Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Amter mangler penge til sundhed

Stigende sundhedsudgifter og ingen muligheder for at hæve skatten tvinger amterne til enten at spare eller at skaffe penge til sundhed ved at skære i budgetterne til de handicappede, gymnasierne og vejene.

Sygeplejersken 2003 nr. 36, s. 6

Af:

Claus Leick, journalist

De fleste amter er tvunget til at spare på sundhedsområdet eller tage fra andre områder, hvis de skal have sundhedsbudgetterne for 2004 til at hænge sammen.

Udgifterne til kræftbehandling, hjertebehandling og medicin stiger mere end den realvækst, som regeringen har tilladt. Skattestoppet betyder samtidig, at amterne ikke kan hente penge ved at lade skatterne stige.

”Medicin og en række lovbundne behandlinger som kræft- og hjertebehandlinger stiger væsentlig mere, end hvad regeringen har tilladt os at fremskrive budgetterne med. Derfor er mange amter tvunget til igen at spare,” forklarer amtsborgmester og formand for amternes sundhedsudvalg Bent Hansen (A).

Mange amter har derfor kun én mulighed - at sende sorteper videre.

”De fleste amter har i forvejen sparet og omstruktureret i efterhånden mange år og kan ikke hente mere på sundhedsområdet. Derfor oplever vi nu, at flere amter forsøger at få de voksende udgifter til sundhed finansieret ved at ”stjæle” pengene på budgetterne til handicappede, gymnasierne og vejene,” siger Bent Hansen.

Det er en meget uholdbar situation, som svækker kvaliteten af de tilbud, som amterne har ansvaret for. Derfor er regeringen ifølge Bent Hansen nødt til enten at give amterne lov til en mere realistisk realvækst og/eller tillade, at skatterne stiger.

En rundringning til Dansk Sygeplejeråds amtskredse viser, at de færreste sygehuse slipper for nye besparelser, effektiviseringer eller omstruktureringer.

Et slag mod rekruttering

Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S) har næsten en tradition for at skulle spare, og næste års budget er ingen undtagelse. H:S skal spare omkring en kvart milliard for at få budgettet til at hænge sammen. Direktionen har lavet et katalog over, hvordan en del af pengene - 160 mio. kr. - kan skaffes.

Ud over almindelig effektivisering er der lagt op til sammenlægning og lukning af en række enheder og afdelinger. Amtskredsformand i Hovedstadens amtskreds Vibeke Westh er stærkt bekymret - både for patienterne og personalet. Ud over yderligere serviceforringelser vil de nye besparelser have en stærkt negativ virkning på lysten til at søge job på sygehusene i H:S, vurderer hun.

Et problem, der også bekymrer Vibeke Schaltz, kredsformand for Dansk Sygeplejeråd i Københavns Amt. Forslag om at skære på forskning og efter/videreuddannelse for sygeplejersker vil have en negativ effekt på de nyuddannede sygeplejerskers lyst til at søge job i amtet.

Amtskredsen er desuden nervøs for de store besparelser, som amtet lægger op til i forhold til de ældre og de svage borgere. Ud over serviceforringelser vil det øge risikoen for kassetænkning mellem amtet og kommunerne, mener hun.

Rammer unge skizofrene

Vestsjællands Amt og den nye regionskommune Bornholm har også udsigt til konkrete besparelser.

På Bornholm er det fortsat uvist, hvor mange penge der mangler, og hvordan de skal findes. De lokale medier skriver om en ”2 1/2 procents besparelse over hele linjen.” Andre nævner et beløb på 55 mio.

I Vestsjællands Amt er planerne mere konkrete. Amtet har netop haft en besparelse på 90 mio. kr. til høring hos bl.a. Dansk Sygeplejeråd.

Også Storstrøms Amt kommer til at mangle penge næste år, men der er endnu ingen konkrete bud på, hvor de ca. 100 mio., som mangler, skal findes.

I Ribe Amt skal der konkret spares i forhold til unge skizofrene, der fremover vil blive tilbudt behandling sammen med de demente. Det er både uheldigt og vil give store problemer, påpeger amtskredsformand Anni Pilgaard.

