Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Saftevandsfarvet urin

Sygeplejersker i Urinvejskirurgisk afdeling, Skejby Sygehus, har udviklet en farveplanche over hæmaturigrader som en objektiv metode til dataindsamling. Hermed kan patientens tilstand dokumenteres på en let forståelig måde. Alt personale i afdelingen samt på operationsafsnit, opvågningsafsnit og intensiv afdeling bruger nu denne graduering af hæmaturi.

Sygeplejersken 2003 nr. 36, s. 20-22

Af:

Inga Nygaard, sygeplejerske,

Bodil Dvinge, sygeplejerske, klinisk vejleder,

Anne-Marie Skovsgaard, sygeplejerske, master i læreprocesser

Saftevandsfarvet, roséfarvet eller kødvandsfarvet urin er betegnelser, man kan støde på, når styrken eller graden af hæmaturi vurderes og dokumenteres. Sygeplejersker i et urinvejskirurgisk afsnit får med tiden stor erfaring i at observere urin. Men er observationerne og måden at betegne dem på tilstrækkeligt objektive, og hvad forstår man egentlig ved en betegnelse som saftevandsfarvet?

Indsamling af data omfatter både subjektiv og objektiv information. Subjektiv information er erfaringer og observationer, som patienten eller andre har gjort, og som de selv har tolket. Objektiv information er observationer, der kan måles og tilvejebringes ved hjælp af pålidelige dataindsamlingsmetoder (1).

Pålidelig beskrivelse

I forbindelse med en undersøgelse af sygeplejen til patienter, der har fået foretaget et kirurgisk indgreb i blæren, ønskede vi at udarbejde et projektark, dvs. et fortrykt plejeplansark, der kunne sige noget om både effekten og dokumentationen af sygeplejen. Vi valgte, at undersøgelsen skulle omfatte sygeplejen til patienter, der har fået foretaget transuretral resektion af blæren (TUR-B), blæreresektion, biopsi af nedre urinveje, el-koagulation eller laserbehandling af blæren.

To ting stod klart med det samme. For det første skulle vi blive enige om, hvordan forskellige grader af hæmaturi skulle beskrives. For det andet manglede vi en pålidelig metode til at indsamle objektiv information om hæmaturi. De metodiske overvejelser var primært i forhold til udformning og afprøvning af selve projektarket, hvorpå de kvantitative data skulle registreres.

På projektarket skulle forskellige grader af hæmaturi beskrives sammen med sygeplejen ved de forskellige grader af hæmaturi. Vi besluttede, at en pålidelig dataindsamlingsmetode ville være en farveplanche, der illustrerede de forskellige grader af hæmaturi.

Vi kunne ikke finde brugbare beskrivelser eller illustrationer af hæmaturi i litteraturen og måtte derfor selv gå i gang hermed. Vi begrænsede os til at beskrive seks grader af hæmaturi. Flere end seks ville gøre det vanskeligere at skelne mellem de forskellige grader, og færre ville ikke give et repræsentativt billede af virkeligheden.

Farveplanche fremstillet

Det var ikke så vanskeligt at beskrive graderne af hæmaturi. Udfordringen bestod i at vise graderne på en farveplanche.

Når patienten kom tilbage fra operationsafsnittet, skulle urinen i kateterposerne vurderes, fordi det var vigtigt at få lige præcis det billede af urinen, som illustrerede hæmaturigraderne. Vi vurderede urinens farve, konsistens og koageldannelse. Det var ikke et problem at blive enige om at bestemme hæmaturi af grad 1, 2, 3, 6 og få dem fotograferet, fordi vi ofte ser de fire grader i afdelingen. Derimod viste det sig vanskeligt med grad 4 og 5, fordi de ikke optræder så hyppigt.

Vi havde et helt klart billede af, hvordan urinen skulle se ud ved de to grader, men det er vanskeligt at vise koagler på et billede. Desuden skulle urinen fotograferes, inden den ændrede udseende.

I et samarbejde mellem personalet fra operationsafsnittet og sengeafsnittet blev forskellige typer hæmaturi vurderet og fotograferet direkte i kateterposerne. Det viste sig hurtigt, at billedkvaliteten var dårlig. Lysforhold, posens manglende gennemsigtighed m.m. gav ikke et korrekt og repræsentativt billede af hæmaturigraden.

Det førte frem til en erkendelse af, at urinen skulle fotograferes i klare gennemsigtige glas, og at det skulle gøres af en professionel fotograf fra Informationsafdelingen.

Der gik flere måneder, inden vi havde seks gode illustrative billeder. For det første skulle fotografen tilkaldes og være til stede, og for det andet skulle urinen være parat til fotografering. Derefter skulle billederne scannes ind svarende til teksten, der beskrev sygeplejen.

Vi besluttede, at der skulle laves to plancher: En planche med seks urinprøver, der illustrerer de seks forskellige grader af hæmaturi og en planche, hvor sygeplejen og illustrationerne af hæmaturigraderne kombineres som en videreudvikling af projektarket (Se skema nedenfor).

Plancherne er fremstillet i A4-format og plastiklamineret for

Side 21 

at gøre dem holdbare. Det er også mere hygiejnisk, fordi de ofte bliver taget med ind til patienten på stuen for at bestemme hæmaturigraden så præcis som muligt.

