Resuméer af international forskning

META-ANALYSE: ET CENTRALT FORSKNINGSVÆRKTØJ

Hampton et al. Behavioral Interventions for Adolescents with Type I Diabetes. How effective are they?'' Diabetes Care 2000; 23(9): 1416-22.

En meta-analyse af studier om adfærdsintervention over for unge med diabetes type 1 beskrives i en oversigtsartikel. Litteratur-review eller meta-analyse er en ressourcekrævende og langstrakt proces, fordi målet er en systematisk og kritisk gennemgang af tilgængelig litteratur inden for et specifikt område.

I denne meta-analyse begyndte forskergruppen med 10.535 artikler, som efter screening blev reduceret til 1.321. I selve syntese- og analyseprocessen indgik 184 baggrundsartikler og 64 empirisk baserede artikler. Af de 64 artikler havde 35 en kontrolgruppe, hvoraf 24 var randomiserede. Effekt på unges administration (management) af deres diabetes kunne vurderes i 18 artikler, og effekten var generelt lav til medium. Teoretisk funderede interventioner var signifikant de mest effektive.

Forskergruppen peger på flere svage metodologiske led i undersøgelserne: Halvdelen af undersøgelserne anvendte blodsukkerniveau til vurdering af psykosociale interventioner, hvor det havde været mere relevant at evaluere i forhold til tilsvarende teoretiske begreber. Over 40 pct. af undersøgelserne manglede en teoretisk referenceramme, hvilket resulterede i svage interventioner. Alle undersøgelser, der rapporterede effekt på blodsukker eller psykosocial adfærd, blev udført på specialiserede afdelinger, primært med psykologintervention, og alle krævede stort engagement fra deltagerne, hvilket kan være problematisk at overføre til hverdagens kliniske praksis.

Artiklen peger på to centrale ting i relation til den danske diskurs: 1) meta-analyser af empirisk baserede undersøgelser kan kvalificere fremtidige interventioner, herunder undervisningsprogrammer, 2) danske udøvere af forskningsprojekter skal begynde at beskrive deres studier på engelsk, så mere end én dansk undersøgelse kan indgå i en meta-analyse som denne.

Af Bibi Hølge-Hazelton, cand.cur., ph.d.-stipendiat.

VALIDERING AF INTERVIEWGUIDE TIL DIABETIKERE

Harris MA et al. Validation of a Structured Interview for the Assessment of Diabetes Self-Management. Diabetes 2000; 23(9): 1301-4.

Forfatterne beskriver, hvordan de har udviklet og valideret interviewguiden DSMP (Diabetes Self-Management Profile) med henblik på at vurdere graden af selvadministration (self-management) over tre måneder hos unge fra 6-15 år med diabetes type 1.

DSMP består af 23 spørgsmål, som indgår i, hvad beskrives som et semistruktureret interview.

Spørgsmålene fokuserer på fem kategorier: motion, håndtering af hypoglykæmi, kost, blodsukkermåling samt insulinadministration og dosisregulering. Svarene bliver scoret af en tværfaglig gruppe diabeteseksperter, hvor høje scores refererer til høj grad af selvadministration.

I undersøgelsen blev 105 unge og deres primære omsorgspersoner interviewet, adskilt når de unge var over 11 år. Blandt resultaterne viste det sig:

• Jo ældre de unge var, des lavere var deres scores.
• Der var ikke stor variation i udsagnene vedrørende selvadministration fra de unge og deres primære omsorgspersoner.
• Høje scores hang sammen med lave HbA1C værdier.

Forfatterne har tilsyneladende med DSMP udviklet et redskab, der afdækker unges selvadministration af nogle diabetesrelaterede parametre, som viser at, når de scorer højt, er det ofte samstemmende med en velreguleret diabetes. Ikke underligt, kan man sige og samtidig tilføje, at et sådant redskab ikke kan bruges til at sige noget om de unges subjektive velbefindende.

Af Bibi Hølge-Hazelton, cand.cur., ph.d.-stipendiat.

