Undgå varige sår på sygeplejerskesjælen

Turid Skifte, chefsygeplejerske i den grønlandske embedslægeinstitution, vil fraråde unge, nyuddannede danske sygeplejersker at lade sig ansætte på små steder i Grønland, hvor de kan komme til at stå alene med alvorligt syge eller tilskadekomne. ''Man skal ikke risikere situationer, hvor man får varige sår på sin sygeplejerskesjæl,'' siger hun.

''Tag en situation, hvor man pludselig står alene med et barn, som dør mellem hænderne på én - uden at man synes, man kan gøre nok.

Jo mere nyuddannet man er, des mere rystet bliver man, mens man som garvet sygeplejerske ved, at der er grænser for ens formåen. Når man er alene i krisesituationerne, er der ikke nogen til at samle én op og sige:'' Du gjorde, hvad du kunne. Du kunne ikke have gjort det anderledes.'' Derfor skal man helst være så erfaren og stærk, at man kan beskytte sig selv, hvis det går galt. Det er faktisk sket, at sygeplejersker er rejst tilbage til Danmark med udtalelser om, at de aldrig mere vil være sygeplejersker,'' fortæller Turid Skifte.

Embedslægeinstitutionen i Nuuk i Grønland varetager mange af de opgaver, som Sundhedsstyrelsen klarer i Danmark. Blandt institutionens opgaver er at føre tilsyn med den sundhedsfaglige virksomhed, udstede autorisationer, behandle klagesager over sundhedspersonale og rådgive og informere politikere og borgere på samfundsmedicinske områder.

Turid Skifte tiltrådte stillingen som embedslægeinstitutionens chefsygeplejerske, da den blev oprettet i år 2000 - bl.a. efter pres fra den grønlandske sygeplejerskeorganisation, PK.

Nødhjælp og fødsler

Selvom embedslægeinstitutionen tager sig af tilsyn med og klager over sundhedspersonale, betragter Turid Skifte sig i lige så høj grad som den, der skal stå på sygeplejerskernes side og sikre dem rimelige arbejdsforhold og retlige vilkår i det grønlandske sundhedsvæsen, hvor opgaverne, ansvaret og kompetencen adskiller sig en del fra de forhold i Danmark, som de fleste sygeplejersker kommer fra.

Den grønlandske sygeplejerskeuddannelse indeholder mere om akutmedicin, fødsels-

hjælp og farmakologi, som sigter på at ruste sygeplejerskerne til at arbejde alene og selvstændigt. Derfor er uddannelsen også et halvt år længere end den danske, og de grønlandske sygeplejerskers kompetence og ansvar afspejler sig i den særlige grønlandske autorisation.

''Ifølge den grønlandske autorisation er sygeplejersker forpligtet til at yde nødhjælp og fødselshjælp, men de er kun forpligtet til det ''efter evne,'' forklarer Turid Skifte. ''Så hvis det går galt, skal man ind og vurdere på, hvad der var denne sygeplejerskes evne, og det afhænger selvfølgelig af vedkommendes uddannelse og kompetencer.''

Når danske sygeplejersker kommer til Grønland, får de automatisk grønlandsk sygeplejerskeautorisation, men i mange tilfælde er de ifølge Turid Skifte ikke klædt på til det hjemmefra:

''Det er derfor vigtigt for mig at prøve at gøre sygeplejerskerne opmærksomme på, hvad deres ansvar og kompetence er i Grønland. Det sker på efteruddannelseskurser, og når vi tager rundt på tilsynsrejser i distrikterne. Jeg ønsker at sikre sygeplejerskerne i forhold til de klagesager, vi behandler.''

Praksis skal formaliseres

Turid Skifte har overvejende administrative opgaver i embedslægeinstitutionen, men hun har også god kontakt til sygeplejerskerne rundt på kysten, der tit har brug for at få afklaret tvivlsspørgsmål. På nogle områder flyder praksis og regler for sygeplejerskernes virke noget uklart sammen, og Turid Skifte ser det bl.a. som sin opgave at få formaliseret og legaliseret nødvendig praksis.

