Resuméer af international forskning

''THE FAMILY HEALTH SYSTEM'' SOM METODISK TILGANG I FAMILIESYGEPLEJE

Anderson KH. The Family Health System Approach to Family Systems Nursing. Journal of Family Nursing 2000; 6(2): 103-20.

Hensigten med denne deskriptive artikel er at formidle idegrundlag og anvendelse af ''The Family Health System'' (FHS) som metodisk tilgang for at sikre, at familiesygeplejerskens handlinger bygger på familiens aktive medvirken, så helheds- og sundhedsperspektivet fastholdes. Målet er at styrke, bevare eller genoprette familiens egne forudsætninger for at mestre sundheds- og helbredsproblemer. Familiesygeplejersken yder både konkret hjælp og hjælp til refleksion i forhold til udvikling/forandring i familien ved helbreds- og sundhedsproblemer. Hun arbejder på et avanceret klinisk niveau og kan inddrage hjemmesygeplejerske, sundhedsplejerske og læge til løsning af familiens problemer.

Metoden bygger bl.a. på Antonowskys sundhedsteori, teorier om modstandskraft og dynamisk sammenhæng mellem stress, coping og sundhed, kommunikations- og forandringsteorier og på teorier om sygdoms- og sundhedsopfattelser. Den tager udgangspunkt i følgende antagelser: 1) En systemisk og processuel opfattelse af familiesundhed. 2) At familiesundhed bygger på en interaktion mellem bio-psyko-sociale og kontekstuelle fænomener. 3) At familiesundhed er afhængig af omgivelserne og af den enkeltes samspil med omgivelserne. Målet for konkret anvendelse af metoden er optimal respons inden for fem arenaer for et sundt familieliv: Interaktionsprocesser i familien, udviklings-, coping-, integritets- og sundhedsprocesser.

FHS-metoden er udviklet i begyndelsen af 90'erne af K. H. Anderson og siden forbedret. Metoden er teoretisk ramme for uddannelse af familiesygeplejersker ved det amerikanske universitet i Wisconsin-Eau Claire og anvendes i praksis af kliniske sygeplejespecialister inden for familiesygeplejen.

Af Karin Munck, seminarielærer, cand.cur.

Sygeplejerskers etiske konflikter i forskellige kliniske specialer

Redman BK, Fry ST. Nurs Ethics 2000; 7(4): 360-6.

Artiklen belyser sygeplejerskers etiske konflikter ud fra en systematisk analyse af metodisk sammenlignelige studier. Forfatterne har dels indsamlet demografiske data, dels data gennem et ''Moralsk konflikt-spørgeskema.'' I spørgeskemaet blev sygeplejersker bedt om at beskrive en etisk konflikt, oplevet i deres kliniske praksis, at identificere etiske principper, som var involveret, og hvad de gjorde for at løse konflikten.

De 470 sygeplejersker, der indgik i undersøgelsen, var alle medlemmer af fagspecifikke sammenslutninger. Fire specialer var udvalgt: nefrologiske sygeplejersker, der arbejdede med dialyse, pædiatriske sygeplejersker i ambulatorier, sygeplejersker inden for rehabilitering og sygeplejersker, der underviste inden for diabetesområdet.

De dominerende etiske konflikter var forskellige i hvert speciale. Diabetesunderviserne oplevede konflikter mellem godgørenhedsprincippet, dvs. at gøre, hvad der var rigtigt for patienten, og ikke-skade-princippet, dvs. at undgå at skade patienten pga. mangelfuld medicinsk behandling. Nefrologiske sygeplejersker oplevede etiske konflikter ved beslutning om at ophøre med eller starte dialyse. Herunder nævnte de det at starte dialyse til terminalt syge eller bevidstløse patienter, hvor chancen for at overleve ikke var til stede. Sygeplejerskerne oplevede, at dialyse forlængede en smertefuld død, og pårørende fik ikke mulighed for at vælge og blev ikke informeret, så de kunne give informeret samtykke. Pædiatriske sygeplejersker oplevede især etiske konflikter i situationer, hvor de skulle beskytte børnenes rettigheder. Børnenes autonomi blev ofte nedbrudt af forældrenes modtryk eller tvang. Sygeplejersker inden for rehabilitering beskrev etiske konflikter i forbindelse med over- eller underbehandling.

Af Helle Stryhn, vicerektor, exam.pæd., cand.pæd.stud.