Ikke for de bekymrede

Fornuft, kreativitet og fleksibilitet. Det er godt at have med i bagagen, hvis man skulle få lyst til et sygeplejerskejob i Grønland, fremhæver Randi Mikkelsen, som er en af de faste sygeplejersker ved distriktssygehuset i Ilulissat.

''Hvis man derimod er bekymret konstant for, hvad der evt. kan ske, er Grønland nok ikke sagen,'' siger hun.

''Vejret kan man f.eks. ikke gøre noget ved, så hvis det stormer eller sner, og man ikke kan få overflyttet sin patient til videre behandling, så nytter det ikke noget, at man bliver nervøs og tænker, bare det her var Danmark. Så gælder det om at bevare roen og tænke kreativt. Hvad har du mulighed for i den foreliggende situation?''

Selv har Randi Mikkelsen været i Ilulissat i knap et par år og trives med alle de mangeartede opgaver, hendes job indebærer.

''Hjemme er vi så specialiserede og har vores faggrænser. Her arbejder vi bredt og bruger hinanden på alle mulige leder og kanter både fagligt og menneskeligt,'' siger hun.

Randi Mikkelsen har familien, mand og datter, med til Grønland. Hendes mand har et job i Ilulissat Kommune, datteren går i børnehave:

''Vi har ikke sat nogen dato for vores hjemrejse. Vi bliver heroppe, så længe vi fungerer godt,'' siger hun.

Med på plussiden hører også en rigtig dejlig bolig, et smukt ældre træhus lige over for sygehuset med udsigt til de kæmpestore isbjerge, som Diskobugten er berømt for.

''Alle er ikke så heldige som os, men i øvrigt bliver der stillet boliger til rådighed, hvad enten man er vikar eller fastansat,'' siger hun. Som ved ethvert job er der også minusser ved arbejdet i Grønland:

''Nogle gange kan tingene blive lidt for brogede, som da jeg f.eks. havde tre nattevagter i træk, og folk væltede ind på skadestuen. Første nat var det en ung mand, der ville skyde sig selv, fordi han var uønsket i familien. Næste nat var det 4-5 gennembankede kvinder, som måtte syes sammen og trøstes, og tredje nat var det mændene, der var oppe at toppes og måtte lappes sammen. Det var lige rigeligt nok.''

Randi Mikkelsen og hendes mand har tidligere været udstationeret i Istanbul, og når de nu er taget til Grønland, er det først og fremmest for at opleve en anden kultur:

''Man tager ikke mere herop for pengenes skyld, sådan som mange gjorde det i 70'erne. I dag er det kulturen, naturen og den grønlandske livsstil, der trækker. I Danmark skal vi altid nå noget. Her er der tid til at sætte sig ned og mærke stilheden og finde ud af, hvem man selv er.

Hvis man er bange for det bekendtskab, så skal man nok blive væk. Man skal heller ikke have for mange ''lig'' i lasten, fordi her konfronteres man med så meget forskelligt, at man også kan gå ned på det. Derfor er det godt at have familien eller en god kollega med til at læsse af hos.''

Billedtekst
Randi Mikkelsen: ''Vi har ikke sat nogen dato for vores hjemrejse. Vi bliver heroppe, så længe vi fungerer godt.''