesse. Grundigt og overbevisende argumenterer forfatteren for, at mens Freud og Piaget betragtede spædbørnstrinet i lys af det modne voksne individs færdigheder, betragter forskere som Mary Catherine Bateson og Trevarthen spædbørns og småbørns udvikling som en slags kommunikativ udviklingstrappe, der starter med kropssproglig gensidig kontakt med ikke-verbale indtryk og udtryk for følelser, og som slutter med metaforestillinger og mentale modeller af andres sind. En meget væsentlig forskel mellem den tidligere og den nye spædbørnsforskning er ifølge Bråten, at mens Piaget og Freud antog, at tendenser i spædbørnsalderen var noget, der forsvandt i voksenalderen, antager den nyere forskning, at et forudgående trin på den kommunikative udviklingstrappe ikke forlades, men er indeholdt i det næste trin.

Bråten argumenterer til sidst for et tværvidenskabeligt perspektiv på spædbørn og småbørn. For at kunne forstå kommunikation, udvikling og samhandling i forskellige sociale arenaer med samspil og konflikt, omsorg og formidling af viden er det en forudsætning, at vi er i stand til at overskride de traditionelle skillelinjer mellem arv og miljø, mellem natur og kultur, skriver han. På den ene side er kulturel indlæring og samspilsmæssig deltagelse afhængig af naturgivne forudsætninger. På den anden side er disse forudsætninger afhængige af social næring fra deltagelse i samspil for at kunne realiseres. Det havde været spændende, hvis dette tværvidenskabelige perspektiv var blevet præsenteret og inddraget mere fra begyndelsen af bogen. Det ville have givet forfatteren mulighed for at udfolde en af sine hovedteser, nemlig at småbørn på tværs af kulturer kan vise protoomsorg, dvs. hjælpe andre i nød, og begrunde, hvorfor det er nødvendigt at reflektere over moraludvikling og etisk konfliktbehandling, kommunikation, konflikt og følelser i interaktionssystemer. Nu er det op til læseren at finde ud af, hvordan bl.a. Max Webers analyse af den protestantiske etik overhovedet er interessant og vigtig at inddrage i forhold til den nyere spædbørnsforskning.

Af Helle Ploug Hansen, antropolog og sygeplejerske, lektor og studieleder ved den sundhedsfaglige supplerings- og kadidatuddannelse, Syddansk Universitet, Odense.

KOMPETENT OG YDMYG TILGANG TIL KLASSIKER

Hans Vejleskov

Tænkningens udvikling -­ en introduktion til Piaget

København: Dansk Psykologisk Forlag 1999
192 sider, 200 kr. 

Jean Piaget (1896-1980), professor i biologi, filosofi, videnskabshistorie og psykologi skulle være kendt i 40 år og have publiceret mere end 20 større værker om udviklingspsykologiske emner, før ''Piaget-bølgen'' satte ind i Danmark i slutningen af 1960'erne.

Gennem årene er der skrevet meget firkantet og forenklet om Piagets teori, men Hans Vejleskov, der har beskæftiget sig med tænkningens udvikling siden 1969, må siges at være kompetent til at introducere Jean Piagets tænkning, hvilket han gør med stor ydmyghed. Han skriver bl.a.: ''Ingen kan vel omtale en anden persons arbejder uden helt at gøre vold på dem... Måtte de følgende kapitler blive en grund til at læse nogle af hans egne iagttagelser og overvejelser.'' Vejleskovs hensigt er for det første at omtale nogle af de vigtigste kritikpunkter af Piagets bidrag til udviklingspsykologien. Dernæst at gå bag om de forskellige skematiske opstillinger af Piagets teori for at få en fornemmelse af selve manden, hans ideer og hans arbejde. Piaget forsøgte at forstå, hvordan børn danner deres opfattelse af omverdenen og udvikler deres tænkning. Han gik direkte til kilden, dvs. børnene selv, og var åben, søgende, udviste dyb respekt og tog altid børnenes udsagn alvorligt. Piaget så barnet som et væsen, der bestandigt søger at bringe orden i sine erfaringer og hele tiden er på vej mod nye forståelser. ''Barnet er en lille opfinder og forsker.''

Vejleskov præsenterer og analyserer hovedemnerne i Piagets arbejde, dvs. stadie, struktur og operation, hans undersøgelser af erkendelsen, dens udvikling og væsentlige pædagogiske konsekvenser. Desuden belyses fænomener som leg, forestilling, sprog og tænkning om menneskelige og sociale forhold. En liste over Piagets værker giver overblik over primærlitteraturen. Det er en overskuelig og let tilgængelig indføring i Jean Piagets bidrag til udviklingspsykologien, og Vejleskov er åben, søgende, undrende og ydmyg. Alle, der beskæftiger sig med, hvordan børn tænker, står i umådelig gæld til Jean Piaget, som formentlig bliver stående som en klassiker langt ud i fremtiden.

Af Anne Winkel, ansvarlig praktikvejleder, Klintegården Skibbyhøj.

