Sociale netværk hindrer frafald

Frafald i sygeplejerskeuddannelsen er et stigende problem, både i Danmark og i resten af verden. I Danmark forlod 14 pct. af de studerende uddannelsen inden afsluttet eksamen i 1985. I 1997 var tallet steget til 27 pct. (1).

Frafald har både personlige, institutionelle og samfundsmæssige omkostninger, og derfor er det vigtigt at sætte fokus på omfang og årsager. Med baggrund i denne viden kan der måske tages initiativer, der kan få flere studerende til at gennemføre sygeplejerskeuddannelsen.

Disse overvejelser var baggrunden for, at jeg lavede en undersøgelse, som fik titlen ''Frafald i sygeplejerskeuddannelsen belyst gennem follow-up undersøgelse af 282 sygeplejestuderende.'' Den blev afsluttet den 1. februar 2001.

Formålet med undersøgelsen var at skaffe viden om, hvilken betydning adgangsforudsætninger, studiemiljø og sociale forhold/netværk uden for studiet har for frafald i sygeplejerskeuddannelsen. Konklusionen i undersøgelsen er, at det sociale netværk i form af medstuderende har stor betydning for frafald, især i starten af uddannelsen, og at der er mindst frafald blandt de yngste og ældste studerende.

Størstedelen af de studerende afbryder uddannelsen i løbet af det første år, derfor er det i perioden før - og i de første måneder efter - optagelsen, at indsatsen mod frafald skal styrkes. Det er hensigtsmæssigt, at kommende studerende får grundig information fra studievejlederne, studentervejlederen/aktive studerende og ved besøg på sygeplejeskolen før studiestart, og det må understreges, hvilke forudsætninger uddannelsen kræver inden for de forskellige vidensområder.

Et studiestartprogram, der kan hjælpe den enkelte studerende med at knytte kontakter til medstuderende og med at føle sig som en del af fællesskabet, kan hjælpe nogle studerende over en svær startfase. Her er det også vigtigt at introducere de studerende til sygeplejefaget og til, hvad det vil sige at studere (2). Ældre studerende har viden og kompetencer, som kan udnyttes i form af tutorordninger, og de kan fungere som faglige vejledere. Det kan måske hjælpe de nye studerende med at klare det første år (2,3).

En uddannelsesforsker fra Roskilde Universitetscenter peger på, at støtte til at danne læsegrupper og hjælp til at komme i en ny, hvis den etablerede går i opløsning, er en mulighed, som andre uddannelser benytter med held.

De første måneder kunne tilbud om planlagte ugentlige møder med studievejledere være en hjælp for studerende, som har det svært i uddannelsen, og som ikke selv orker at tage initiativ til at opsøge hjælp.

Emner for undersøgelsen

Frafald blev i undersøgelsen defineret som ''de tilfælde, hvor studerende forlader en uddannelse inden bestået eksamen'' og er den samme, som er anvendt i Uddannelsesredegørelsen 1998, udgivet af Undervisningsministeriet. Ud over hyppigheden af frafald ønskede jeg at få svar på, i hvilket omfang bl.a. følgende områder havde betydning:

• Adgangsmæssige forhold: Startalder, karakter i adgangsgivende eksamen, prioritet af uddannelsen og adgangseksamen.
• Opfattelse af studiets faglige miljø: Information før uddannelsen, vurdering af fagligt indhold og undervisningsmetoder.
• Opfattelse af studiets sociale miljø: Oplevelse af trivsel, fællesskab, forhold vedrørende venner, studiekammerater og læsegrupper.

Side 31 

• Socioøkonomiske forhold: Arbejde, transport, boligforhold, opbakning, børn og børns betydning i forhold til at studere.

Resultater
282 nuværende og tidligere sygeplejestuderende fik tilsendt spørgeskema, heraf besvarede 188 (svarpct.: 87) aktive studerende og 54 (svarpct.: 81) frafaldne.

Ud over den høje svarprocent viste også mange spontane tilkendegivelser fra de studerende, at der var stor interesse for kortlægning af frafaldsproblemet. En analyse af forudsætningerne for adgangen til sygeplejestudiet for alle 282 sygeplejestuderende viste, at de, der besvarede spørgeskemaet, ikke systematisk adskilte sig fra de, der ikke svarede. Derfor kunne deltagerne i undersøgelsen anses for at være repræsentative for hele gruppen.  

