Sygeplejersken
Anbefaler lykkepiller til børn
Professor ved Århus Universitets hospital kritiseres for at have udarbejdet materiale for medicingigant, der producerer lykkepiller.
Sygeplejersken 2000 nr. 48, s. 8-10
Af:
Gretelise Holm, journalist
Den fremtrædende danske børnepsykiater, overlæge og professor Per Hove Thomsen fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital under Århus Universitetshospital, kritiseres af en kollega skarpt for sit samarbejde med lægemiddelindustrien om lancering af såkaldte lykkepiller til børn. Selv afviser Per Hove Thomsen anklagen. Det har ikke påvirket hans faglige holdning, at han har modtaget honorarer fra lægemiddelkoncernen Pfizer, siger han til Sygeplejersken.
Samtlige praktiserende læger i Danmark har modtaget en pjece, som er skrevet af professor Per Hove Thomsen for lægemiddelproducenten Pfizer. Pjecen var oplæg til en række kurser for praktiserende læger, som ligeledes blev finansieret af lægemiddelfirmaet Pfizer, der producerer SSRI-produktet Zoloft (populært kaldet lykkepiller).
Per Hove Thomsen blev betalt af Pfizer for at holde kurserne og skrive pjecen, men han ønsker ikke at oplyse, hvor meget Pfizer betalte ham for indsatsen.
I publikationen, som blev rundsendt til alle de praktiserende læger for et par år siden, konkluderer professor Per Hove Thomsen om SSRI-produkterne (lykkepillerne):
''Der mangler endnu fortsat studier til en klar dokumentation af deres virkning på depression hos børn og unge, men de foreliggende undersøgelser peger mod, at disse præparater må være førstevalgspræparater i behandling af depression hos børn og unge, hvor medikamentel behandling er indiceret.''
Per Hove Thomsen anbefaler ligeledes SSRI-midler til børn, der lider under tvangstanker og/eller tvangshandlinger (OCD = Obsessive-Compulsive Disorder).
''Den medikamentelle behandling ser ud til at virke i 2/3 af tilfældene,'' skriver Per Hove Thomsen, der selv blev doktor på en afhandling om OCD tvangssymptomer hos børn og unge.
En reklametryksag for lykkepiller
Børnepsykiateren Peer Jansson fra Skolepsykiatrisk Center i København tager afstand fra kollegaens arbejde for lægemiddelproducenten Pfizer: ''Hæftet må karakteriseres som en reklametryksag for lykkepiller til børn,'' siger han til Sygeplejersken.
Peer Jansson gør gældende, at svære depressioner hos børn er ekstremt sjældne. Han mener også, at psykofarmaka til børn ikke bør udskrives af praktiserende læger. I de få relevante tilfælde bør det først ske efter en omhyggelig børnepsykiatrisk undersøgelse.
Endelig ser han et problem i, at depressionsbegrebet er blevet løsere, så tilstande, som tidligere blev opfattet som normale, i mange tilfælde i dag bliver betragtet som sygelige.
''Den kraftige udvidelse af depressionsbegrebet kommer især medicinindustrien til gode,'' mener han og nægter selv at deltage i arrangementer, som er betalt af industrien.
Professor Per Hove Thomsen siger til Sygeplejersken, at det ikke har har påvirket det faglige indhold, at Pfizer har lønnet ham for at holde kurser for de praktiserende læger rundt omkring i Danmark og for i den forbindelse at skrive pjecen ''OCD og depression hos børn og unge.''
''Jeg har fuldstændig selv bestemt, hvad der skulle stå i publikationen, som blev sendt ud som et oplæg til de kurser, Pfizer arrangerede for de praktiserende læger,'' fortæller han.
''Jeg har også pointeret, at medicin skal forbeholdes de svære tilfælde, hvor anden behandling ikke kan hjælpe.''
Som overordnet betragtning mener han til gengæld, at det er ærgerligt, at en stor del af lægers og speciallægers efteruddannelse bliver betalt af medicinalindustrien.
''Det er en situation, der er skabt af nød, fordi der generelt er så få midler til efteruddannelse. Men når det nu forholder sig sådan, så er det en opgave for os, som går ind i det, at opretholde den faglige standard og sørge for, at indholdet er sobert,'' siger han.
Om man ikke mister troværdighed, når man bliver lønnet af industrien?