''I går var der f.eks. en sygeplejerske, som ringede med et spørgsmål om medicinlovgivningen, og det er også et svært område. Sygeplejersker i Grønland har en mere omfattende tilladelse til at håndtere medicin. Det skyldes en praksis, som er affødt af nødvendigheden, og som vi så har arbejdet med at få konverteret til nedskrevne procedurer. På samme måde har hele visiteringen og behandlingen af en række lidelser som halsbetændelser, urinvejsinfektioner og rygsmerter stort set altid været sygeplejerskers område i Grønland. I embedslægeinstitutionen har vi prøvet at presse på for, at de ting bliver skrevet ned, så der kommer en direkte delegering af opgaverne fra lægen til sygeplejersken. Det er de faktiske tilstande, som skal formaliseres, så der ikke opstår retlig tvivl om sygeplejerskernes virksomhed,'' forklarer Turid Skifte.

''Det vigtigste for mig er, at danske sygeplejersker er opmærksomme på, at der er nogle anderledes forhold, og at de sætter sig ind i de procedurer og den praksis, som er på det sted, de kommer. Så er der til gengæld også mulighed for nogle gode oplevelser og spændende faglige udfordringer,'' siger Turid Skifte, der ikke på nogen måde

Side 19 

generelt vil advare danske sygeplejersker mod at tage arbejde i Grønland. Kun skal man passe på med at anbringe sig selv i en alt for udsat og ensom position, hvis man er ung og fagligt sårbar.

Telekursus og faglig isolation

Netop for at bryde den faglige isolation, som mange sundhedsarbejdere i distrikterne oplever, har man fra uddannelsescentret i Nuuk gennemført et forsøgsprojekt med faglig vejledning via telekursus eller såkaldt videokonference.

''Mange sygeplejersker sidder med stort ansvar og oplever etiske dilemmaer og konflikter samtidig med, at de enten er uden kollegaer eller oplever hurtig udskiftning af kollegaerne. Det efterlader mange med en følelse af faglig isolation og usikkerhed,'' fortæller områdeleder for uddannelsescentrets efteruddannelses- og kursusvirksomhed, sygeplejelærer Jette Wensien.

Hun var selv lærer eller vejleder på de to telekurser, der rettede sig mod henholdsvis otte og seks kursister i to distrikter. Rent praktisk foregik det sådan, at hun sad med sin skærm i Nuuk og kunne zoome ind på de enkelte kursister, så kontakten mellem vejleder og kursist føltes meget direkte.

Udgangspunktet for den televejledning, som foregik, var de enkelte deltageres konkrete oplevelser i arbejdet, vanskelige situationer, etiske dilemmaer eller samarbejdskonflikter.

''Der var snarere tale om supervision end egentlig vejledning, og forløbet strakte sig over et halvt år med halvanden times videokonference hver 14. dag. Jeg oplevede meget min rolle som den at være fødselshjælper for kursisternes egne refleksioner. Det var helt overvejende etiske, eksistentielle, kulturelle og sociale problemer, der blev bragt op af kursisterne frem for sygeplejefaglige emner.

Televejledningsforsøget sluttede i marts og er nu til evaluering, men Jette Wensien er overbevist om, at den nye teknik kan bruges til at bryde den faglige isolation for de sygeplejersker, der arbejder langt fra centrene. Selv bruger hun sine erfaringer med televejledning i forbindelse med en opgave på Danmarks Pædagogiske Universitet, hvor hun er i færd med at blive Master i voksenuddannelse.

Større ansvar og mindre hierarki

Danske sygeplejersker, der godt vil til Grønland, men ikke har mod på et fjernt udsted, kan i stedet vælge arbejde på lægeklinikken i Nuuk eller landshospitalet Dronning Ingrids Hospital, hvor man også kan få faglige udfordringer, der adskiller sig fra rutinen i Danmark.