Frafaldne
67 (24 pct.) ud af de 282 studerende havde forladt uddannelsen, heraf afbrød 15 (23 pct.), inden de begyndte på 2. semester, og yderligere 39 (58 pct.) afbrød i løbet af 2. semester. 54 af de 67 frafaldne studerende havde således forladt uddannelsen i løbet af det første år. På tredje semester, som var det første praktiksemester, afbrød 11 (16 pct.) uddannelsen. Yderligere to studerende forlod uddannelsen i løbet af femte semester.

Gennemsnitsalderen ved uddannelsesstart for sygeplejestuderende i gruppen af aktive såvel som i gruppen af frafaldne var 24 år. Aldersspredningen i grupperne var forskellig: For frafaldne 20-36 år og for aktive 20-48 år.

For at finde ud af, om bestemte aldersgrupper havde større hyppighed af frafald, blev de studerende inddelt i tre grupper. Det største frafald fandtes i gruppen af studerende i alderen 24-27 år. 

Adgangsgivende eksamen
Gennemsnitskarakterer i adgangsgivende eksamen var 7,9 for aktive sygeplejestuderende og 7,8 for frafaldne. Aktive og frafaldne studerende adskilte sig

Side 32 

dermed ikke fra hinanden på dette område. Undersøgelsen viste, at der var en svag tendens til størst frafald blandt studerende med de laveste og de højeste karakterer.

Sproglig studentereksamen var den hyppigste adgangseksamen blandt både frafaldne og aktive studerende. Der var en svag tendens til, at frafaldet var mindst hos studerende med matematisk studentereksamen og størst blandt studerende med hf-eksamen.  

Prioritering
Af de 282 studerende havde 97,5 pct. valgt sygeplejerskeuddannelsen som 1. prioritet. Her var der en forskel på gruppen af aktive og frafaldne studerende, idet en enkelt (0,5 pct.) af de aktive studerende ikke var optaget på 1. prioritet, hvorimod syv (9 pct.) af de frafaldne ikke var optaget på 1. prioritet.  

Informationskilder
De studerende blev spurgt, hvorfra og i hvilken grad de fik information om uddannelsen, før de startede. Der var ikke signifikante forskelle på, hvordan de frafaldne og de aktive vægtede de forskellige informationskilder. De hyppigste informationskilder var personlige kontakter og information via pjecer, messer og internet.

Endvidere blev de studerende, der havde fået information om uddannelsen fra sygeplejeskolen, bedt om at vurdere, i hvor høj grad informationen stemte overens med uddannelsens faktiske indhold og opbygning. Halvdelen af såvel de frafaldne som de aktive studerende besvarede dette spørgsmål. Der var en svag tendens til, at de frafaldne studerende vurderede informationen mindre overensstemmende end de aktive studerende.  

Trivsel og fællesskab
Tabel 1 viser, at der var forskel på, hvordan de aktive og de frafaldne studerende oplevede trivsel og fællesskab i uddannelsen. Forskellen var signifikant. En stor del af de frafaldne studerende trivedes dårligt og følte sig i mindre grad som del af et fællesskab. Der var en svag tendens til, at de frafaldne havde mindre personlig kontakt med underviserne.

Syv (13 pct.) af de frafaldne mod otte (4 pct.) af de aktive studerende havde ikke venner blandt studiekammeraterne. Ligeledes var 13 pct. af de frafaldne, mod 4 pct. af de aktive, aldrig med i en læsegruppe eller havde en læsemakker. Ca. halvdelen i begge grupper var af og til med i en læsegruppe. Samlet set havde de frafaldne i forhold til de aktive således signifikant mindre kontakt med medstuderende, både som venner og i form af læsegrupper eller læsemakker.

Det at have venner på studiet, være med i en læsegruppe, at trives på studiet og føle sig som del af et fællesskab er forskellige aspekter af samme tema. Det viste sig ved, at der var stor enighed blandt de frafaldne studerende om oplevelse af manglende socialt netværk i form af medstuderende.

Der var en tendens til, at de frafaldne i højere grad end de aktive studerende gav udtryk for utilfredshed med uddannelsens faglige indhold. Der var signifikant forskel i vurderingen af undervisningsmetoder, men ikke på en entydig måde, idet der blandt de frafaldne var relativt mange både positive og negative svar. 