MED PLASTIKBAKKE OG SPAND

Karen Marie Bundgaard, Boye Top Christensen

En bid af ældres hverdagsliv

En undersøgelse af måltidets aktiviteter, mønstre og betydninger

Odense: Ergoterapeutskolen 1999
86 sider, 115 kr. 

Måltidet er den aktivitet, vi beholder længst i livet. Det er en af de måske få aktiviteter, som er med til at gøre livet værd at leve også mod slutningen. Med til måltidet hører planlægning, indkøb, tilberedning og spisning.

Netop derfor er den daglige plastikbakke eller madspand, leveret fra et centraliseret storkøkken, udtryk for en holdning, der går på tværs eller er i direkte modstrid med de holdninger i ældreplejen, der bygger på principper om hjælp til selvhjælp, brug af den enkeltes ressourcer, kontinuitet i livsforløb m.m.

Et af formålene med projektet bag denne bog var at frembringe viden, der kan være med til at tydeliggøre, at maden og måltidets aktiviteter har flere betydninger end det ernæringsmæssige.

Projektets metode er semistrukturerede, kvalitative interviews og fortællinger fra 12 personer.

Det er så banalt. Vi ved det godt alle sammen. Det selv at købe ind, vælge varer, lade sig inspirere og lugte til maden, mens der kokkereres, fører til livstilfredshed, sundhed og velvære. Derfor er denne bog vigtig. Den dokumenterer det, vi alle ved: Mad skal laves i eget hjem og indkøbes med øjne og næse og fingre. Og helst nydes i samvær med andre.

Der er hermed givet mange argumenter for at ændre på tilværelsen med plastikbakke og spand ­ både praktisk og politisk.

Anette Brunshøj, primærsygeplejerske i Herlev Kommune. 

LÆRING UDEN UNDERVISNING

Hans Vejleskov

Udvalgte Piaget-tekster

-­ uddrag fra Piagets værker med indledende kommentarer

København: Dansk Psykologisk Forlag 1999
267 sider, 200 kr. 

Jean Piaget brugte det meste af sit liv på at lytte til børn, iagttage børn og analysere børns udsagn for at nå frem til en meget kritiseret hypotese: At børn ikke tænker som voksne. Selve læringen ­ erkendelsen ­ foregår som en adaptation af en erfaring, hvortil hører en organisation og en integrering i forhold til tidligere adaptationer. Individet konstruerer strukturer, der består af kognitive strukturer, ''skemaer,'' der indeholder dele af den erfaring og viden, individet besidder i dette øjeblik. Disse samordnes i mere omfattende og differentierede strukturer. Inspireret af biologien skelner Jean Piaget i den del af erkendelsesprocessen, han benævner adaptation, mellem en stigende beherskelse, som han kalder assimilation, og en kvalitativ udvidelse/ændring, som han kalder akkomodation.

Jean Piaget opfattede erkendelsen som en aktivitet hos subjektet, mens objektet ­ verden udenom ­ ikke gør noget. Erkendelsen afhænger både af subjektets generelle funktionsmuligheder og dets specifikke erfaringer. De generelle funktionsmuligheder er ofte ens for børn på samme udviklingstrin. Han opdelte dem i flere stadier. Det sansemotoriske stadium fra 0-2 år afløses af det præoperationelle stadium (2-7 årige), hvor brugen af sprog, forestillinger og symboler indebærer, at erkendelsen ud over det sansemotoriske også er præget af egocentrisme, intuition og manglende systematik. I det konkrete operationelle stadium (7-12 årige) er barnets erkendelse præget af manglende evne til at generalisere og kombinere forskellige operationer. Fra barnets 12. år betegnes stadiet som formelt operationelt, hvor barnet kan tænke abstrakt, udlede hypoteser og drage logiske slutninger. Det indebærer, at børn lærer en masse uden at have modtaget undervisning, og Jean Piaget kommer så herved til at fremstå som den teoretiker, der står for læring uden undervisningsplan.

Nu er der mulighed for at læse Jean Piaget på dansk. Hans Vejleskov har udvalgt og ordnet 13 tekster i kronologisk rækkefølge efter deres tilblivelse for at anskueliggøre udviklingen i Piagets arbejde gennem mere end 50 år. Teksterne er udgivet i perioden 1923-74 og belyser bl.a. barnets sprog og tænkning, opfattelse af verden, moralvurderinger, opbygning af virkeligheden, talbegreber, symboldannelse, sandsynlighedsbegreb og den den logiske tænknings udvikling. Hver tekst indledes med Vejleskovs kommentarer med henvisninger til hans egen ''Tænkningens udvikling ­ en introduktion til Piaget.'' Han analyserer kritikken af Piagets værker, som han tager alvorligt samtidig med, at han præsenterer os for læseren, hvad Piaget selv mente om kritikken.

Sygeplejestuderende og sygeplejersker ved Danmarks Sygeplejerskehøjskole kan have udbytte af at fordybe sig i Piagets tænkning, hvis de er bevidste om, at tilgangen ikke behøver at være enten-eller, snarere både-og.

Af Anne Winkel, ansvarlig praktikvejleder, Klintegården Skibbyhøj.