''Det ved jeg ikke, om man gør, og i hvert fald er der mange, som går ind i et sådant samarbejde. Det vil også være forkert kun at betragte det som et problematisk samarbejde. Jeg er ikke naiv og ved godt, at medicinalindustrien primært er interesseret i at sælge deres produkter, men forud går der forskning, udvikling og afprøvning af lægemidler, hvor vi læger også er fagligt involverede. Man skal være kritisk og holde sin sti ren, men ikke fornægte ethvert samarbejde,'' siger Per Hove Thomsen.
Side 9
Ville det ikke have været mere troværdigt, hvis din faglige mening om anvendelse af SSRI-produkter til børn var fremsat i et fagblad frem for i en publikation udsendt af et af de firmaer, som producerer SSRI-medicin?
''Jamen, jeg har skrevet det samme i fagblade.''
Du går mere ind for psykofarmaka til børn end visse af dine kollegaer?
''Jeg har et mere nuanceret syn, men er selvfølgelig enig med kritikerne i, at børn skal være gennemgribende undersøgt og diagnosticerede, før man behandler med medicin. Derefter skal man til gengæld heller ikke forholde dem en medikamentel behandling, som man har klinisk erfaring og sund videnskabelig dokumentation for kan hjælpe dem,'' siger Per Hove Thomsen.
Per Hove Thomsen oplyser, at medicinalvareproducenten Pfizer gav ham en samlet betaling for at holde kurser for de praktiserende læger og skrive pjecen. Han ønsker ikke at oplyse beløbets størrelse.
Stort marked for lykkepiller
Pfizer er verdens største lægemiddelproducent, og lykkepillen Zoloft er et af virksomhedens mest indtægtsgivende produkter. På firmaets hjemmeside oplyses det, at salget af Zoloft alene i første kvartal af år 2000 indbragte 523 mio. dollars (ca. 4.184 mio. danske kroner).
Zoloft er kun ét af flere SSRI-produkter, der sælges i Danmark, hvor op mod en kvart mio. mennesker i dag tager de såkaldte lykkepiller. Ifølge Lægemiddelstyrelsen blev der i Danmark i 1999 solgt for i alt 414,2 mio. kr. af denne type medicin.
Hidtil har medicinen kun i meget begrænset omfang været anvendt til børn, men de multinationale lægemiddelproducenter har nu for alvor fået øje på dette store potentielle marked, og det afspejler sig i deres markedsføring, mener børnepsykiateren Peer Jansson.
''I børne- og ungdomspsykiatrien har forbruget af psykofarmaka været så lavt, at medicinalindustrien for nogle år siden end ikke gad sende reklamer til os. I 1997 fik jeg ingen lykkepillereklamer tilsendt, men i 1998 omhandlede op mod halvdelen af de reklamer, jeg modtog, lykkepiller.''
''Vi er i de senere år blevet bombarderet med reklamer for lykkepiller, og der har været en hel del umotiverede ydelser i forbindelse med reklamerne såsom gratis middage, faglige arrangementer, lightere, lommeregnere og chokolade. Det er vel for lidt til, at man kan kalde det bestikkelse, men fænomenet er i samme familie.
Det mest problematiske er de faglige møder og kurser, som er sponsoreret af medicinalindustrien. Det er en uheldig sammenblanding, for uanset hvor sobert, det i øvrigt foregår, er der tale om forskellige interesser,'' siger Peer Jansson.
Peer Jansson mener, at det er usagligt og forkert at give børn og unge nervemedicin på baggrund af symptomer og problemer, der kan løses på anden måde, og hvor der så oven i købet ikke er nogen dokumenteret effekt af medicinen.
''Vi kender nemlig ikke de skadevirkninger, som er forbundet med at give disse medikamenter til børn og unge, hvor centralnervesystemet er umodent og i udvikling,'' siger han.
5.000 børn får nervemedicin
I Danmark er omkring 5.000 børn og unge under 19 år i behandling med en form for nervemedicin eller antidepressive midler. Især stiger forbruget af SSRI-midler (lykkepiller), viser et notat fra Lægemiddelstyrelsen. Fra 1997 til 1998 steg forbruget af lykkepiller til børn således med 39 pct. Dette til trods for en betydelig usikkerhed omkring hensigtsmæssigheden.
Side 10
Lægemiddelstyrelsen skriver direkte i sit notat, at der mangler dokumentation for den kliniske effekt af SSRI-midler til behandling af depression hos børn. I USA vil tre retssager nu sætte fokus på samarbejdet mellem medicinalindustrien og psykiaterne.
