Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Ritalin bruges ikke kritikløst

Diskussionen om DAMP-beskrivelsen og om det amfetaminlignende stof Ritalin, som gives til de såkaldte DAMP-børn, er blusset voldsomt op mange steder i verden, og der er i USA lagt op til tre retssager mod den medicinalvirksomhed, som fremstiller Ritalin.

Sygeplejersken 2000 nr. 48, s. 10

Af:

Gretelise Holm, journalist

Også herhjemme er forbruget af Ritalin steget, selvom det er meget lavt i forhold til det amerikanske. Forbruget af Ritalin er ikke alene forskelligt fra land til land, men også inden for Danmarks grænser.

Lægemiddelstyrelsens opgørelse over forbrug og omsætning hos amterne viser, at Århus Amt havde den største omsætning af Ritalin pr. 1.000 indbyggere i både i 1997 og 1998. I Århus Amt brugte man således mere end dobbelt så meget Ritalin pr. 1.000 indbyggere, som man gjorde i Sønderjyllands Amt og i Nordjyllands Amt.

Professor Per Hove Thomsen fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital under Århus Universitetshospital mener, at det større forbrug af Ritalin i Århus Amt har noget at gøre med de enkelte hospitalers behandlingstraditioner.

Børnepsykiateren Gitte Retbøll fra samme hospital har henvendt sig til Sygeplejersken, fordi hun ­ sammen med sin kollega Niels Bilenberg ­ gerne vil bidrage med et mere nuanceret syn på anvendelsen af Ritalin og på DAMP-beskrivelsen, end hun mener at finde hos de to børnepsykiatere Gideon Zlotnik og Peer Jansson, som udtalte sig i Sygeplejerskens artikler.

Gitte Retbøll og Niels Bilenberg understreger, at man i Århus hverken bruger DAMP-beskrivelsen eller Ritalin ukritisk. De to gør derfor bl.a. indsigelse mod børnepsykiateren Gideon Zlotniks udtalelse til Sygeplejersken om, at ''det øgede forbrug af Ritalin og andre former for psykofarmaka afspejler en generel samfundsmæssig tendens til at finde kemiske løsninger på psykosociale problemer.''

''Sådan er det ikke hos os,'' siger Gitte Retbøll. ''Vi giver kun Ritalin, hvis vi føler os overbeviste om, at der er en organisk komponent i barnets vanskeligheder. Så kan der godt tillige være psykosociale problemer, som kan hænge sammen med de organisk betingede problemer.''

Gideon Zlotnik sagde også til Sygeplejersken, at man ofte bruger betegnelsen DAMP og sætter behandling i gang uden at have gjort forsøg på at bekræfte eller afkræfte tilstedeværelsen af en hjernemæssig forstyrrelse.

''Sådan foregår det ikke i Århus. Vi når frem til betegnelsen DAMP efter en grundig gennemgang af sygehistorien og omhyggelige neurologiske, psykologiske og socialpædagogiske undersøgelser/observationer af barnet,'' siger Gitte Retbøll.

''Før vi beslutter os for at behandle med Ritalin, sikrer vi os, at der omkring barnet er tilstrækkelig viden og forståelse for dets problemstilling. Dernæst er det vigtigt, at der er eller skabes gode pædagogiske rammer for barnet. Først derefter afprøves, om der er positiv virkning af Ritalin. Vi ophører med behandling, hvis effekten ikke er overbevisende.''

Gitte Retbøll kan dog ikke sætte tal på, hvor hyppigt effekten af Ritalin er god. Andre psykiatere har anslået, at medicinen forbedrer børnenes tilstand i 50 pct. af tilfældene.

I den amerikanske debat op til retssagerne mod Ritalin-fabrikanten og psykiatersammenslutningen er det blevet fremført, at Ritalin er på Lægemiddelstyrelsens liste over de 10 mest stjålne medikamenter, og at medicinen kan skabe grobund for senere stofmisbrug hos de unge.

''Noget tilsvarende har man ingen erfaring for i Århus. I de tilfælde, hvor unge med DAMP udvikler misbrug, kan man ikke med sikkerhed sige, at det hænger sammen med Ritalin-behandlingen. Det kunne snarere hænge sammen med den unges grundlæggende vanskeligheder,'' siger Gitte Retbøll. ''Vi ved nemlig, at unge med DAMP, som ikke har fået medicinsk behandling, har en øget risiko for at udvikle misbrug og anden asocial adfærd.''

Som oplæg til retssagerne har man ligeledes i USA fundet frem til en lang række sager, hvor unge volds- og drabsmænd var i behandling med Ritalin.

Gitte Retbøll synes, at det er vigtigt at anføre, at man ikke heraf kan slutte, at Ritalin gør børn og unge voldelige.

''Det er overvejende sandsynligt, at det er sygdommen, børnenes impulsivitet og sociale problemer, der gør, at de bliver så voldsomme og aggressive,'' siger hun.

Endelig vil Gitte Retbøll gerne understrege, at hendes syn på medicin ikke er styret af nogen økonomiske interesser.

''Nogle af vore kurser er sponsorerede af medicinalindustrien, men jeg mener ikke, at det påvirker min holdning,'' siger hun.