Erhvervsarbejde
92 (38 pct.) af alle studerende havde erhvervsarbejde sideløbende med uddannelsen. Halvdelen af de aktive studerende arbejdede gennemsnitligt otte timer pr. uge sideløbende med uddannelsen. 21 (38 pct.) af de frafaldne arbejdede gennemsnitligt 10 timer pr. uge sideløbende med uddannelsen. Erhvervsarbejde pr. uge blev opdelt i tre grupper for at undersøge, om der var forskel på arbejdsmængden mellem aktive og frafaldne studerende. Undersøgelsen viser, at der var en tendens til, at de aktive studerende arbejdede færre timer om ugen end de frafaldne. 

Transporttid
Den gennemsnitlige daglige transporttid for aktive studerende var 29 (5-150) minutter og 31 (5-105) minutter for frafaldne studerende. Der var altså ingen forskel på den tid, de aktive og de frafaldne anvendte på transport. 

Boforhold
Mere end halvdelen af både de aktive studerende (115 = 61 pct.) og de frafaldne studerende (31 = 57 pct.)

Side 34 

boede sammen med samlever eller ægtefælle. Færre end to pct. i begge grupper boede hos forældrene. 49 (26 pct.) af de aktive boede alene mod 17 (30 pct.) af de frafaldne.

Opbakning
Både frafaldne og aktive studerende fik meget opbakning fra forældre og samlevere/ægtefæller til at studere. Ca. 90 pct. af såvel aktive som frafaldne studerende fik delvis eller meget opbakning fra venner uden for studiet. Blandt frafaldne studerende følte 13 pct. ingen opbakning fra studiekammerater, hvor 2 pct. af de aktive havde denne oplevelse; forskellen var signifikant.

Sammenligning med andres resultater

Meget få nyere undersøgelser om frafald i sygeplejerskeuddannelsen er publiceret. Resultater fra undersøgelser om frafald på universitetsuddannelser er derfor også inddraget til sammenligning med denne undersøgelses resultater (4,5,6,7).

Frafaldsprocenten er forskellig på forskellige uddannelser; i denne undersøgelse fandtes en frafaldsprocent på 24. Dette er omtrent sammenfaldende med andre undersøgelser af sygeplejerskeuddannelsen (8,9), men mindre end gennemsnittet i Danmark, som i 1997 var 27 pct. (1). Mulige forklaringer er forskellige tidspunkter for dataindsamling, og at der findes lokale studieordninger, der kan have indflydelse på frafaldsprocenten.

Flere undersøgelser har vist, at studerende generelt falder fra i starten af uddannelsen (4,5,6,8,9). Jeg fandt ligeledes, at frafaldet var størst i løbet af det første studieår. De fleste studerende forlod uddannelsen, inden de kom i længerevarende praktik på en sygehusafdeling. Det samme fandt Salomonsen (9).

En undersøgelse viser, at studerendes startalder ingen betydning har for frafald (7). Andre undersøgelser viser, at frafaldet stiger i takt med stigende startalder (8,9). Min undersøgelse viste, at frafaldet var mindst blandt de yngste og de ældste studerende, hvilket kunne være interessant at efterforske.

Frafaldet er størst blandt studerende med karaktergennemsnit på mindre end 8 i adgangsgivende eksamen (5,6,7,9,10). I min undersøgelse var tendensen, at frafaldet var størst blandt studerende med de laveste og højeste karakterer.

Det er et fælles træk, at hf'ere har lavere gennemførelsesprocenter end studenter (7,8). Matematiske studenter klarer sig bedre end sproglige studenter i visse studier (5,6). Samme tendenser blev fundet i min undersøgelse, men ikke i to andre undersøgelser om sygeplejerskeuddannelsen udført af Maglekær og Salomonsen. Det kan hænge sammen med, at studieordningerne på sygeplejeskolerne vægter indholdet i de naturvidenskabelige og humanistiske/samfundsvidenskabelige fag forskelligt i løbet af uddannelsen. Dermed kan kravene til de studerendes forudsætninger fra adgangsgivende eksamen være forskellige på de enkelte sygeplejeskoler.

Uhomogen gruppe

I tidligere undersøgelser af frafaldne universitetsstuderende er der fundet forskelle i sammensætning af alder, karakterer og adgangseksamen.

