Sådan henvises til elektronisk materiale

I Sygeplejersken er der tidligere givet anvisninger på, hvordan en litteraturliste udformes ifølge Vancouver-reglerne (1).

Vancouver-reglerne, som anvendes i store dele af den medicinske litteratur, giver anvisninger på alle tænkelige detaljer i forbindelse med publicering, herunder udformning af referencer. Andre anvisninger går på forfatterskab, redundant publicering (artikler der udkommer mere end et sted), peer review (uvildig gennemgang af artiklens kvalitet) og mange andre emner. Vancouver-reglerne er nok en af de mest grundigt gennemarbejdede systematikker og bliver løbende opdateret.

Vancouver-reglerne kaldes også Uniform Requirements for Manuscripts Submitted to Biomedical Journals og findes på internettet på adressen: http://www.icmje.org/. Seneste opdatering for disse regler er i skrivende stund opdateringen fra oktober 2001. Bag udformningen af reglerne står International Committee of Medical Journal Editors (ICMJE).

Når man skriver referencer til dokumenter i elektronisk form, er der på samme måde som ved trykt materiale nogle oplysninger, som er nødvendige at have med, og som skal komme i en bestemt rækkefølge. Det drejer sig om, hvem der har udarbejdet dokumentet - forfatter, arbejdsgruppe, institution eller lignende, hvad dokumentet hedder - titlen, hvilken udgave der er tale om, etc. Der vil også fortsat være tre hovedkategorier af publikationer: tidsskriftsartikler, bogkapitel og monografi (ikke artikel/kapitel, men f.eks. rapport).

Det, der gør en forskel for de elektroniske dokumenter, er først og fremmest dateringen og lokaliseringen.

Da tekster på internettet ofte er i stadig forandring, bliver dateringen vigtig. Med dateringen forstås datoen for seneste ændring. Denne dato svarer til udgivelsestidspunktet for trykte publikationer. Dernæst er der datoen for, hvornår dokumentet er citeret, dvs. datoen, hvor det er blevet læst af den person, som refererer (skrives i kantet parentes). Med lokaliseringen menes den præcise adresse på internettet, også kaldet en URL (3).

Ud over det vil omfanget af dokumentet blive opregnet i skærmsider i stedet for trykte/udskrevne sider (skrives i kantet parentes). Dette gælder kun for artikler og bogkapitler - omfanget af monografier angives ikke.

Elektroniske eksempler

Går man ind på internettet og rekvirerer Uniform Requirements for Manuscripts Submitted to Biomedical Journals, finder man under overskriften Electronic Material følgende tre eksempler på referencer til elektronisk materiale (2): 

1. Tidsskriftsartikel i elektronisk format

Morse SS. Factors in the emergence of infectious diseases. Emerg Infect Dis [serial online] 1995 Jan-Mar [cited 1996 Jun 5];1(1):[24 screens]. Available from URL: xx 

2. Monografi i elektronisk format

CDI, clinical dermatology illustrated [monograph on CD-ROM]. Reeves JRT, Maibach H. CMEA Multimedia Group, producers. 2nd ed. Version 2.0. San Diego: CMEA; 1995.

3. Computerfil

Hemodynamics III: the ups and downs of hemodynamics [computer program]. Version 2.2. Orlando (FL): Computerized Educational Systems; 1993. Hvem har udarbejdet dokumentet - forfatter, arbejdsgruppe, institution eller lign.

• Hvad hedder dokumentet - titlen

• Hvilken udgave/version er der tale om (aktuelt når der er tale om monografi).

• Hvilken fysisk placering har forlaget eller institutionen, som ansvarlig for, at dokumentet er blevet udgivet/lagt på nettet - udgivelsessted (aktuelt når der er tale om monografi).

• Hvem er ansvarlig for, at dokumentet er blevet udgivet/lagt på nettet - navn på udgiver (aktuelt når der er tale om monografi).

• Hvornår er dokumentet udgivet/senest ændret - årstal, evt. måned og dag.

• Hvornår er dokumentet citeret, dvs. datoen hvor det er blevet læst af den person, som refererer (skrives i kantet parentes, umiddelbart efter den foregående oplysning).

• Hvad er omfanget af dokumentet - antal skærmsider (dette modsvarer pagineringsangivelse for trykt materiale og anvendes primært når der er tale om online-tidsskriftartikler - skrives i kantet parentes).

• På hvilken adresse på internettet (URL) findes dokumentet.

I det første eksempel citeres som i en trykt artikel. Vi tager en ting ad gangen:

• ”Morse SS” er artiklens forfatter. Efternavnet er Morse og initialerne er S.S.

• ”Factors in the emergence of infectious diseases” er artiklens titel.

• ”Emerg Infect Dis” er tidsskriftets navn (Emerging Infectious Diseases).

• ”[serial online]” betyder at tidsskriftet er på internettet.

• ”1995 Jan-Mar” er udgivelsesår og måned for artiklen (Januar - marts 1995).

• ”[cited 1996 Jun 5]” henviser til det tidspunkt, hvor artiklen blev citeret fra internettet (5. juni 1996).

• ”1(1):[24 screens]” betyder årgang 1, nr. 1, 24 skærmsider

•  ”Available from: URL”: henviser til det sted på internettet hvor artiklen kan findes (Uniform Resource Locator). URL er en entydig adresse på World Wide Web (3).

• cdc.gov/ncidod/EID/eid.htm er artiklens adresse på WWW (klip den evt. direkte fra adressefeltet i browseren).

