Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Boganmeldelser

Sygeplejersken 2000 nr. 41, s. 34

Af:

Anne Vesterdal, sygeplejefaglig medarbejder

BØRN ER IKKE KUN TIL BESVÆR

John Aasted Halse, Birk Christensen

De nye forældre og deres børn

København: Børns Vilkår 2000
71 sider, 75 kr.

Med historisk udgangspunkt beskrives den moderne familie, og hvordan den påvirkes af forskellige livsformer. Ønsker om både arbejdsliv og forældreskab kan støde sammen, og mange forældre er ikke parate til at sætte egne behov efter børnenes. Der er tilsyneladende ikke overensstemmelse mellem forældrenes ord og handlinger i forhold til deres børn: ''Alle ønsker en familie, men ingen vil være i den!''

Når børn passes meget uden for hjemmet, sker der en dobbelt socialisering, og børnene skal lære at agere under meget forskellige vilkår. De fleste børn kan godt honorere disse krav, men stadig flere børn får problemer. Det har konsekvenser for identitetsudviklingen, at samfundet forandres så hastigt. Når børn og forældre lever i adskilte verdener, er det vanskeligt at opdrage, da opdragelse finder sted gennem samvær. Der gives mange eksempler på, hvordan dette samvær kan fremmes, og hvorfor det er så vigtigt at inddrage børnene i familiens gøremål.

At det er svært både at være barn og voksen, ses af forskellige negative betegnelser for børn med lidt anderledes opførsel. Fumlere, tumlere, fighterbørn og radarbørn for blot at nævne nogle. Forfatterne mener, at de negative betegnelser siger mere om, at forældre og pædagoger synes, det er svært at have med børn at gøre, end at der er noget i vejen med børnene. Der fokuseres på det positive i samvær med børn og på det vanskelige i, at vi ønsker selvstændige børn med egne meninger og samtidig finder det negativt, når børnene er dominerende, grænsesøgende og egoistiske.

Når børn og forældre lever så opdelt, foregår opdragelse i et samarbejde mellem forældre og pædagoger/lærere, et samarbejde, som kan fungere godt eller dårligt. Den personlige del fylder meget i samarbejdet, da den er bestemmende for, hvordan man bruger sin faglighed og indgår i relationen. Det er ganske vist ikke ny viden, men det er sjældent, det udtrykkes så direkte.

I institutionerne er omsorg, leg og opdragelse vigtige elementer, som gerne skulle forenes. Børns leg er en vigtig læreproces med hensyn til sociale og intellektuelle kompetencer, og det er problematisk, at voksne ofte kommer til at gribe unødvendigt ind i børnenes leg.

Det let læste hæfte beskriver jordnært den problematik, forældre og børn ofte står i, når familieliv og arbejdsliv skal forenes, og der er mange gode forslag til, hvordan tingene kan anskues fra lidt andre synvinkler end den, at det blot er besværligt at have børn. Hæftet kan også være et godt udgangspunkt for sundhedsplejerskens konsulentarbejde i daginstitutionerne.

Af Anne Marie Detlefsen, sundhedsplejerske i Sønderborg Kommune. 

LÆREBOG OM VIGTIGT OMRÅDE I SYGEPLEJEN

Chirstin Plate

Sociale netværk

-­ et sundhedsfremmende perspektiv

København: Munksgaard 2000
216 sider, 178 kr. 

Det er dokumenteret, at sociale netværk har betydning for sundhed og sygdom og spiller en stor rolle ved mestring af sygdom. Undervisning i sociale netværk bør indgå i sygeplejerskers grund- og efteruddannelse, og emnet kan sagtens bære en lærebog, der også udfylder et hul i literaturudvalget.

Chirstin Plate skriver om udviklingen af teorier om sociale netværk og præsenterer undersøgelser og forskning, der har afdækket betydningen af sociale netværk i relation til sundhed og sygdom. Det er fint at få det samlet. En stor del af bogen er veldokumenteret, men af ikke klare årsager har Plate flere steder passager med egne meninger og forestillinger om virkeligheden, som præsenteres udokumenteret. F.eks. en bemærkning som, ''at ansvaret for den svage'' er en fælles norm her i landet, hvorefter forfatteren i næste sætning siger, ''at dette ansvar selvfølgelig forvaltes forskelligt, ligesom definitionen på, hvem der er den svage part, også kan være forskellig.'' Det gør det svært at se, hvad der så er den fælles norm. Andre steder anvender Plate spillefilmserier som dokumentation, lidt ærgerligt, når det efterhånden er et krav, at sygeplejen er evidensbaseret.

