Jeg skal bruge en pilot

Susanne Røn har været ansat et par år på distriktssygehuset i Ilulissat. Hun blev tændt på Grønland under en ferie i Caraibien, hvor en af hendes bekendte midt i tropevarmen udbredte sig om naturen og menneskene i Ilulissat.

''I virkeligheden trængte jeg nok til at komme væk fra den daglige trummerum derhjemme,'' siger hun og peger bl.a. på den udfordring, der ligger i at være ansat et lille sted som Ilulissat:

''Her drejer det sig om at finde ud af, hvad vi hver især kan stille op med, og hvordan vi kan finde en god måde at være sammen på. F.eks. skal man huske på, at grønlænderne ikke er vant til vores form for drillesyge og sort humor. Grønlænderne er et meget lattermildt folkefærd, så hvis vi dropper vores ironi og sarkasme, matcher vi fint.''

Susanne Røn peger også på det store ansvar, man kan stå med som dansk sygeplejerske i Grønland:

''Jeg havde kun været i Ilulissat en uge, da jeg en sen aften skulle sørge for overflytning af en dreng fra en af bygderne. Bare det at få vækket lufthavnen og få personalet til at finde en pilot til helikopteren var lidt af et job. Det næste var, at jeg også blev nødt til at sørge for en sneplov til at rydde vejen til lufthavnen. I sådanne situationer er det sygeplejersken, der står med alle ''enderne.''

Med til arbejdet i Grønland hører mange vagter:

''Ud over en 40 timers arbejdsuge har vi også mange bagvagter. I øjeblikket har vi en rolig periode, men for ikke så længe siden havde vi mange dårlige patienter, og det betød, at vi blev kaldt ind og fik 16 timers vagt i stedet for de normale otte timer. Det kan f.eks. være patienter med skudsår eller for tidligt fødte børn, der kan være med til at rive vagtskemaet i stykker. Herudover er der patientledsagelser til Nuuk, hvilket betyder, at man nemt kan være væk 2-3 døgn. Derfor skal man være indstillet på, at et job i Grønland ikke er noget 9-16-job. Til gengæld er vagterne overkommelige, synes jeg. Vi løber ikke med tungen ud af halsen, som vi mange gange gør derhjemme.''

Susanne Røn kobler dejligt af i naturen efter en lang arbejdsdag med sejlads om sommeren og ski og hundeslæde om vinteren:

''Jeg har altid været meget glad for hunde, så i dag har jeg sammen med en god bekendt et hundespand. Det betyder pragtfulde ture ud i fjeldene langt væk fra civilisationen. Man griber tømmerne, og så er det ellers af sted med hundene. Det giver blå mærker og mange løbeture. Kondien kommer af sig selv.''

Susanne Røn blev nr. fire ud af 34 deltagere i dette års professionelle hundeslædevæddeløb for kvinder. Sådan kan man også vinde grønlændernes respekt som dansk sygeplejerske.

Billedtekst
Susanne Røn på jobbet i Ilulissat. Fritiden bruges bl.a. til slædehundekørsel. Det giver kondi og godt med blå mærker.