Hjemmelavet sygeplejerske

Et barn med kompliceret armbrud. En drukneulykke med dødelig udgang. En mand, som havde hængt sig uden at dø af det. Det var bare et udvalg af de opgaver, som bød sig til, da Lone Steenholdt i sin studietid var i praktik på sygeplejestationen i den lille bygd Kangaaniut i det nordlige Grønland. Patienter, som stationens sygeplejerske og praktikanten måtte behandle akut - med telefonisk bistand fra en læge langt borte.

''Det var hårdt, men man klarer det, når man skal. Og man lærer meget af det,'' siger Lone Steenholdt, der er blandt de første ''hjemmelavede'' grønlandske sygeplejersker. Siden Centret for Sundhedsuddannelser i Nuuk åbnede i 1994, er der uddannet i alt 41 sygeplejersker, og de lader ikke deres danske kollegaer noget tilbage, når det drejer sig om at klare det krævende arbejde alene i bygderne, på distriktshospitalerne eller på landshospitalet i hovedstaden Nuuk.

Faktisk giver den grønlandske uddannelse på nogle områder sygeplejerskerne større kompetence, og det afspejler sig i sygeplejerskernes autorisation.

Fremtidens håb

Etableringen af den grønlandske sygeplejerskeuddannelse bliver betragtet som den største landvinding på sundhedsområdet, efter at hjemmestyret overtog det for 10 år siden. Der er blevet uddannet 6-8 sygeplejersker om året, og målet er, ifølge sygeplejerske og leder af Centret for Sundhedsuddannelser, Ruth Lange, at komme op på 10-12 nyuddannede om året.

Ved hjælp af de hjemmeuddannede vil man på lang sigt kunne gøre sig uafhængig af de dyre vikarsygeplejersker sydfra, men enhver kan regne ud, at det vil tage en del år, før man når op på at have uddannet de 200-250 sygeplejersker, som det grønlandske sundhedsvæsen har brug for til sin befolkning på 55.000 mennesker.

Lone Steenholdt, som i dag er 30 år, repræsenterer det fremtidige håb om selvstændighed på sygeplejeområdet, og hun gør gerne reklame for faget ved uddannelsesmøder og på gymnasiet i Nuuk. Som mange andre steder i verden står sygeplejefaget ikke øverst på de unges uddannelses-ønskeliste.

Selv begyndte Lone Steenholdt på uddannelsen i 1996.

''Det var afgørende for mig, at der var startet en uddannelse i Nuuk, for som mor til to små børn kunne jeg ikke have uddannet mig i Danmark,'' fortæller hun.

Behandlersygeplejersker

Den grønlandske sygeplejerskeuddannelse forudsætter studentereksamen og varer fire år med indbyggede praktikperioder.

Foruden at være i praktik på sygeplejestationen i bygden var Lone Steenholdt også to måneder i psykiatrisk praktik på afdelingen for grønlændere på Amtshospitalet i Vordingborg. Derudover var hun i praktik på Lægeklinikken, som ligger i tilknytning til landshospitalet, Dronning Ingrids Hospital i Nuuk. Lægeklinikken fungerer både som byens lægehus med praktiserende læger og som skadestue for hospitalet. Med de tilknyttede selvstændige sygeplejerskekonsultationer havde man på Lægeklinikken ''behandlersygeplejersker,'' længe før begrebet blev moderne i Danmark.

Endelig var Lone Steenholdt i praktik på to afdelinger på landshospitalet - på K 3 med gynækologi og fødsler, som grønlandske sygeplejestuderende skal lære mere om end de danske, fordi de meget vel kan komme til at stå alene med fødsler i bygderne. Og på K 2, som er den meget blandede kirurgiske afdeling, hvor hun blev ansat som sygeplejerske, da hun var færdiguddannet i år 2000.

Praktikanter som de "ældste"

I bygden lærte Lone Steenholdt at tage ansvar, træffe beslutninger og handle selvstændigt. Menneskeligt var det udviklende:

''Der eksisterer et enestående sammenhold på sådan et lille sted. Når der var alvorlig sygdom, eller der var sket en ulykke, var hele bygden involveret i at klare situationen. Det kommer alle ved, fordi alle kender alle. Det gælder også sygeplejerskerne. Når et ulykkesoffer blev bragt ind, var det én, man kendte personligt. Det kunne godt være hårdt.''

På Landshospitalet i Nuuk fik hun en meget grundig og alsidig praktik både på Lægeklinikken og på hospitalsafdelingerne. Allerede som praktikant oplevede hun dog, hvordan plejekvaliteten gøres usikker af de hastigt skiftende vikarer fra Danmark.

''Selv som seksmånederspraktikant kunne man på vagterne opleve at være den, der havde været længst på afdelingen.''

Den eneste vej ud af problemet er, at Grønland bliver selvforsynende med sygeplejersker, og det vil Lone Steenholdt gerne helt personligt bidrage til. Derfor har hun søgt ind på Danmarks Sygeplejerskehøjskole, hvor målet er suppleringsuddannelsen efterfulgt af kandidatuddannelsen.

Der står sygeplejelærer på hendes fremtidsplan.