Psykiaternes sammenslutning i USA beskyldes nemlig for mere eller mindre bevidst at være ''købt'' af industrien til at fremme salget af Ritalin et amfetaminlignende stof, som gives til de såkaldte DAMP-børn.
Påstanden i retssagerne er, at psykiaterne er blevet økonomisk støttet af Ritalin-fabrikanten, som har betalt kurser og efteruddannelsesprogrammer. Psykiaterne skulle på deres side gradvist have udvidet DAMP-beskrivelsen, som i USA hedder ADD/ADHD, så man er kommet i en situation, hvor hvert tiende skolebarn behandles med Ritalin.
Depressionsbegrebet er i de senere år blevet udvidet, og det er især til gavn for producenterne af antidepressive midler.
Det mener børnepsykiateren Peer Jansson fra Skolepsykiatrisk Center i København, som kritiserer den publikation om børn og depressioner, som alle Danmarks praktiserende læger har modtaget fra lægemiddelgiganten Pfizer. Publikationen er skrevet af børnepsykiater og professor Per Hove Thomsen fra Århus Universitetshospital.
Peer Jansson finder det kritisabelt, at lykkepilleproducenterne nu retter deres reklameskyts mod markedet for lykkepiller til børn, og at diagnosesystemet samtidig er blevet så løst, at børn med normale problemer risikerer at blive medicineret af praktiserende læger. I Pfizers brochure til de praktiserende læger opremser professor Per Hove Thomsen følgende symptomer, som kan ses ved depression hos børn og unge:
''For at diagnosen kan stilles, skal mindst to af de tre første symptomer være til stede. Afhængig af depressionens sværhedsgrad skal flere eller samtlige af de resterende symptomer være til stede,'' forklares det i pjecen:
- Nedtrykthed eller irritabilitet (ses ofte vekslende hos den samme patient).
- Anhedoni (nedsat lyst eller interesse). Barnet holder op med at foretage sig ting, som det tidligere har interesseret sig for. Typisk kan barnet sige, at det er ''kedeligt.'' Unge udtrykker oftere end børn håbløshedsfornemmelser. Dette fænomen kan også ses hos raske teenagere, men den depressive håbløshed er mere gennemgribende og af større intensitet.
- Træthed og nedsat psykisk energi er særdeles hyppigt forekommende.
- Nedsat selvtillid eller selvfølelse.
- Koncentrationsvanskeligheder optræder eller forværres i forbindelse med depression. (Her skal man differentiere over for opmærksomhedsforstyrrelser, som kan være konstant til stede).
- Psykomotorisk hæmning er relativt sjældent forekommende hos børn og unge. Agitation kan forekomme især hos yngre børn.
- Søvnproblemer udtrykker sig ofte som besvær med at falde i søvn om aftenen, men teenagere med depression kan have et ekstremt øget søvnbehov.
- Nedsat eller øget appetit, evt. trøstespisning, forekommer hos ca. halvdelen af deprimerede børn og unge.
- Vrangforestillinger og hallucinationer, f. eks. hvor en stemme opfordrer barnet til at udføre bestemte handlinger, er sjældne, men er hyppigere hos børn før puberteten end hos unge.
- Tanker om død eller selvmordstanker forekommer hos ca. 2/3 af dem, som har klinisk depression. Selvmordstanker er lige hyppige hos børn og unge med depression. Flere teenagere med depression foretager selvmordsforsøg, og metoderne er potentielt farligere end dem, som anvendes af de yngre børn.''
I Per Hove Thomsens og Pfizers pjece forklares det derefter, at symptomerne på depression hos børn og unge ikke behøver at være særlig specifikke:
''Hos børn og unge kan uspecifikke symptomer være mere fremtrædende end de depressionsspecifikke symptomer. Smerter og kropslige klager forekommer hos så godt som alle førskolebørn med depression. Frekvensen falder med alderen, men også hos teenagere er smerter og andre legemlige klager til stede hos mere end halvdelen. Oftest ser man klager i form af hovedpine, mave- og brystsmerter.
Andre uspecifikke symptomer kan være ændringer i barnets adfærd, f.eks. i form af skolevægring, vredladenhed, at barnet nemmere kommer i slagsmål og bryder aftaler og regler,'' hedder det i pjecen.
(Kilde: OCD og depression hos børn og unge, skrevet af børnepsykiateren professor Per Hove Thomsen og udgivet af lægemiddelfirmaet Pfizer, som er producent af lykkepillen Zoloft).