Boganmeldelser

Med overskud og virkelyst   

Stine Korset

Menneskelige værdier - om frivillighed i demensomsorgen

København: Venus film 2001
Video: 44 min. + Pjece: 32 sider i alt 199 kr.  

Frivilligt arbejde er et væsentligt supplement til det offentlige system, når det gælder om at yde støtte til demensramte og deres pårørende. Der er brug for unge og ældre, dem med meget tid og dem, der kun har få timer at gøre godt med. Videoen oplyser om de mange muligheder for at bruge frivilliges overskud og virkelyst på forskellige områder inden for demensomsorgen.

I videoen optræder Else på 75 år, som er frivillig i et skærmet afsnit, hvor hun medvirker i et erindringsværksted. Der fortælles også om aflastningstjenesten for pårørende til demensramte og om, hvor vigtigt det er for pårørende, der selv passer demente, at få støtte og hjælp til at klare det store arbejde, ikke at blive socialt isoleret, men have et andet menneske at dele sorger og glæder med. Maja var kun 14 år, da hendes far blev dement. Hun er på et kursus for unge pårørende, som ledes af fagpersoner som frivillig og ulønnet arbejdskraft. Kurset er en nyskabelse. I sidste afsnit af videoen fortælles om et værested for tidligt demente, hvor det er meget aktive demente, der selv har startet projektet. Der er kun en enkelt ansat, resten er frivillige. De demensramte fortæller, hvad det betyder at være sammen med andre med samme problem, som helt forstår, hvordan det føles. Verner, som er tidlig dement, fortæller, hvordan han tager ud og holder foredrag om at være dement. Han fortæller med humor, at der selvfølgelig også er fordele ved ikke at kunne huske. Videoen viser, at humor og at kunne glædes og grine sammen er vigtigt, uanset på hvilket stadium af sygdommen man befinder sig.

En ledsagende folder fortæller om de forskellige demenssygdomme og om de medvirkende, og der er gode henvisninger til foreninger, der yder frivilligt arbejde.

Filmen er ment som et oplysnings- og debatoplæg om samspillet mellem de frivillige og det offentlige system. Filmen oplyser, men om den lægger op til debat, vil jeg sætte spørgsmålstegn ved. Alle medvirkende er rørende enige om, at det, de frivillige laver, ikke ville blive gjort, hvis det skulle koste personaletimer, og alle er enige om, at det er væsentligt og gør en forskel. I fremtiden bliver der flere demensramte og færre til at passe dem, så frivilligt arbejde bliver der fortsat brug for.

Lissi Faurschou, undervisende gerontopsykiatrisk distriktssygeplejerske Psykiatri Hospitalet i Dianalund. 

Fem måneders indlæggelse kunne være sparet

Poul Kristiansen

Skovmandens ulykke

Græsted: Facet 2001
294 sider, 156 kr. 

Under et kort ferieophold fra Singapore kom Poul Kristiansen ud for en trafikulykke i 1993, hvorefter han måtte indstille sig på et liv i kørestol og en eller anden form for afhængighed af sine medmennesker.

En forkert opheling af et tommelfingerbrud. Et liggesår, der skulle hele op. Seks måneders ventetid på ortopædkirurgisk afdeling på Rigshospitalet. 360 dages indlæggelse. Poul Kristiansen har lavet en beregning på forløbet: Hvis forløb havde været succesfuldt og korrekt fra første færd, ville det have sparet fem måneders indlæggelse, hvor en anden patient fra en venteliste kunne have fået behandling, svarende til næsten 400.000 kr.

Poul Kristiansen vil fortælle alle, der sætter sig bag et rat, ''Hvad man skal igennem, hvis ulykken sker.'' Fra det ene sekund til det andet er livet totalt anderledes. Den akutte fase på intensiv afdeling, hvor døden sidder med ved sengekanten. Hvordan det er at komme ind og ud af sengen, hvordan tages tøj af og på, hvordan er det muligt at katerisere sig selv, fysiurgisk genoptræning og forskellig medikamentel behandling. Hvad tænker en syg patient, der ved, at han skal være handicappet resten af livet? Hvordan former en hverdag sig for en patient på et sygehus? Hvordan er forholdet til læger, sygeplejersker og andre faggrupper? Hvordan er forholdet til andre patienter? Hvordan vil det være at komme tilbage til Singapore som handicappet og sidde i kørestol? Et langsommeligt og arbejdsomt forløb med tålmodighed og viljen til at ville.

Poul Kristiansens synspunkter og holdninger til sundhedsvæsenet og ventelister er interessante, fordi han i mange år har boet i Singapore, som har en helt anden kultur.

Politikere vil få stof til eftertanke i ''En skovmands ulykke.'' Personalet i sundhedsvæsenet får en inside beskrivelse af oplevelsen af at være patient gennem næsten et år.

