Boganmeldelser

LOVENDE ALTERNATIV UDEN BIVIRKNINGER

Britta Brunes, Ellen Adima Bergli

Et nyt syn på Sklerose
Fra diagnose til bedre helbred

København: Borgen 2000
184 sider, 199 kr. 

At være sklerosepatient betyder, at man får en diagnose, men ingen reelle behandlingstilbud. Forfatterne, der begge har dissemineret sklerose, har følt det etablerede systems tilbud som utilstrækkelige.

Birgitta Brunes, praktiserende læge, har sammen med dr. Kerstin Berne-Fromell fundet frem til en behandling, som synes at hjælpe sklerosepatienter bedre, end den etablerede medicin formår. Gennem årene har hun behandlet mange mennesker med multipel sklerose. Behandlingen, som ikke er videnskabeligt dokumenteret, består af tre grene: Medicinsk behandling, metalsanering og psykoterapi.

Den medicinske del af behandlingen består i at tilføre kroppen vitaminer, mineraler, aminosyrer og signalstofstøttende medicin. Metalsanering sigter især på den kviksølv, som afgives fra tændernes amalgamfyldninger, og som har negativ indflydelse på signalstofferne. Psykoterapi indgår, fordi forfatterne ser en sammenhæng mellem belastninger, udbrud af sygdommen og senere attakker. Der beskrives flere af de patienter, som gennem årene er blevet behandlet ud fra ovenstående principper, og som har opnået en bedring i deres sygdom, som den etablerede medicin ikke har kunnet give dem.

Behandlingen er ofte i direkte modstrid med den gængse opfattelse af, hvordan skleroseramte bedst bevarer deres funktionsniveau længst mulig. F.eks. anbefales meget hvile frem for fysisk træning, og der argumenteres for en sammenhæng mellem attak og psykisk påvirkning i modsætning til opfattelsen af, at attakker er uforudsigelige.

Selv om det ikke er videnskabeligt bevist, at denne behandling er bedre end traditionel behandling, beskrives den meget lovende, og der er tilsyneladende ingen bivirkninger. Derfor håber jeg, at de mange sklerosepatienter, pårørende og fagpersoner, bogen er skrevet til, vil forsøge at anskue sygdommen på den måde, forfatterne lægger op til.

Af Anne Marie Detlefsen, sundhedsplejerske i Sønderborg Kommune. 

SMÅBARNETS KOMPETENCER

Daniel N. Stern

Spædbarnets interpersonelle verden

Oversat fra amerikansk af Bjørn Nake
København: Hans Reitzels Forlag 2000
370 sider, 398 kr. 

Den menneskelige personligheds udvikling med start i spædbarnets nære relationer og aktive rolle i kommunikation er temaet i udviklingspsykologen Daniel Sterns bog.

Denne tredje, nyoversatte udgave er nemmere at læse end de forrige udgivelser. I en aktuel introduktion redegør Stern for udviklingen i forskning og teoridannelse siden 1985 og kommenterer relevant kritik, der gennem årene er fremført om hans teori.

Introduktionen afsluttes med den aktuelle forskning i det ''nuværende øjeblik'' ved hjælp af det mikroanalytiske interview. Heri forsøger han at beskrive den levede oplevelse fra øjeblik til øjeblik, den eneste direkte vej til forståelse af en subjektiv oplevelse.

Det epokegørende i Sterns teori er, at personlighedsudviklingen tillægges livslangt forløb med sideløbende domæner, der på skift dominerer livsforløbet. Det er i modsætning til den psykoanalytiske forståelse, hvor den ene udviklingsfase afsluttes, og den næste fase overtager udviklingsforløbet. Alligevel har forfatteren kunnet kombinere den psykoanalytiske forståelse af barndommen med de nyeste videnskabelige forskningsresultater om småbarnets kompetencer. Hans teori om den menneskelige personlighedsudvikling fortælles gennem det lille barns fornemmelser for sig selv.

Hypotesen adskiller også sig fra andre psykoanalytiske teorier, idet vi ifølge Stern er udstyret med et realistisk selv lige fra fødslen og med medfødte evner til at kunne skelne mellem os selv og omgivelserne. Først når vi kan kommunikere med ord, er fantasien i stand til at fordreje fakta. Det lille barn udvikles ikke af sig selv.

Tværtimod sker udviklingen i relationerne, dvs. når en betydningsfuld anden sammen med barnet opbygger en affektivt afstemt stemning, der baner vej for en dialog i samklang.

Uden barnets oplevelse af en ''selvregulerende anden'' er det ikke muligt at udvikle de førnævnte selvfornemmelser. Igennem gentagne gode eller mindre gode oplevelser opbygges tilsvarende forventning til omgivelserne.

At beskrive og tolke småbørns fornemmelser og følelser kræver evner for det sprogløse, og Stern giver gode redskaber videre til professionelle. Efterhånden som spædbarnets medfødte kompetence er almindelig anerkendt, danner teorien basis i mange institutioner for afkodning af børns fejludvikling og efterfølgende plan for socialpædagogisk intervention.

Kendskab til Sterns teori er vigtigt for enhver, der tolker spædbørns signaler og samspil.

