Sygeplejerske udlejes for 190.000 kroner pr. år

Et privat vikarbureau i Danmark tager på årsbasis ca. 190.000 kr. i provision for at leje sygeplejersker ud til dækning af et såkaldt mandår i det grønlandske sundhedsvæsen. Selv får vikarbureausygeplejersken gennemsnitligt 42.500 kr. i løn om måneden - omregnet 510.000 kr. pr. mandår. Dertil kommer rejseudgifter på gennemsnitligt 50.000 kr. pr. mandår.

Et vikarmandår, formidlet af et privat dansk bureau, koster således i alt 750.000 kr., som det økonomisk trængte grønlandske sundhedsvæsen skal betale. Overenskomstansatte sygeplejersker koster til sammenligning det halve eller ca. 350.000 kr. pr. mandår. Det grønlandske sundhedsvæsen er nu oppe på årligt at købe 20-25 mandår fra de danske vikarbureauer. Tallet skal ses i forhold til, at de overenskomstansatte sygeplejersker og jordemødre i Grønland kun tilsammen dækker 162 mandår. Sygeplejerskerne fra vikarbureauerne i Danmark udgør, hvad der svarer til 14 pct. af den overenskomstansatte arbejdsstyrke, men koster, hvad der svarer til 28 pct. af de overenskomstansattes samlede løn.

Det er sekretariatsleder Gitte Sørensen i den

Side 14 

grønlandske sygeplejerskeorganisation PK, som har regnet sig frem til disse tal på baggrund af en række tilgængelige kilder. Bl.a. har sygeplejerskernes organisation fået aktindsigt i de aftaler, der er indgået med de danske vikarbureauer, Activ Care og Dana Care, som dominerer markedet på Grønland.

Går over til bureauerne

PKs beregninger bestrides ikke i Sundhedsdirektoratet i Nuuk:

''Det skal nok passe,'' siger direktør Jørgen Drejer, der mener, at problemerne for det grønlandske sundhedsvæsen må tilskrives den almindelige mangel på sygeplejersker verden over. Og den deraf følgende højere markedspris, som vikarbureauerne bedst har forstået at inddrive.

Sundhedsdirektoratet forventer ifølge en statusrapport fra oktober 2001, at forbruget af vikarer fra private danske bureauer vil øges. Direktoratet registrerer også en tendens til, at danske sygeplejersker, der tidligere har søgt vikariater på almindelige overenskomstmæssige vilkår, nu søger vikariater via vikarbureau.

''Og det kan ingen fortænke dem i, for hvem vil ikke hellere have den dobbelte løn?'' siger Gitte Sørensen. Hun mener, at man skal vende det kritiske blik mod Landsstyret, som hellere vil betale penge til et bureau i Danmark end til forbedring af de generelle vilkår for sygeplejersker i Grønland. ''Når sygeplejersker ikke kan opnå ordentlige løn- og arbejdsvilkår via deres overenskomster, tager de sagen i egen hånd og melder sig til vikarbureauerne. Det er en udvikling, som er blevet meget tydelig hos os, men man vil nok også komme til at opleve den andre steder,'' mener Gitte Sørensen.

Den grønlandske sygeplejerskeorganisation har flere gange anmodet Sundhedsdirektoratet om oplysninger om, hvilke retningslinjer, der er udstedt i forbindelse med rekvirering af bureaupersonale, men har ikke fået nogen tilfredsstillende svar. Sygeplejerskerne mener, at det i nogle tilfælde skyldes bekvemmelighed, når de ansættende myndigheder vælger at henvende sig direkte til vikarbureauerne.

Stillinger bliver ikke slået op

Sekretariatsleder i PK, Gitte Sørensen:

''Sundhedsdirektoratet siger, at man kun bruger bureauvikarer til at løse påtrængende opgaver, som man ikke kan få løst på anden måde, men det modsiges af flere af vore medlemmer, som oplever, at der rekvireres bureaupersonale, hvor det ikke er nødvendigt. På intensivafdelingen på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk har ca. 15 stillinger ud af 19 det sidste par år været besat med vikarbureausygeplejersker - uden at stillingerne overhovedet har været slået op. Det er indlysende, at man ikke får overenskomstansat personale, når man ikke slår stillingerne op.''

Gitte Sørensen mener, at det er i strid med både sagsbehandlingsloven og tjenestemandsloven, når man rekvirerer vikarbureaupersonale uden forudgående opslag af stillingerne.

Direktør Jørgen Drejer i Sundhedsdirektoratet benægter først, at ledige stillinger ikke bliver slået op. Foreholdt oplysningerne om, hvorledes Dronning Ingrids Hospital henvender sig direkte til vikarbureauerne frem for at slå stillingerne op, siger han:

''Nå ja, men hvis man har erfaring for, at man alligevel ikke kan besætte stillingerne efter opslag, så kan man lige så godt spare de penge.''

Kvalitet og arbejdsmiljø

Den grønlandske sygeplejerskeorganisation peger også på de kvalitetsmæssige konsekvenser af, at forbruget af de korttidsansatte bureausygeplejersker er øget. Den manglende kontinuitet går ud over plejen og behandlingen, og de store lønmæssige forskelle har en negativ indflydelse på arbejdsmiljøet.

Gitte Sørensen har selv en fortid som medarbejder i Sundhedsdirektoratets forhandlingsafdeling. Hun mener også, at brugen af bureausygeplejersker rejser nogle forvaltningsretlige spørgsmål. Man kommer således ind i en gråzone, når man giver ledelsesbeføjelser til sygeplejerskerne fra de private bureauer. Skal de kunne træffe beslutninger i disciplinære sager, give advarsler, ansætte og afskedige på et fjortendages ophold i Grønland?

''Vi vil som organisation være på pletten for at få disse spørgsmål afklaret, første gang et af vore overenskomstansatte medlemmer føler sig gået for nær af en korttidsansat leder fra et vikarbureau,'' siger Gitte Sørensen. Hun mener også, at den bedre aflønning af bureaupersonale alt andet lige er brud på den offentligretlige lighedsgrundsætning.