INTENSIVSYGEPLEJERSKERS OPFATTELSE AF ORDINATIONEN: INGEN RESUSCITATION

Thibault-Prevost J, Jensen LA, Hodgins M. Critical Care Nurses' Perceptions of DNR Status. J Nurs Scholarsh 2000; 32(3): 259-65.

Formål: At beskrive, hvordan intensivsygeplejersker oplever beslutningen om ikke at genoplive patienten.

Design: Spørgeskemaundersøgelse blandt intensivsygeplejersker med fokus på viden, holdninger og praksis i forbindelse med beslutningen om ikke at genoplive. Respondenterne var alle fra Alberta, Canada og fungerede som kliniske, undervisende eller ledende sygeplejersker.

Metode: Der blev besvaret 405 ud af 1350 spørgeskemaer (30 pct. besvaret). Der blev udført en beskrivende analyse af data.

Fund: Termen ''ingen resuscitation'' (DNR, ''do not resuscitate'') blev betragtet som uklar af sygeplejerskerne. Der var usikkerhed om, hvorvidt ordinationen udelukkende henviste til genoplivning ved hjertestop. Det gav usikkerhed, at begrundelsen for beslutningen ikke var tydeligt angivet. Selv om sygeplejersker mente, at patienter, familier og sygeplejersker skulle være med til at træffe beslutningen, blev den altid angivet som en lægelig beslutning.

Konklusion: Det anbefales, at beslutningen om ''ingen resuscitation'' ledsages af en skriftlig behandlings- og plejeplan, hvor opmærksomheden er rettet mod begrundelsen for beslutningen om ikke at genoplive patienten.

Det er værd at bemærke, at besvarelsesprocenten i dette studie er nede på 30 pct. Det giver undersøgelsen en meget lille udsigelseskraft, da vi ikke ved, hvad de øvrige 70 pct. ville have svaret. Ikke desto mindre er der udført statistisk analyse af materialet.

Af Ingrid Egerod, cand.cur.

RELATIONELT OG OMSORGSFULDT FAMILIEMØNSTER I CANCERRAMTE FAMILIER

Endo E. et al. Pattern recognition as a caring partnership in families with cancer. J Adv Nurs 2000; 32: 603-10.

Margaret Newman, en progressiv og postmoderne sygeplejeteoretiker i USA, sætter lighedstegn mellem sygeplejepraksis og sygeplejeforskning. Newman har udviklet en sygeplejeteori, hvor hun ser sundhed som udvidet bevidsthed i liv og død. Parallelt har hun beskrevet en kvalitativ hermeneutisk forskningsmetode, som passer til denne teori. Newmans idé er, at sygdom, fødsel, tab o.l. oplevelser bliver meningsfulde for mennesker, der har indgået en form for partnerskab i omsorgen. Praksis og forskning går hånd i hånd, når forskningen handler om, at sygeplejersken hjælper patient/pårørende med at finde ny mening i en kaotisk livssituation. I partnerskabet udvikler patient og sygeplejerske successivt en livsklogskab, der ses som bevidsthed på højere niveau.

Formålet med denne artikel, der har Newmans teori og metode som referencerammer er at beskrive, hvad der sker i en familie, når et centralt familiemedlem (ægtefælle/mor) får stillet diagnosen kræft og bliver indlagt. Spørgsmålene er, hvordan sygdommen påvirker familiens livsmønster fra et tidligere meningsfuldt mønster til et nyt, og hvordan familien bliver klar over det meningsfulde i det nye livsmønster.

I artiklen beskrives, hvordan man i den cancerramte familie drejer fra et individualistisk livsmønster, hvor hver går sin vej, hen mod et relationelt og omsorgsfuldt familiemønster, hvor man tager hensyn og udvikler større tillid og forståelse for hinanden. I tråd med Newmans teori sammenligner forfatterne forskningsinterviewene med andre alternative terapiformer. De dialogformede interviewer udgør aktive sygeplejehandlinger, der bidrager til sundhed på højere niveau og dermed lindrer lidelsen for den syge og hendes familie.

Af Elisabeth O.C. Hall, afdelingslærer på Danmarks Sygeplejerskehøjskole ved Aarhus Universitet.