Viden om udviklingspsykologi og det spæde barn sammen med sine forældre er også nødvendigt for at kunne forholde sig til bogens tekst. Men så er det også en gevinst at genopleve de til mindste detalje beskrevne situationer ved hver fordybelse.

Af Anna Bohn Smitshuysen, sundhedsplejerske, stud.pæd.psyk., ansat på Psykiatrisk Afdeling Kolding Sygehus.

ALSIDIG OPSLAGSBOG

Aksel Bertelsen, Ole Sylvester Jørgensen

Psykiatrisk ordbog

København: Hans Reitzels Forlag 2000
328 sider, 250 kr. 

Godt, der er noget, der hedder ordbøger. Hvad skulle sygeplejersken af i dag ellers gøre i denne specialisttid.'' Citatet er fra anmeldelsen af ''Psykiatrisk ordbog'' i Sygeplejersken i 1965 og afspejler en frustration over en stigende mængde specialiserede termer. I de seneste 35 år er mængden af specialiserede termer udvidet væsentligt.

Derfor er det en fornøjelse at bladre i overlægerne Aksel Bertelsen og Ole Sylvester Jørgensens ''Psykiatrisk Ordbog'' anno 2000. Opslagsordene er beskrevet meget klart og i et sprog, der praktisk taget henvender sig til både professionelle og lægfolk. Udvalget af opslagsord dækker bredt termer fra de fleste grene af den alsidige vifte af behandlingsmetoder, som nutidens psykiatriske behandling indeholder.

Når det er relevant, er termerne beskrevet i indirekte forlængelse af WHOs diagnosesystem ICD-10, hvilket er en fordel, når man søger at trænge ind i denne specifikke forståelsesramme.

Af Niels Buus, cand.cur. Sygeplejelærer ved Sygeplejeskolen i Århus. 

AT GIVE OG AFLASTE FOR ANSVAR

Gry Bruland Vråle

Møte med det selvmordstruede mennesket

Ny revideret utgave ­ 2.udgave
Oslo: Gyldendal Akademisk 2000
150 sider, 292 kr. 

Selvmord er på mange måder den mest ensomme handling, et menneske kan foretage, og samtidig en handling, der berører og vækker opsigt. Selvmord sætter spor i lang tid efter handlingen, og de, der berøres af selvmord, trussel eller forsøget, mennesket, der overlever, nære pårørende, sundhedsvæsenets personale, arbejdskolleger, naboer, venner, bekendte, politi og Falck. Alle bliver hver på deres måde berørt over at have været vidne til et selvmord eller et selvmordsforsøg, alt efter hvor tæt relationen har været. For personalet i sundhedsvæsenet ligger store udfordringer. Tør vi vove at give mødet med det selvmordstruede menneske et indhold, som flytter patientens opmærksomhed fra døden mod livet?

I dag har vi megen viden om årsager til selvmord. Den store udfordring ligger i kontinuerligt at arbejde med dimensionerne håb ­ håbløshed og mening ­ meningsløshed for at få større forståelse for, hvad der får et menneske til at miste livsmodet. Og hvordan findes livsmodet frem igen? Det er en ydmyg opgave, der findes ikke lette løsninger eller nemme svar. For at belyse holdninger i mødet med den selvmordstruede tager Gry Bruland Vråle udgangspunkt i Hummelvold, Henderson og Orem, suppleret med teori om empati i interaktionsprocessen og sygeplejeprocessen, fordi det er væsentligt at have en overordnet ramme for mødet. Mødet sker i balancepunktet mellem det at give ansvar og aflaste for ansvar. Vråle beskriver selvmordsprocessen, årsager til selvmord, etiske overvejelser, primær, sekundær og tertiær forebyggelse samt kontrakt som samarbejdsprojekt og arbejdsredskab til at forebygge selvmord.

Vråle fremhæver otte temaer, som er vigtige at forholde sig til. Temaerne er: 1. Åbenhed om livet og døden. 2. Fortiden ­ nutiden ­ fremtiden. 3. Selvforagt og selvagtelse. 4. Krænket ­ respekteret. Offer ­ frigjort og selvstændig. Objekt ­ subjekt. 5. Værdiløs ­ værdifuld og værdibevidst. 6. Håbløshed ­ håbet. Meningsløshed ­ mening. 7. Fællesskab ­ isolation. 8. Nærhed ­ afstand. Handling og refleksion. Kunsten er at bringe disse modsætningsfyldte begreber på dagsordenen, så patienten gradvis får øget indhold i begreberne mening, håb, værdi og respekt.

Vråles visioner for mødet med den selvmordstruede er for det første at kunne have modet til at agere i et felt med så megen smerte for at videreudvikle kundskaber og forståelse om selvmordsproblemer generelt. Derudover er der behov for en forebyggende indsats i forhold til indvandrere, homofile, ældre, efterladte efter selvmord og mennesker med en alvorlig psykisk lidelse.

''Møte med det selvmordstruede mennesket'' henvender sig bredt til personale i sundhedsvæsenet og er velegnet til grund- og efteruddannelse.

Af Anne Winkel, ansvarlig praktikvejleder, Klintegården, Frederikssund.