Side 34 

Sygeplejestuderende er måske en mere uhomogen gruppe sammenlignet med f.eks. universitetsstuderende. En del af dem, der blev optaget med de laveste karakterer, kvalificerede sig til optagelse ved at have erhvervsarbejde et par år. Flere af de lidt ældre studerende havde en anden uddannelse at falde tilbage på. Det kan, ifølge studiechef ved Københavns Universitet Jakob Lange, have betydning for frafald. Nogle havde svært ved at blive optaget direkte på deres ønskeuddannelse, f.eks. fysioterapeut- og jordemoderuddannelsen pga. højere adgangskvotienter. De kvalificerede sig det følgende år, hvorefter de holdt op på den uddannelse, de ellers var startet på.

Sygeplejeskolerne har desuden forskellige muligheder for at tiltrække studerende afhængigt af, hvor i landet de ligger. Mindre skoler i yderområderne har ledige studiepladser og overvægt af ansøgere med lave eksamenskvotienter, hvilket kunne forklare forskellen i denne undersøgelses resultater sammenholdt med resultater fra en undersøgelse i Storstrøms Amt (10).

Studerende, der optages på 1. prioritet, har den laveste frafaldshyppighed (4,7,9). Samme resultat fandtes i min undersøgelse.

Studiefaglige forhold

Andre undersøgelser viser, at muligheden for at få realistisk information om uddannelsen før studiestart kan have indflydelse på frafald (2,3). I min undersøgelse var der en svag tendens til, at de frafaldne studerende vurderede, at informationen fra sygeplejeskolen ikke i fuldt omfang svarede til det faktiske indhold i uddannelsen. 110 studerende besvarede dog ikke dette spørgsmål, hvilket kan skyldes, at de ikke havde søgt information på den aktuelle sygeplejeskole.

Dårlig faglig integration har stor betydning for frafald ved universitetsuddannelser. Resultatet i min undersøgelse var ikke entydigt i forhold hertil. Tendensen var, at frafaldne studerende vurderede en del af indholdet i uddannelsen som mindre relevant. Dette uddybede flere studerende, f.eks.:

• ''Jeg følte, at sygeplejestudiet i stedet var en doktorgrad i filosofi og videnskabsteori. Mange af mine bekendte er faldet fra af samme grund.''
• ''Det, vi lærte i nogle af timerne, havde ingen relevans til sygeplejefaget. Det, man lærer, skal sættes i sammenhæng med det at være sygeplejerske. Mange af teksterne i filosofi var utrolig svære og slet ikke nødvendige.''

Der var mange både positive og negative svar til spørgsmålet om undervisningsmetoder. På spørgeskemaet var området uddybet af nogle studerende, f.eks.:

• ''Selve undervisningsformen på et hold med 80 mennesker er ikke tiltalende for mig. Havde jeg undersøgt dette inden uddannelsesstart, havde jeg ikke valgt denne skole.''

Det sociale miljø

Betydningen af det sociale miljø vurderes forskelligt (2,7). I min undersøgelse havde det stor betydning for frafald. Det understøttes af flere studerendes uddybning af spørgsmålet om personlige årsager til at forlade uddannelsen. Følgende er citater herfra:

• ''Der var et dårligt socialt miljø, og jeg følte mig ensom.''
• ''Jeg følte mig utryg i uddannelsen, og mine medstuderende var meget individualistiske.''
• "Jeg synes, der var for store hold og et upersonligt miljø."
• "Jeg følte mig kun som et nummer blandt mange."
• "Det sociale miljø eksisterer jo nærmest ikke."

Frafaldne studerende følte klart mindre opbakning fra studiekammerater end aktive studerende.

Der fandtes i litteraturgennemgangen ikke holdepunkt for, at erhvervsarbejde sideløbende med uddannelsen havde betydning for, om studerende forlod uddannelsen. Det har ingen selvstændig betydning, hvordan boligforholdene er, om der er opbakning til at studere, eller om de studerende har børn.

I min undersøgelse var der svag tendens til, at frafaldne studerende arbejdede flere timer om ugen end de aktive. Øvrige områder, der blev undersøgt, var transporttid, bostatus, opbakning og børn, samt hvordan disse forhold har betydning for at kunne

Side 35 

møde til undervisning, forberede sig og studere. Min undersøgelse viste, at disse områder havde ikke betydning for frafald.

