Hver anden er daglig ryger

En spørgeskemaundersøgelse i to klasser på en social- og sundhedsskole viser, at rygning er udbredt. Hver anden elev ryger dagligt. To tredjedele af rygerne vil gerne stoppe tobaksrygning, og halvdelen af disse vil tage imod hjælp til rygestop, hvis det blev tilbudt. Den sidste tredjedel vil have lov at ryge i fred.

Hvert år uddanner social- og sundhedsskolerne i Danmark ca. 3.000 nye social- og sundhedsassistenter. Sammen med andet sundhedspersonale kommer social- og sundhedsassistenterne i stor udstrækning til at deltage i vejledningen af befolkningen i sundhedsfremmende levevis. Derfor er det bekymrende, at så mange ryger, og skolerne bør overveje at give tilbud om hjælp til rygestop. Man bør også overveje, om undervisningen giver eleverne tilstrækkelige forudsætninger for at vejlede om de sundhedsskadelige virkninger af rygningen.

Vaner og viden

I foråret 1998 gennemførte vi en undersøgelse af social- og sundhedsassistentelevers rygevaner, viden og holdninger på en social- og sundhedsskole i København.

Formålet med undersøgelsen var:

• at registrere social- og sundhedsassistenternes rygevaner, holdninger og viden om tobaksrygning
• at undersøge, om uddannelsen påvirker elevernes holdning til rygning
• at undersøge, om undervisningen er tilstrækkelig vedrørende forebyggelse af tobaksrelaterede sygdomme
• at sammenligne resultaterne med andre grupper inden for sundhedssektoren
• at oplyse skolernes lærere og ledelse om problemer ved rygning, som de bør forholde sig til
• at skabe debat om rygning i skolemiljøet, hospitalsmiljøet og plejehjemsmiljøet.

Spørgeskemaerne blev udleveret til 128 elever på første og andet teorikursus, altså i begyndelsen og midtvejs i uddannelsen. 60 elever fra teori I og 68 elever fra teori II, ca. halvdelen fra hver gruppe. Eleverne var hovedsagelig kvinder mellem 19 og 48 år med en gennemsnitsalder på 31.

Alle de 128 elever, der var til stede på undersøgelsesdagen, fik udleveret et skema, som de 128 elever afleverede, inden de gik fra skole den samme dag. Svarprocenten var 100. På enkelte spørgsmål var der mellem en og 10 elever, der ikke svarede. I alt var der 21 spørgsmål, som handlede om viden, handlinger og holdninger.

Hver fjerde storryger

Undersøgelsen viste, at 60 (47 pct.) ryger dagligt og 12 (9 pct.) lejlighedsvis. 32 (25 pct.) er storrygere, dvs. mere end 15 cigaretter dagligt. 41 (32 pct.) af social- og sundhedsassistenteleverne har aldrig eller kun få gange prøvet at ryge.

De 72 adspurgte social- og sundhedselever, der var rygere, var mellem 12 og 18 år, da de debuterede som rygere, med en gennemsnitsalder på 15 år.

45 af de social- og sundhedsassistenter, der ryger (63 pct.), ønsker at holde op, mens 28 af dem angiver, at de ikke gør noget for det. 24 (33 pct.) har ikke noget ønske om at holde op med at ryge. Tre elever har ikke besvaret spørgsmålet. Se tabel 1.

Side 19 

På spørgsmålet ''Vil du tage imod hjælp til at holde op med at ryge, hvis det blev dig tilbudt?'' svarer 31 ja. Andre 31 vil ikke tage imod hjælp. Dvs. at halvdelen af de elever, der svarer på spørgsmålet, vil modtage hjælp. 

Begrænset viden

Godt halvdelen af eleverne (69) mener, at de har modtaget tilstrækkelig undervisning på skolen om rygningens sygdomsmæssige konsekvenser. Det skal nævnes, at halvdelen af eleverne er blevet spurgt tidligt i uddannelsen.

Om undervisningen er tilstrækkelig, er yderligere belyst ved spørgsmål om, hvorvidt sammenhængen mellem rygning og henholdsvis lungecancer, hjerteinfarkt og kronisk bronkitis er enten: ''klart bevist,'' ''tvivlsomt'' eller ''ikke bevist.'' Hvis de adspurgte har god viden, skal svaret være ''klart bevist'' på alle tre spørgsmål.

Tre fjerdedele af social- og sundhedsassistenteleverne (76 pct.) mener, at det er ''klart bevist'', at lungecancer og rygning hænger sammen. Lidt flere (80 pct.) mener, at sammenhængen er ''klart bevist'' mellem kronisk bronkitis og rygning. Godt halvdelen (57 pct.) mener, at der er en ''klart bevist'' sammenhæng mellem rygning og hjerteinsufficiens.

Social- og sundhedsassistenteleverne på andet teorikursus har en lidt større viden end eleverne på første teorikursus.

Over halvdelen, 72 (56 pct.) af de adspurgte social- og sundhedsassistentelever ville altid og ofte advare mht. rygning, hvis patienten har symptomer på tobaksrelateret sygdom. 78 (61 pct.) ville ikke advare patienten om rygningens skadelige virkning, hvis patienten ikke har symptomer på tobaksrelateret sygdom.