Det andet eksempel er en monografi, som findes på en cd-rom. Derfor henvises der ikke til en web-adresse.

• ”Reeves JRT, Maibach H” er monografiens forfattere.

• ”CMEA Multimedia Group, producers” er monografiens producenter.

• ”2nd ed.” betyder monografiens anden udgave (second edition).

• ”Version 2.0” betyder anden computerudgave.

• ”San Diego: CMEA; 1995” betyder udgivelsessted San Diego, udgiver CMEA, udgivelsesår 1995.

Det tredje eksempel henviser til et kommercielt computerprogram, som kan købes.

• ”Hemodynamics III: the ups and downs of hemodynamics” er navnet på computerprogrammet. 

• ”Version 2.2” betyder anden computerudgave.

• ”Orlando (FL): Computerized Educational Systems; 1993” betyder udgivelsessted Orlando (Florida), udgiver Computerized Educational Systems, udgivelsesår 1993.

Andre publikationer

Til de tre ovenstående eksempler vil vi tilføje seks eksempler, der kunne tænkes at være relevante for sygeplejersker: 

Arbejdspapir

Lindermann G, Palmhøj Nielsen C. Medicinsk centerdannelse i H:S - forandring eller status quo? [e-arbejdspapir]. Kbh.: Forskningscenter for Ledelse & Organisation i Sygehusvæsenet; 2000 [citeret 2. apr. 2003].  

Bekendtgørelse
Sundhedsministeriet. Bekendtgørelse om specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje: BEK nr. 521 af 19/06/1997 [juridisk online-dokument]. Kbh.: Sundhedsministeriet; 1997 [citeret 2. apr. 2003].

Internetdokument

Bartels P, Mainz J, Laustsen S, Thulstrup AM, Jørgensen T. Det Nationale Indikatorprojekt [internet-dokument]. Sundhedsstyrelsen, Medicinsk Informatik; 2002 [citeret 2. apr. 2003].  

Klaringsrapport
Laustsen S, Krøll V, Madsen I, Ottsen B. Grundlag og metode for måling, dokumentation og forbedring af sygeplejefaglig kvalitet: brug af kvalitetsmål og indikatorer [e-rapport]. 1. udg. Kbh.: Dansk Sygeplejeråd; 2002 [citeret 2. apr. 2003].
Tidsskriftsartikel
Lok CK, Chan MT, Martinson IM. Risk factors for citation errors in peer-reviewed nursing journals. J Adv Nurs [online-tidsskrift] 2001 [citeret 4. jun. 2003];34(2):[11 skærmsider].

Referenceprogram
Sekretariatet for Referenceprogrammer. Referenceprogram for behandling af patienter med akut koronart syndrom uden ledsagende ST-segmentelevation i ekg´et [online-referenceprogram]. Kbh.: Sekretariatet for Referenceprogrammer; 2002 [citeret 2. apr. 2003].  

Det er i praksis ikke altid muligt at finde alle de oplysninger, som beskriver en publikation. Det kan f.eks. vise sig umuligt at finde ud af, hvor en bestemt institution er beliggende, eller hvornår dokumentet er udarbejdet. I så tilfælde må disse oplysninger udelades.

Som det bl.a. fremgår af eksemplerne oven for, benytter Vancouver-systemet sig ofte af en tilføjelse i kantet parentes, umiddelbart efter titlen. Tilføjelsen, der ikke er obligatorisk, giver mulighed for at specificere, hvilken slags publikation der er tale om, f.eks. et arbejdspapir eller en klaringsrapport.

Med hensyn til valg af sprog i de kantede parenteser samt i angivelserne ”edition,” ”editor,” etc., vil vi anbefale at lade det stemme overens med det sprog, som artiklen forfattes på. Skriver man til et dansksproget tidsskrift, bliver ”[serial online]” eksempelvis til ”[online-tidsskrift]”, ”1st ed.” bliver til ”1. udg.”, ”editor” bliver til ”red.,” ”[24 screens]” bliver til ”[24 skærmsider]” og ”Available from:” bliver til ”Tilgængelig via:”.

Adskillige sider på internettet tilbyder vejledning i referenceskrivning. Eksempelvis har biblioteket ved University of Queensland (Australien) stillet en web-side til rådighed (4). Den giver en række bud på udformning af referencer til elektronisk materiale baseret på/inspireret af Vancouver-standarden. 

Ingrid Egerod er adjunkt på Universitetshospitalernes Center for Sygepleje- og omsorgsforskning, UCSF. Anders Larsen er bibliotekar på UCSF.

Litteratur

1. Egerod I. Sådan udformes litteraturlisten. Sygeplejersken [online-tidsskrift] 1998 [citeret 5. maj 2003];98(35):[5 skærmsider]. Tilgængelig via: URL: http://www.sygeplejersken.dk/sygeplejersken/print.asp?intArticleID=1850.

2. International Committee of Medical Journal Editors. Uniform Requirements for Manuscripts Submitted to Biomedical Journals [internet-dokument]. ICMJE; 2001 [citeret 5. maj 2003]. Tilgængelig via: URL: URL: http://www.icmje.org/.

3. Tri-Line International. Internet ordbog (engelsk-dansk). Charlottenlund: Tri-Line International. 1999 nov. 13 [citeret 5. maj 2003]. 

4. The University of Queensland Library. References/bibliography Vancouver style quick guide - How to use it. Brisbane: The University of Queensland Library; 2001 maj 2 [citeret 5. juni 2003].