Lægeklinikken er hovedstadens lægehus med 10 praktiserende læger og selvstændige sygeplejerskekonsultationer. Klinikken ligger i tilknytning til og fungerer også som skadestue for Dronning Ingrids Hospital.

''Vi kan tilbyde sygeplejersker fra Danmark større kompetence og et arbejdsmiljø med mindre hierarki,'' siger forstander på lægeklinikken Marianne Arnfjord:

''Vi har haft studiebesøg fra Danmark, fordi man har villet opleve, hvordan behandlersygeplejersker arbejder. Den slags havde vi nemlig, længe før man begyndte på det i Danmark,'' siger Marianne Arnfjord, der

Side 20 

Annonce

Side 21

også understreger, at man teknisk er rigtig godt med:

''Vi fører elektroniske patientjournaler og er meget optaget af at tage de telemedicinske fremskridt i anvendelse.''

Kulturforskelle som ressource

Chefsygeplejersken på Dronning Ingrids Hospital, Maybritt Andersen, som sidder i landshospitalets trojkaledelse, vil også gerne slå et slag for at gøre flere danske sygeplejersker interesserede i at arbejde i Grønland.

Hun fremhæver bl.a., at der er en bred vifte af efteruddannelses- og kursusmuligheder og pænt med puljemidler til samme formål, hvis man vil slå sig ned i Grønland for lidt længere tid end månedsvikarerne.

''Vi har et moderne hospital, tidssvarende apparatur, et rimeligt budget og en tilstrækkelig normering,'' siger hun uden at lægge skjul på, at den hurtige udskiftning af personale er dybt problematisk og utilfredsstillende.

Chefsygeplejerske Maybritt Andersen er selv etnisk grønlænder med grønlandsk som modersmål:

''Vi er bevidste om kulturforskellene, men vi prøver at se dem som en ressource i stedet for et problem,'' forklarer hun:

''Vi arbejder bl.a. med begrebet ''kulturkompetence,'' som vi prøver at inddrage i praktikvejlederuddannelsen. Det kan være svært for danske praktikvejledere at forstå, hvorfor unge grønlandske studerende er tavse og tilbageholdende. Det er ikke, fordi de er dumme eller stillestående, men fordi de kommer fra en kultur, hvor man generelt taler mindre end i Danmark. Det ærgrer mig, at sundhedsdirektoratet har bortsparet de traditionelle kurser for tilkaldte danskere, som skulle forberede dem på Grønland og den grønlandske kultur.''

Sygeplejerskernes stilling er styrket

Når Maybritt Andersen, som er den højstplacerede grønlandske sygeplejerske i sundhedsvæsenet, skal vurdere den sundhedspolitiske udvikling over de 10 år, Hjemmestyret har haft ansvaret, nævner hun først og fremmest uddannelsesområdet og det velfungerende Center for Sundhedsuddannelser. På Dronning Ingrids Hospital er der i dag 25 grønlandske sygeplejersker ud af 117 normeringer. Da hun startede, kunne de grønlandske sygeplejersker tælles på en hånd.

Derudover synes hun, at sygeplejerskernes stilling generelt er blevet styrket over de 10 år. Det har manifesteret sig i, at sygeplejerskerne er kommet ind på ledelsesniveauerne. Selv blev Maybritt Andersen medlem af landshospitalets ledelse i 1993. Der sidder ligeledes en chefsygeplejerske i den nyoprettede kystledelse, og endelig er der kommet en sygeplejerske i embedslægeinstitutionen.

''Selvom der stadig er problemer, kan vi godt være stolte over alt det, vi har nået,'' siger Maybritt Andersen, der blev uddannet på Århus Amtssygehus, før hun i 1976 kom hjem til Dronning Ingrids Hospital i Nuuk. -