Hun frygter desuden, at det kan blive svært at undgå besparelser på den almindelige sygehusdrift. Politikerne har ganske vist meddelt, at de ikke vil skære yderligere, men en lang række udgifter er ikke blevet fremskrevet i forhold til de almindelige prisstigninger.

Dermed kommer der til at mangle penge.

Sygehuslukning og fyringer

I Viborg Amt er der både lagt op til fyringer og mange omplaceringer blandt personalet. Kjellerup Sygehus mister sit akutte beredskab og omlægges til ren dagkirurgi. Sammen med en række andre omstruktureringer betyder det, at op mod 500 ansatte på sygehusene i Kjellerup, Skive og Viborg skal skifte arbejdsplads.

”Ændringerne træder så hurtigt i kraft, at der ikke har været tid til de normale varslingsprocedurer. Mange har derfor med én måneds varsel måttet skifte arbejdsplads,” forklarer amtskredsformand Poul Engholm fra Viborg Amt.

I den nordlige del af amtet skal der også spares penge. Der bliver bl.a. nedlagt en række funktioner på sygehuset i Nykøbing Mors.

”Men vi slipper nok heller ikke for afskedigelser,” siger Poul Engholm.

Omstrukturering fortsætter

Flere amter har for kort tid siden været gennem meget store omstruktureringer - eller de står midt i én. Sygehusene i disse amter slipper mange steder for nye besparelser ud over, hvad der allerede er aftalt og sat i gang.

Det gælder eksempelvis i Sønderjyllands Amt, hvor det i foråret blev vedtaget at drosle ned for driften på sygehusene i Tønder og Haderslev for til gengæld at skrue op i Åbenrå og Sønderborg.

I Ringkjøbing Amt er sundhedspersonalet også i fuld gang med en større omstrukturering, der bl.a. omfatter lukning af det akutte beredskab på en række af de mindre sygehuse.

Ud over de vedtagne strukturændringer er der dog ikke lagt op til nye nedskæringer. Sundhedsøkonomien er tilsyneladende sund - i hvert fald har de lokale medier kunnet berette om en ”bomstærk økonomi.”

Vejle Amt har åbenbart også godt styr på sundhedsøkonomien. Der er tidligere sat en række omstruktureringer i gang, og noget tyder på, at det foreløbig er tilstrækkeligt.

Ikke flere besparelser

I Frederiksborg Amt har politikerne sagt nej til flere besparelser på sygehusene. Amtet skal ganske vist spare mange millioner - mindst 154 - på næste års budget, men politikerne peger indtil videre på andre spareobjekter.

De vil bl.a. finde penge ved at reducere udgifterne til patienter, der bliver behandlet i andre amter. Også på sygesikringen er det planen at hente nogle millioner.

Amtskredsformand Dorte Steenberg er umiddelbart tilfreds med, at sygehusene ikke igen skal holde for. Men hun er bekymret for, om forudsætningerne i spareoplægget holder.

”Politikerne forudsætter, at amtet kan hente store beløb fra regeringens meraktivitetspulje. Dels er det usikkert, og samtidig er det en uholdbar måde at løse sine økonomiske problemer på, fordi puljen på et tidspunkt slipper op,” siger hun.

Hun frygter derfor, at sygehusene alligevel kan blive pålagt besparelser, når det viser sig, at der kommer færre penge end forventet fra regeringens ”Løkke-pose.”

I Fyns Amt har politikerne bevilliget 26 mio. kr. ekstra til sygehusområdet. Det glæder amtskredsformand Ruth Kelleberg, der dog samtidig kan konstatere, at mange afdelinger i øjeblikket kæmper med store besparelser i forhold til driften for 2003.

”Mange steder har der allerede nu været et stort overforbrug i forhold til budgetterne for 2003. Det er et udtryk for, at budgetterne og kontrakterne for 2003 har været helt urealistiske,” siger Ruth Kelleberg.

”Flere amter forsøger at få de voksende udgifter til sundhed finansieret ved at ”stjæle” pengene på budgetterne til handicappede, gymnasierne og vejene.”

”Ændringerne træder så hurtigt i kraft, at der ikke har været tid til de normale varslingsprocedurer. Mange har derfor med én måneds varsel måttet skifte arbejdsplads.”