Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Vi har glemt Grønland

Sygeplejersken 2000 nr. 48, s. 12-13

Af:

Grethe Kjærgaard, journalist

Har du overvejet at arbejde som sygeplejerske i Grønland, men er lidt usikker på, hvad det indebærer?'' Sådan spurgte Anne-Marie Agerskov tidligere på året i en annonce i Sygeplejersken, hvor hun inviterede til informationsaften om Grønland. Den eneste, der troppede op, var Sygeplejerskens journalist, så måske har Anne-Marie Agerskov ret, når hun siger:

''Vi sygeplejersker har glemt Grønland.''

Anne-Marie Agerskov, der i dag er sygeplejefaglig leder i Pandrup Kommune, har flere års Grønlandserfaring, som hun meget gerne vil dele med andre:

''De unge sygeplejersker i dag foretrækker at tage ud til verdens brændpunkter, hvor deres sygepleje gør en forskel, men hvis man trænger til et kick i hverdagen, kan man sandelig også få det i Grønland. Jeg har arbejdet flere steder deroppe, og hvert sted har jeg ofte tænkt: Det her har været en bragende god dag.''

Anne-Marie Agerskov peger på de store faglige og menneskelige udfordringer, der venter én som sygeplejerske i Grønland. Det er ingen hemmelighed, at et af de store problemer i den grønlandske sundhedssektor er manglen på kvalificeret arbejdskraft. Det gælder ikke mindst på sygeplejerskesiden. Derfor gør sygeplejerskearbejdet i Grønland også en positiv forskel ­ både ude i distrikterne og i hovedstaden Nuuk.

Vi har taget Anne-Marie Agerskov på ordet og besøgt nogle grønlandske abejdspladser, hvor vi har talt med en række danske og enkelte grønlandske sygeplejersker.

Deres konklusion: Jo, et ophold i Grønland er en stor udfordring. Der er muligheder nok for at bygge sig selv op både fagligt og menneskeligt. Mødet med en anden kultur og en overvældende natur er berigende. Men der er ingen grund til at skjule, at et job i Grønland også kan være hårdt arbejde, tilmed for en lavere løn for det tilsvarende arbejde i Danmark, underbemanding og krav om at træffe beslutninger om forhold, man ikke er uddannet til, 

Tema: Grønland

Vi har glemt Grønland

Vi klarer lidt af hvert            

Generalistviden efterspørges               

Ikke for de bekymrede             

Svært at få orlov               

Fordel at være fastansat                 

Tilbage på gulvet              

Jeg skal bruge en pilot        

Nyt koncept for Grønlands sundhedsvæsen