Det havde været spændende, om Plate i højere grad havde forholdt sig kritisk til og havde diskuteret nogle af de undersøgelser, som præsenteres, f.eks. undersøgelsen om kvinder og brystkræft, hvor det ser det ud til, at forskerne kommer frem til andre konklusioner på sociale netværks betydning end de herskende. Et interessant perspektiv, da det er en sygdom, som stort set kun rammer kvinder.

Sidste del rummer en meget interessant præsentation af metoder til netværksorienteret arbejde, bl.a. om hvordan man kan lave netværksanalyser. Metoden er øjensynligt ikke særlig anvendt i Danmark, hvad denne bog forhåbentlig kan medvirke til. Her skinner det igennem, at forfatterens erfaringer og interesser har rod i sundhedsplejen. Det er der jo ikke noget galt i, men lidt ærgerligt, når langt de fleste sygeplejersker er beskæftiget med ældre mennesker, hvor problemstillingerne er anderledes end i småbørnsfamilier.

Jeg er enig med Chirstin Plate i, at det ikke er realistisk at tro, at plejepersonale kan bygge nye netværk for patienter og klienter. Til gengæld mener jeg, at det rent udgør netværket for en del ældre både på plejehjem og i eget hjem, et faktum, det er vigtigt at forholde sig til og medtage i planlægning af plejen. Specielt da undersøgelser viser, at ensomhed ikke løses ved, at gamle flytter på plejehjem (Boll og Platz, 1996). Desværre går udviklingen i primærområdet mere i retning af en opgaveorienteret arbejdsform frem for en mere omsorgsorienteret, hvilket ikke styrker mulighederne for netværksorienteret arbejde. Sygeplejersker må forsøge at påvirke denne udvikling, hvis de mener, at netværksarbejdet er vigtigt og bør prioriteres. Jeg kunne have ønsket dette diskuteret, da det er et område, hvor sygeplejersker står over for virkelig store udfordringer, hvis de vil leve op til egne målsætninger om helhedsorienteret pleje og ansvar for de svage.

Et sidste suk tilfalder forlaget. Der anvendes en række forskellige underoverskrifter uden system i, (jeg kan i hvert fald ikke få øje på det), så jeg med jævne mellemrum skulle afbryde læsningen og vende tilbage til indholdsfortegnelsen for at finde ud af niveauet i en aktuel overskrift.

Af Lone Petersen, sygeplejelærer, stud.scient.soc., Københavns Amtssygeplejeskole i Herlev. 

PATIENTEN FREMSTILLES SOM ET HELT MENNESKE

Vibeke Olsen, Marianne Schmidt, Helene Meinild, Mette Egelund, Lene Werdelin, Per Hübbe, Lillian Dalsgaard, Vagn Eskesen, Inge Hørning

Neurologi og neurokirurgi

Lærebog for sygeplejestuderende
1. udgave
Dansk Sygeplejeråd København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2000
296 sider, 339 kr.

SY-2000-41-34-3Kan sygdom være spændende? Den nye udgave af ''Neurologi og neurokirurgi'' vækker i hvert fald læserens interesse for de neurologiske specialer, store og vanskelige områder i sygeplejen, der præsenteres bredt og nuanceret.

Det giver godt overblik, at hvert sygdomsbillede behandles efter samme systematik, og patienten fremstilles som et helt menneske med alle de facetter, sygeplejersker bør drage omsorg for. Både det sygdomsmæssige og det sygeplejemæssige niveau er højnet i forhold til tidligere udgaver. Især er apoplexia cerebri grundigt behandlet.

Det vanskelige samarbejde med den hjerneskadede patient beskrives tydeligt i afsnittet om neuropsykologisk rehabilitering, hvor man kan hente hjælp til at klare samarbejdet. Seksualitet beskrives som et for patienten væsentligt behov, som dog er vanskeligt at bringe frem. Sygeplejen i relation til den kritisk og akut syge neurologiske patient er kort og præcist.

Om den mere generelle pleje henvises til anden litteratur. Som helhed er bogen velstruktureret med mange krydshenvisninger og gode og relevante henvisninger til andre kilder. De mange fine illustrationer mangler desværre indimellem forklaring, eller de har forkert tekst.

Af Inger Bjerregaard, sygeplejelærer, Sygepleje- og Radiografskolen i Københavns Amt.