Resuméer af international forskning

Sygeplejerskers opfattelse af patienters autonomi

Suhonen R, Välimäki M, Dassen T, Gasull M, Lemonidou C, Scott P A, Kaljonen A, Arndt M, Leino-Kilpi H. Patients´ autonomy in surgical care: a comparison of nurses´ perception in five European countries. Int Nurs Rev 2003;50:85-94.

Formålet med undersøgelsen var at beskrive og sammenligne, hvordan patienters autonomi blev opretholdt under indlæggelse på en kirurgisk afdeling, og at beskrive baggrundsvariabler af betydning for sygeplejerskernes opfattelse i de respektive lande. Undersøgelsen blev gennemført blandt sygeplejersker i Finland, Grækenland, Tyskland, Spanien og Skotland.

Autonomi blev set i forhold til, at patienten kunne få informationer og deltage i beslutningsprocesser under indlæggelse. Et spørgeskema blev udviklet specifikt til denne undersøgelse. I alt 1.266 (66 pct.) sygeplejersker besvarede skemaet. Data blev analyseret statistisk.

Resultaterne viste en klar forskel landene imellem med hensyn til sygeplejerskernes opfattelse af, hvordan patienterne blev støttet til at opretholde deres autonomi. Forskellene fulgte en nord-syd-akse. Det viste sig, at uddannelse i etik var forbundet med opretholdelse af autonomi. Undersøgelsen fastslog ikke, om forskellen landene imellem skyldtes kultur, sygeplejerskernes rolle eller forskelle knyttet til landene.

Undersøgelsen viste, at et grundlæggende begreb som autonomi, som almindeligvis tages for givet inden for sygeplejen, har behov for at blive beskrevet og defineret grundigt.

Af Preben Ulrich Pedersen sygeplejerske, ph.d.

Temanummer om familiesundhedspleje

Scand J Caring Sci 2003;17(2).

Sunde familier er en af de vigtigste forudsætninger for et samfunds overlevelse, og derfor er sikring og udvikling af familiers sundhed en central udfordring for alle sundhedsprofessioner. Det er dokumenteret, at familiers måder at fungere på påvirker og påvirkes af familiemedlemmers livskvalitet, stress og sygdom, men der er behov for mere forskning. Ikke mindst fordi tendensen i sundhedsvæsenet går i retning af kortere hospitalsindlæggelser, større forventninger til familiers omsorgsmæssige opgaver og flere kroniske sundhedsproblemer. Traditionelt har to perspektiver domineret familiesundhedspleje. Familier har været betragtet som omsorgsenheder, og et holistisk og systemisk perspektiv er udviklet. Men et tredje perspektiv, som fokuserer på familiers møde med sundhedsprofessionelle, vokser nu frem med lovende resultater.

Med dette udgangspunkt har Scandinavian Journal of Caring Science udgivet et temanummer om familiesundhedspleje. Tomlinson og Halls leder præsenterer forskellige definitioner på familiesundhed (family health) og viser, hvordan temanummerets artikler fokuserer på henholdsvis udvikling og forandring i familien, familiers integritet og dynamik og endelig familiers samspil med sundhedspersoner og -professioner.

Artiklerne dækker graviditet, forløb efter fødsel, sårbare familier som omsorgsgivere inden for terminal pleje og lindring, brystkræftramte kvinder med børn, unges velbefindende i forhold til familiedynamik, manglende ressourcer i familier, hvor børn mistrives, forældres behov for at tale om fødselsoplevelser, mødres syn på børnesundhedsplejersker, sundhedsplejerskers støtte til mødre med fødselsdepression, forældres behov under barnets indlæggelse, sygeplejerskers erfaringer med samspil med familiemedlemmer i intensive enheder og fælles skabelse af mening og betydning i intensiv pædiatri i samspil mellem familie og sygeplejerske.

Af Kirsten Lomborg cand.cur., exam.art.

Pårørende er en ressource, men…?

Hertzberg A, Ekman S-L, Axelsson K. ”Relatives are a ressource, but…”: Registered nurses´ views and experiences of relatives of residents in nursing homes. J Clin Nurs 2003;12:431-41.

Formålet med undersøgelsen var at afdække plejehjemssygeplejerskers opfattelse af og erfaringer med samarbejdet med pårørende til plejehjemsbeboere. 19 sygeplejersker, tilknyttet tre forskellige plejehjem, blev interviewet med åbne spørgsmål. Interviewene blev optaget på bånd og udskrifterne analyseret ud fra kvalitativ indholdsanalyse.

Resultaterne viste, at pårørende anses for at være en ressource, de er flinke, men også krævende. Sygeplejerskerne opfattede kontakten med pårørende som en del af deres arbejde, men det blev beskrevet som tidskrævende og blev prioriteret lavt. Intervieweren bemærkede en forskel i forhold til yngre/ældre pårørende og mænd/kvinder.

Forfatterne konkluderer, at hvis der opbygges et tillidsforhold til pårørende, vil det kunne føre til, at de pårørende involveres i plejen, så de bliver en ressource frem for en belastning.

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d.