Synspunkt: I sygeplejepraktik som 15-årig

Det er naturligt, at sygeplejersker netop nu overvejer, hvordan vi kan påvirke de unge til at få lyst til at søge sygeplejeuddannelsen. En af vejene går direkte til folkeskolens praktikperioder, hvor unge med lyst til sygeplejen har mulighed for at søge om at komme i praktik som sygeplejerske. Dette synspunkt vil belyse nogle ting, som sygeplejersker med ansvar for praktikanter skal tænke på, før praktikanter møder patienterne, klienterne, beboerne.

Når vi i Det Sygeplejeetiske Råd (DSER) sætter lys på dette område i sygeplejen, sker det på baggrund af en mundtlig henvendelse til rådet i 1999.

En sygeplejerske kontaktede DSER, da sygeplejersken havde oplevet, at et ungt menneske i erhvervspraktik pludselig stod på en operationsstue efter aftale med en læge.

Sygeplejersken gav udtryk for, at hun fandt det meget uetisk over for patienten og spurgte, hvordan hun kunne reagere på oplevelsen, og hvordan lovgivningen var på området. På den baggrund undersøgte vi juraen på området. Desuden undersøgte DSER, om der fandtes litteratur om erhvervspraktikanter i praktik i direkte klinisk sygepleje, hvilket viste sig at være forgæves.

Vi undersøgte, hvordan forskellige amter varetager denne opgave, og fandt, at der var stor variation.

Sygeplejefagets struktur og rammer er bl.a. love, bekendtgørelser og cirkulærer. Ved modtagelse af erhvervspraktikanter i den kliniske sygepleje må sygeplejersker først tænke på, at praktikanten er over 15 år.

I henhold til Straffelovens § 15 straffes handlinger begået af børn og unge under 15 år ikke. Dette medfører, at unge under 15 år, der bryder en pålagt tavshedspligt, ikke kan straffes for dette. De er under den kriminelle lavalder.

Patienten (her i artiklen alle beboere, klienter m.m., som sygeplejersker kommer i kontakt med) har krav på, at sundhedspersonalet overholder tavshedspligten, som beskrevet i bl.a. Lov om sygeplejersker § 6 og Lov om patienters retsstilling § 23.

Lov om patienters retsstillling skal sikre, at personalet i sundhedsvæsenet respekterer patientens værdighed, integritet og ret til selv at bestemme. Loven betyder, at den enkelte patient skal give informeret samtykke til pleje og behandling.

Juraen giver svar på, hvorfor der ikke kan være erhvervspraktikanter under 15 år i den kliniske sygepleje. Selv om en skoleelev er over den kriminelle lavalder og underskriver en erklæring om tavshedspligt, kan der stilles spørgsmål ved, om eleven har den fornødne baggrundsforståelse og modenhed til at forstå, hvorfor vi som autoriserede sygeplejersker er pålagt en tavshedspligt. Det er den praktikansvarlige sygeplejerske, som har ansvaret for, at erhvervspraktikanten har den fornødne baggrundsforståelse for tavshedspligten.

Jeg starter med at se på patientens vinkel. Patienten har krav på at blive informeret om, at det er en erhvervspraktikant, der kommer ind til ham. Patienten skal, ifølge lov om patienters retsstilling, have en mulighed for at vælge, om han ønsker eller ikke ønsker deltagelse af en erhvervspraktikant i sygeplejeopgaven.

Patienten skal selvfølgelig have sikkerhed for, at tavshedspligten fortsat holdes. Også hvis det kunne tænkes, at den unge f.eks. i et lokalsamfund kender patienten.

De Sygeplejeetiske Retningslinier nr. 4:

''Sygeplejersken skal i sit arbejde sikre patientens ret til værn om fortrolige oplysninger.'' Der vil formentlig være patienter, der vil elske en afveksling i dagligdagen, men sygeplejersken må således vurdere, om patienten har det personlige overskud i den pågældende situation.

De Sygeplejeetiske Retningslinier nr. 2:

''Sygeplejersken skal i sit arbejde erkende og vedkende sig det faglige og personlige ansvar, hun har for egne handlinger og vurderinger.''

Endvidere er den 8. retningslinie, som beskæftiger sig med sygeplejerskers ansigt udadtil, relevant.

De Sygeplejeetiske Retningslinier nr. 8:

''Sygeplejersken skal medvirke til, at der i befolkningen er tillid og respekt om faget.''

Erhvervspraktikanten kan ligesom sygeplejersker komme i følelsesmæssigt svære plejesituationer, hvor vedkommende har brug for at tale med en udenforstående om det hændte. Praktikanten bør vejledes i, hvordan en omskrivning af situationen, så patienten ikke kan genkendes, kan bruges til at tale om det svære i plejesituationer.