På spørgsmålet, om en social- og sundhedsassistent bør være et godt eksempel ved ikke at ryge, svarer 47 (37 pct.) elever, at de er enige, mens 39 (30 pct.) elever er helt uenige i udsagnet. 118 elever mener, at rygning er sundhedsskadeligt.

Hjælp bør tilbydes

Der er tidligere gennemført undersøgelser af rygevaner blandt sygeplejestuderende (1,2,3) og uddannet sundhedspersonale (4). Undersøgelsen blandt de 128 social- og sundhedsassistentelever tyder på, at rygning er mere udbredt i denne gruppe. Undersøgelserne er dog ikke sammenlignelige, da svarprocenterne er meget forskellige, og det materiale, der belyser social- og sundhedsassistentelevernes vaner, er meget begrænset. Derfor kan konklusionen om social- og sundhedsassistentelevernes viden og holdninger også kun være et fingerpeg.

Umiddelbart forekommer det dog bekymrende, at så mange som halvdelen af social- og sundhedsassistenteleverne ryger.

WHO-strategien ''Sundhed for alle'' (5), som Danmark har tilsluttet sig, satser på

Side 20 

forebyggelse og på, at deltagerlandene har et velkvalificeret sundhedspersonale tæt på borgeren, som kan vejlede den enkelte til at øge sin sundhed.

Social- og sundhedsassistenteleverne uddannes til selvstændigt at varetage grundlæggende sygeplejeopgaver, omsorg og aktiverende opgaver hos borgere i en stabil fase (6).

Det vil sige, at de oftest vil arbejde med mennesker, der ikke har udviklet alvorlige symptomer på sygdomme, hvorfor det er vigtigt, at de har en viden om tobakkens skadelige konsekvenser og en holdning hertil.

Social- og sundhedsassistentelevernes rygevaner, viden og holdninger står i skarp kontrast til Sundhedsministeriets anbefaling og hospitalernes tobakspolitik.

Sundhedsministeren og folkesundhedsprogrammet (7) opfordrer skolerne til at opprioritere undervisningen om forebyggelse. Dermed har social- og sundhedsskolerne til opgave at vejlede deres elever, så de dels kan formidle viden om rygningens skadelige virkninger, dels er en del af det personale, der arbejder hen imod et røgfrit sundhedsvæsen. 

Opfordring til at være gode eksempler

I dag varetages undervisningen af social- og sundhedsassistenteleverne i København ud fra Sund By-konceptet, idet eleverne både er mål for vejledning og selv skal kunne give vejledning (8).

Om dette er nok, eller om eleverne skal have en mere målrettet undervisning, kan være det spørgsmål, der skal rejses, hvis undervisningen på forebyggelsesområdet skal forbedres.

Social- og sundhedsassistenteleverne har ikke mulighed for at få den samme fysiologiske viden og forståelse af rygningens skadelige virkning som sygeplejestuderende. Det er deres uddannelse for kort til, selv om de alle har en social- og sundhedshjælperuddannelse på et år bag sig. Det er vigtigt, at de får en forståelse, fordi ellers åbnes der for en modsat reaktion, der giver sig udtryk i, at det er livskvalitet at ryge. De skal i samarbejde med andet sundhedspersonale deltage i det forebyggende arbejde og foregå med et godt eksempel.

Social- og sundhedsassistentelever opfordres til at være gode eksempler, når det drejer sig om at leve sundt og dermed forebygge sygdomme på længere sigt. Det er derfor interessant, at kun 47 (37 pct.) af eleverne i denne undersøgelse er enige i, at de bør være gode eksempler.

Skolerne, der uddanner social- og sundhedsassistenter, må opfordres til at fokusere på tobaksproblematikken i undervisningen og bør tilbyde hjælp til de elever, der ønsker at holde op med at ryge i form af et kursus i rygestop.

Litteratur

1. Pontoppidan B. Hver fjerde studerende ryger dagligt. Sygeplejersken 1996; (1): 6-9.
2. Pontoppidan B. Større viden efterlyses. Sygeplejersken 1996; (1): 10-3.
3. Pontoppidan B. Rollemodellerne ryger. Sygeplejersken 1996; (1): 14-7.
4. Madsen M, Nielsen PE. Rygevaner blandt danske læger, sygeplejersker og jordemødre. Ugeskr laeger 1990; 152: 3336-40.
5. Dansk Sygeplejeråd. WHO. Mål for sundhed for alle. København: Dansk Sygeplejeråd; 1986.
6. Undervisningsministeriet. Bekendtgørelse af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser m.v. Lov nr. 1235 af 27. dec. 1996 ændret ved lov nr. 489 af 1. juli 1998. København: Undervisningsministeriet; 1998.
7. Sundhedsministeriet. Regeringens Folkesundhedsprogram 1999-2008. Et handlingsorienteret program for sundere rammer i hverdagen. København: Sundhedsministeriet; 1999.
8. Sundheds- og Omsorgsudvalget. Høringsforslag til folkesundhedsplan for København 2000. København: Sundhedsforvaltningen; 1999.