Anne Winkel, viceafdelingsleder PNS almenpsykiatrisk afdeling, Nykøbing Sjælland  

Psykiatriens inspirationskilder

Svein Haugsgjerd, Per Jensen, Bengt Karlsson

Psykiske lidelser - i fire perspektiver

Oversat fra norsk af Bjørn Nake
København: Gyldendal 2001
328 sider, 328 kr. 

Psykiatriens virkelighed er for de fleste under indflydelse af flere teorier. Her bearbejdes teorierne bag det medicinske, det psykodynamiske, det humanistiske og det relationelle perspektiv som en hjælp til at klarlægge ens eget perspektiv på psykiatrien.

''Et er, at videnskabeliggørelse kan føre til, at praksis forbedres. Men vi har også brug for hjælp til at udvikle kriterier, der kan skelne mellem god og dårlig praksis.'' En videnskabelig tilgang til psykiatrien og kvalitetskriterier er tiltrængt, men når forfatterne betegner bogen som en første introduktion til psykiatrien, må det være for svært at overskue de fire nævnte perspektiver, når man måske endnu ikke har praksis at relatere til. For nye sygeplejersker i psykiatrien er bogen et godt supplement til f.eks. Cullbergs ''Dynamisk Psykiatri'' og for gamle i gårde er der også meget at hente.

''Psykiske lidelser'' indeholder en tiltrængt, aktuel diskussion af og forholden sig til normalitet og afvigelse og af psykiatrien som videnskabsbaseret praksis med alt, hvad det indebærer af nytænkning. Forfatterne har et helt integreret forhold til teori og praksis og bevæger sig uhindret mellem felterne.

Under ''Medicinsk psykiatri'' gennemgås psykiatriens udvikling til fag, og der er nye vinkler på arv- og miljødiskussionerne. Diagnostik og medicinsk behandling får særlig plads. ''Psykodynamisk psykiatri'' er et glimrende kapitel om psykoanalysens store indflydelse på psykiatrien. Psykoanalysen diskuteres som videnskab, men definitionen bliver, at psykoanalyse er ''at kunne forstå andres selvforståelse - og at forstå, at det, man bliver fortalt, aldrig kan være realhistorisk, men er en narrativ måde.'' Psykoanalysen er altså ikke en videnskab, men en viden om ''ikke at vide'' og en samtaleform, der får de menneskelige grundvilkår til at blive synlige.

I kapitlet ''Humanistisk psykologi'' ridses den filosofiske baggrund op for den humanistiske tilgang om at forstå, afdække mening og at betragte mennesket som et individ med frihed til at skabe sin egen personlighed. Terapeutens arbejde er at være medvirkende til at forstå meningssammenhænge. I kapitlet om relationsperspektivet gennemgås familieterapi og de retninger, der har influeret på terapiformerne, som er under betydelig påvirkning fra bl.a. biologisk systemteori. Særkendet for de nyere terapiretninger, terapeutens rolle som en del af systemet, diskuteres, og det hele sættes i en forståelig og sammenhængende ramme.

Et par cases betragtes ud fra de fire perspektiver, og gennemgås efter metoder, der hører til i de respektive fire kasser. Hensigten er god nok, men det bliver kedeligt. Måske havde det givet en anden friskhed, hvis eksemplerne havde været bragt i sammenhæng med de enkelte teorier.

Bortset fra de lidt mangelfulde referencer til danske forhold kaster bogen et glimrende nyt lys over psykiatriens mange teoretiske inspirationskilder. Det gøres sammenhængende og aktuelt og bidrager til at skabe mening for læseren.

Hanne-Grethe Lyse, afdelingssygeplejerske ved distriktspsykiatrien, Amtssygehuset Fjorden i Køge. 

Råd og fakta om arbejdsmiljø 

Bo Netterstrøm

Stress på arbejdspladsen

Årsager, forebyggelse og håndtering
København: Hans Reitzels Forlag 2002
208 sider, 249 kr. 

''Stress på arbejdspladsen'' indeholder forskningsbaserede facts om forhold, der har indflydelse på arbejdsmiljøet. Den er skrevet til mennesker, der arbejder professionelt med arbejdsmiljø og repræsenterer deres kollegaer i sikkerheds- og medarbejderudvalg, så de mange stressrelaterede sygdomme kan forebygges.

''Stress på arbejdspladsen'' følger Bo Netterstrøms fem år gamle bog ''Klar besked om Stress.'' Det nye er afsnittene ''Regulering af det psykiske arbejdsmiljø,'' ''Håndtering af virksomhedsbestemte faktorer'' og ''Formuler en stresspolitik og praktiser den.'' De øvrige ni afsnit er næsten som i hans første bog, og de gode råd og casene er identiske. De mange gode illustrationer fra den første bog er desværre ikke med. En fornyelse er henvisning til supplerende og underbyggende litteratur om stress og en ordliste med forklaring på medicinske fagudtryk.