Indflydelse på resultatet

En række faktorer kan have indflydelse på undersøgelsens resultat:

Når flere hold af studerende undersøges, kan det ikke udelukkes, at faktorer på de enkelte hold forud for undersøgelsen havde indflydelse på besvarelsen af spørgeskemaerne, f.eks. mange lærerskift på et hold, ændrede undervisningsformer, ændrede vilkår i praktikperioder og forskelligt pensum. Der fandtes dog ikke signifikante forskelle på fordelingen af dem fra de forskellige hold, der besvarede spørgeskemaerne, og dem, der ikke gjorde. Da der heller ikke fandtes signifikante forskelle på de studerendes adgangsbaggrund til uddannelsen, forventes de, der besvarede spørgeskemaet, at kunne repræsentere hele populationen.

I min undersøgelse er der spurgt bagud (retrospektivt) til de studerendes oplevelser og erfaringer. Det kan give visse problemer med nøjagtigheden af det, der huskes. Det er også muligt, at de aktive studerende har diskuteret spørgeskemaet indbyrdes og derved påvirket hinandens besvarelser. Dette kan medvirke til at give et validt billede af virkeligheden, da de gennem diskussioner har haft tid til at udvikle deres personlige meninger. De frafaldne har næppe haft samme mulighed.

Manglende besvarelser

Andelen af upræcise og manglende besvarelser ved de enkelte spørgsmål varierede fra 0-5 pct., bortset fra området information. Dette må siges at være tilfredsstillende, og det vurderes derfor, at det ikke har medført informationsbias. Ca. 1/4 besvarede ikke spørgsmålene vedrørende information før studiestart, og 39 pct. besvarede ikke spørgsmålet om ''vurdering af information fra sygeplejeskolen.'' Det kan ikke udelukkes, at manglende svar inden for dette område medfører en usikkerhed om informationens betydning.

Undersøgelsen om frafald blev foretaget blandt sygeplejestuderende, og resultaterne egner sig kun til anvendelse inden for sammenlignelige grupper. Mandlige sygeplejestuderende var ekskluderet af undersøgelsen, derfor er der forbehold med hensyn til at lade resultaterne omfatte disse. Undersøgelsen blev foretaget på en mellemstor skole, hvor de studerende var tilknyttede hold på 80 studerende. Undersøgelsesresultaterne kan formentlig generaliseres til lignende skoler.  

Marianne Ibsen er ansat som underviser på Sygepleje- og Radiografskolen i Aalborg.

Litteratur

1. Uddannelse på kryds og tværs, 1997. Undervisningsministeriets Forlag, Undervisningsministeriet, Statistik- og Analysefunktionen.
2. Uddannelsesredegørelse 1999. København: Undervisningsministeriets Forlag.
3. Coakley AL. The search for strategies to reduce nurse wastage. Prof Nurse 1999; 14(11):761-764.
4. Uddannelsesredegørelse 1998. Købehavn: Undervisningsministeriets Forlag.
5. Bache P. Frafald. Uddannelse 1991; 24(1):46-52. 1991.
6. Christensen J, Juul S. Adgangsgivende eksamens indflydelse på lægeuddannelsen. Ugeskr Laeger 1999; 161:257-262
7. Frafald og Studiemiljø. 2000. Delta Grafisk A/S, Århus, Studenterrådet ved Aarhus Universitet.
8. Kevern J, Ricketts C, Webb C. Pre-registration diploma students: a quantitative study of entry characteristics and course outcomes. J Adv Nurs 1999; 30(4):785-795.
9. Salomonsen M. Frafald i sygeplejeuddannelsen. Hvilken sammenhæng er der mellem de sygeplejestuderendes dispositioner og frafald i sygeplejerskeuddannelsen. 1997. Danmarks Sygeplejerskehøjskole ved Aarhus Universitet. Skrift-Serie fra Danmarks Sygeplejerskehøjskole, NR 47.
10. Maglekær K, Lyngsø S. Problemer og frafald i sygeplejestudiet. Sygeplejersken 1995; nr. 21:26-31.
11. Gennemførelse, studieskift og frafald. 36-38. 2000. København, Undervisningsministeriet.