Faglig kommentar: Frida og smøgerne

IFridas familie, som var et dansk standard eksemplar med to voksne og to børn, var der ingen der røg. Det havde Frida heller ikke tænkt sig at gøre, før hun begyndte i ottende klasse og kort efter sommerferien opdagede, at alle hendes venner var væk, da det blev frikvarter. Hun overvejede, om der var nogle skemaændringer, hun havde overset, og daskede lidt rundt på må og få.

Da hun gik ned ad trappen til kælderen, hørte hun Rie grine højt et sted i nærheden. Hun fandt en dør og gik ind. Hun var lige ved at vende om med det samme, men fik i stedet et voldsomt hosteanfald. Gennem tågerne fik hun øje på de fleste af sine klassekammerater, som sad i nogle gamle sofaer og røg cigaretter. Hun satte sig tøvende ned sammen med dem, og Rie bød hende en cigaret fra en næsten tom pakke. Frida havde fundet skolens rygerum.

Sådan begyndte Fridas karriere som ryger. Den sluttede tolv år senere, da hun besluttede, at rygningen kostede for meget målt i både kr. og sundhed.

Der er ikke noget nyt i, at store børn og unge lærer at ryge af deres kammerater, det enestående er, at det kan ske med skolens og forældrenes tilladelse. Den kombination findes ikke i andre lande. Skolen stiller et lokale til rådighed, og forældrene giver skriftlig tilladelse til at det er helt i orden, at Frida og de andre tjærer sig til indvendigt.

En kalkuleret risiko

Hvis Frida var blevet ved med at ryge, fordi hun kunne lide det, og syntes at risikoen var værd at løbe, ville det være fordi, hun havde den samme psykologiske oplevelse af risikofaktorer som de fleste andre danskere.

Faren ved cigaretter kender alle, langsom tiltjæring af lungerne, lidt hoste og markant nedsat smagssans. Rygning udgør en synlig, velkendt og frivillig risiko. Den kan kontrolleres, og man dør ikke af sin last inden for en overskuelig fremtid. Alt i alt giver det mulighed for at træffe det valg, der indebærer at smøgen bliver i kæften, fordi risikoen forekommer retfærdig og følgerne forsinkede.

Helt anderledes forholder det sig med risici, der er ukendte for menigmand og videnskaben. Kogalskab f.eks., som fik hver anden dansker til at smide kummefryserens indhold af hakket oksekød og t-bone steaks i skraldespanden. Risikoen for at blive syg af den menneskelige variant af kogalskab er minimal, men oplevelsen af fare er øget, fordi der er tale om en ukendt, usynlig sygdom, der ikke kan kontrolleres eller ses, og som ikke bliver påført mere eller mindre frivilligt.

Tilgængelighed er en vigtig faktor, når et forbrug skal øges. Når danskere ryger mere end andre folkeslag, er det ikke blot et privat anliggende, eller et frivilligt valg man kan træffe, fordi oplevelsen af risiko er lille. Skolen giver eleverne nogle værdier med i bagagen, også værdier om fysisk og mental sundhed.

Lad unghanen ligge

Derfor bør meldingen være klar ­ ingen røg i folkeskolen. Hvis vi skal vente på, at den gode vilje slår igennem, er der mange børn, der vil få de samme vaner som Frida. Så kan man ligeså godt lade skolelederen og skolebestyrelsesformanden dele cigaretter ud på syvende klassernes første skoledag efter sommerferien.

Nu holdt Frida op med at ryge, men var hun forblevet storryger, havde det iøvrigt været ligemeget, hvad hun havde spist. At ryge og samtidig købe økologisk mad giver ingen mening. Den Bornholmske unghane kan man ligeså godt lade ligge i køledisken, når cigaretterne er valgt.