De bedste afsnit er dem, som er identiske med bogen fra 1997. Her er levende cases, gode forklaringer på, hvad stress er, og hvordan det opstår. Projektet om den medarbejderstyrede busrute 166 er rigtig spændende læsning. De nyskrevne afsnit handler bl.a. om det lovmæssige stof omkring arbejdsmiljøet og angiver, hvordan man kan sætte rammer for arbejdsmiljøet, så stress forebygges.

Bogen er let at læse, men læserytmen afbrydes jævnligt af punktangivelser med gode råd, tjeklister og opremsninger. Det virker irriterende, når bogen læses samlet, men kan måske være godt for dem, der hurtigt vil have et overblik over løsninger og facts. Bogen er meget kompakt med råd og facts, og jeg blev lettere stresset ved tanken om alle de anvisninger, jeg skal følge for ikke at blive stresset.

Berit Fekkes, sygeplejerske og psykoterapeut.

Børn og unges helbred og adfærd

Per Schultz Jørgensen, Bjørn E. Holstein, Pernille Due (red.)

Sundhed på vippen

En undersøgelse af de store skolebørns sundhed, trivsel og velfærd
København: Hans Reitzels Forlag 2001
228 sider, 199 kr.

Danske børn og unge har det godt på langt de fleste områder, men mere end 5000 unge i alderen 11-15 år har alvorlige problemer.

Ved at gennemføre ens spørgeskemaundersøgelser i 28 lande har man de seneste ca. 15 år kunnet sammenligne fundene i projekt HBSC (Health, Behaviour, School og Children). Den seneste undersøgelse fra 1998 fremlægges under hovedoverskrifterne: Sociale faktorer og trivsel, Sundhedsadfærd, Forebyggelse og Internationale perspektiver. Hensigten er, at informationerne skal kunne anvendes bredt af de unge, deres forældre, professionelle omkring de unge i skole og fritidsliv samt af politikere og beslutningstagere på det sundhedsmæssige område. Social ulighed er ikke en naturlov. Mønstret i Danmark viser, at børn og unge fra lavere socialgrupper har ringere helbred, trivsel og sundhedsadfærd end børn fra højere socialgrupper, og både elevernes og forældrenes forhold til skolen spiller en væsentlig rolle. Mobning, der går mest ud over de yngste skoleelever, er et problem med social slagside, tæt knyttet til skolekultur og -miljø og med tydelig forskel mellem de enkelte skoler og klasser. Analyserne munder ud i konkrete forslag til lovgivning, og hvad der kan gøres i klassen.

Under sundhedsadfærd er der lagt vægt på uddybning af rygning, alkoholforbrug, motion, ulykker og skader. Børn af ufaglærte forældre og forældre uden for arbejdsmarkedet dyrker sjældnere motion. Der er dobbelt så mange inaktive børn (26 pct.) i gruppen af forældre i socialgruppe VI som i socialgruppe I (13 pct.), og det kan ikke udelukkes, at denne ulighed i motionsadfærd er en medvirkende årsag til den sociale ulighed i helbred blandt voksne. Danske unge har ikke blot et højt alkoholforbrug, men drikkemønsteret har også en kedelig topplacering, når det gælder, hvor meget de unge drikker sig fulde (binge-drinking). Afsnittet indeholder uddybende kapitler om sundhedsplejerskernes sundhedssamtaler, børns trivsel i skolen, handlekompetence eksemplificeret ved projektet ''Den Sundhedsfremmende Skole'' henvender sig først og fremmest til fagfolk.

I afsnittet "Internationale perspektiver" sættes fokus på Grønland, der har den største andel af rygende 15-årige blandt deltagerlandene. Dernæst sammenlignes danske børn og unge med de øvrige lande, synliggjort ved 12 figurer med søjlediagrammer om bl.a. alkoholkonsumering, ensomhed og daglig indtagelse af frugt. Et positivt element er, at det daglige danske indtag af pommes frites er blandt de laveste. Også andre fund placerer os blandt de bedste af sammenligningslandene: tandbørstning, hård motion, godt kammeratskab og mindre indtagelse af slik, chips, sodavand og kager.

De enkelte fund er meget forskellige, men på tværs af landegrænser viser der sig alligevel vigtige mønstre: Piger har flere helbredsklager end drenge. Piger spiser sundere end drenge, men motionerer mindre. Alkoholforbrug og rygning hænger tæt sammen. Samtidig er undersøgelsen med til at fastslå effekten af forskellige sundhedspolitiske tiltag. I lande med rygerestriktioner, herunder rygeforbud i skolen, er der mindre elevrygning. I lande med en afslappet alkoholpolitik, har de unge et større alkoholforbrug. Der henvises til supplerende litteratur, internetadresser med oplysninger om undersøgelsen og uddybende oplysninger om de tre aldersgrupper 11-, 13- og 15-årige, der indgår i undersøgelsen. Mange adfærdsteorier, hvad enten det er de psykologisk orienterede eller sundhedsteorier, er inddraget som referenceramme.

Af Susanne Meldgaard, projektkonsulent, MPH.