Grå stær og egenomsorg

Operation for grå stær foregår oftest i korte, ambulante, komprimerede forløb, der stiller store krav til patienten om at deltage aktivt i plejen efter operationen.

I Danmark mangler vi imidlertid viden om, hvorvidt viden, færdigheder og problemer med daglige aktiviteter har betydning for forløbet efter operationen, og hvordan patientinformation og -undervisning påvirker patientens mestring af det postoperative forløb.

Et projekt på øjenafdelingen på Amtssygehuset i Herlev havde til formål at afdække patienternes behov, problemer og vurderinger af forløbet med henblik på målrettet, vidensbaseret planlægning, udførelse og evaluering af sygeplejen til patienter med grå stær. Studiet omfattede 14 tilfældigt udvalgte patienter, der blev opereret for grå stær ambulant på Øjenafdelingen, Amtssygehuset i Herlev. Der blev brugt struktureret interview, videnstest, struktureret observation og spørgeskema. Interviewene fandt sted i perioden fra den 7. juni til den 13. juli 2000.

Projektets resultater viste to gennemgående temaer: patienternes manglende viden og manglende færdigheder.

Resultater

Patienterne manglede mundtlig og skriftlig information om forholdsregler efter operationen, normale reaktioner og symptomer på komplikationer. Det viste sig ved, at

• Patienterne havde svært ved at anvende viden om forholdsregler efter operationen ved daglige aktiviteter inden for områderne fysisk aktivitet, personlig pleje og husholdning. Specifikt var der tvivl om cykling, brusebad, hårvask, lettere og tungere husligt arbejde.
• Patienterne havde utilstrækkelig viden om normale reaktioner og symptomer på komplikationer fra det opererede øje. Oplevelsen af normale postoperative reaktioner, som patienterne ikke kendte, gjorde patienterne utrygge.
• Patienterne manglede undervisning og skriftlig information om øjenplejeprocedurer. Det viste sig ved, at
• Patienterne havde svært ved at trykke på dråbeflasken, var uhensigtsmæssigt placeret og manglede håndstøtte under øjendrypning. Ydermere blev øjendråbeflaskens spids kontamineret. Patienter, der havde anvendt øjendråber gennem flere år, udførte ikke nødvendigvis øjendrypningen korrekt.
• Patienterne var usikre på, hvordan og hvilke remedier de kunne bruge til at vaske omkring det opererede øje, samt på placering og påsætning af øjenplastikskjold.

Den hyppigst anvendte undervisningsmetode var, at sygeplejersken udførte f.eks. øjendrypning, mens der blev fortalt om proceduren. Når en patient skal kunne udføre en procedure hjemme uden assistance, er den mest hensigtsmæssige undervisningsmetode den, hvor patienten selv afprøver proceduren under supervision.

Resultaterne viste, at fysiske rammer, undervisningens struktur, hørenedsættelse, glemsomhed og nervøsitet kan påvirke indlæring og erindring af viden og færdigheder.

Anbefalinger

Projektets resultater har ført til anbefalinger og implementering af:

• Sygeplejefaglige standarder for patientforløbet for at sikre ensartet information og undervisning. Fokus på metoder til undervisning og læring af viden og færdigheder.
• Sygeplejen dokumenteres i landsdækkende katarakt-database, så kvalitet og kontinuitet kan opretholdes.
• Kvalitetsindikatorer, hvor der monitoreres på øjendrypning (forbrug af hjemmesygeplejerske), viden om postoperativt forløb (videnstest) og dokumentation af sygeplejen (indtastning i katarakt-database).
• Patientbrochure med fokus på hele patientforløbet udarbejdet af sygeplejersker og læger. Detaljeret beskrivelse og illustrationer af øjenplejeprocedurer samt eksempler på aktiviteter grupperet i ”De må gerne:” og ”De skal undgå:”
• -Skema til optagelse af patientanamnese udarbejdet af sygeplejersker og læger.

Resultaterne vil desuden kunne indgå i et referenceprogram, baseret på nationale sygeplejefaglige kvalitetsindikatorer og kvalitetsmål.

Jeanne Petersen er nu ansat på Øjenafdelingen, Roskilde Amts Sygehus, Roskilde, Lis Borrild er ansat på Steno Diabetescenter.