Bruges tværfagligt

Brugen af farveplanchen med hæmaturigraderne har skabt en anderledes faglig debat om, hvordan man observerer og vurderer urinens udseende, og hvilke konsekvenser det kan få for sygeplejen.

Observation og dokumentation af hæmaturi er blevet meget præcis. Vi skriver f.eks.: ”Patienten har hæmaturi grad 4,” eller ”patienten har hæmaturi grad 1-2.”

Det øger kvaliteten af sygeplejen, når vi kan handle på en præcis beskrivelse. Patientens tilstand og sygeplejen er gjort synlig i dokumentationen på en ensartet og for alle forståelig måde. Dokumentationen i afdelingen er ikke længere præget af upræcise udtryk, som kan medføre forskellige handlinger afhængigt af, hvordan man tolker betegnelser som roséfarvet urin, saftevandsfarvet, kødvandsfarvet osv. Ved at bruge farveplanchen har vi udviklet en pålidelig metode til dataindsamling, og subjektiv information er blevet afløst af objektiv information (1).

Plancherne har desuden været til stor hjælp for nyansatte sygeplejersker og sygeplejestuderende. De er meget opmærksomme på gradinddelingen af hæmaturi og den sygepleje, der er knyttet til de forskellige grader.

Plancherne, der illustrerer gradinddelingen af hæmaturi, er blevet modtaget positivt af vores samarbejdspartnere, herunder lægerne. Nu beskrives hæmaturi ud fra gradinddelingen af alt personale på operationsafsnittet, opvågningsafsnittet og intensiv afdeling. Det betyder, at personalet på disse afdelinger dokumenterer graduering af hæmaturi ens. Beskrivelsen er kort og præcis, hvor den tidligere kunne være lang og upræcis.

Sygeplejerskerne i specialafsnit og sengeafsnit er gensidigt afhængige af hinandens dokumentation. Nu sikres kontinuiteten, så det er let at overtage og videreføre plejen.

Det er vigtigt at fastholde og udvikle dokumentation kontinuerligt efter fælles principper inden for et afsnit, en afdeling eller hele sygehuset (2).

Vi mærker en stigende interesse for materialet, specielt planchen med illustration af hæmaturigraderne. Det er tilfredsstillende at udvikle pålidelige dataindsamlingsmetoder og at konstatere, at andre har glæde af vores indsats.

Forfatterne er ansat på Urinvejskirurgisk afdeling K, Skejby Sygehus. Billedmaterialet er udlånt af Skejby Sygehus.

Plastiklaminerede plancher med hæmaturigraderne og de tilhørende sygeplejehandlinger kan rekvireres i afdelingen mod betaling af udgifterne. Henvendelse afdeling K, Sekretariatet, tlf. 8949 5920.

Litteratur

  1. Støvring T, Støvring J. Patientobservation. København: Gyldendal Uddannelse;1999. p.15-58.

  2. Scheel LS. Dokumentation bør evalueres. Sygeplejersken 1999;(10):31-7.

Side 22 

  Hæmaturigrader. Sygeplejehandlinger til patienter med kateter og hæmaturi

1. Let friskblodig gennemsigtig urin

SY-2003-36%20(1)

a) Mindst 2 l pr. os og/eller i.v. afhængigt af patientens tilstand

b) Kateter-funktion observeres.

c) Patienten må gå roligt rundt (el). d) Kateterposen skal være fikseret i sikkerhedsnål på indersiden i slåbrokken. Urinposeslangen fikseres, så slangen ikke når under poseniveau, og posen skal være under blæreniveau. e) Tiltager blødningen, skal patienten holde sig i sengen.

2. Gennemsigtig blodig urin med koagler

SY-2003-36%20(2) 

a) Mindst 2 l pr. os og/?eller i.v.

b) Kateterfunktion observeres. c) Forsøg at fjerne koagler ved at malke

på kateteret. d) Kateteret skylles ved stop (se procedure for skylning af KAD).

Patienten må gå roligt rundt (el), kateteret fikseres som ld.

3. Friskblodig uigennemsigtig urin

SY-2003-36%20(3)

a) Mindst 3 l pr. os

og/eller i.v. afhængigt af ?blodtab og patientens tilstand. b) Væskeskema c) Evt. faste til cystoscopi (evt. el-koagulation af blødningskilden)

d) Kateterfunktion observeres hyppigt. e) Kateteret skylles ved stop. f) Ved kateter str. 14-18 evt. skift til str. 22-24. Dette gøres, såfremt det ofte (hvert 15. min.) er nødvendigt at skylle for at sikre funktion. Kontroller, at kateter og pose er placeret efter procedureforskrift: ”Kateterfiksation og placering.”

h) Patienten bør holde sig i ro (tl). i) Kontrol af BT og P. j) Læge kontaktes og informeres. k) Evt. forlig, EVF, hgb, væsketal (skal ordineres).

4. Massivt friskt- blodig urin med geleagtig sammenklumpning af blod

SY-2003-36%20(4)

a) Mindst 3 l pr. os og/eller i.v. afhængigt af patientens blodtab og tilstand. b) Væskeskema c) Evt. faste. Som 3c d) Evt. ordination af diuretika med samtidig væskeindgift i.v.

Det kan være vanskeligt af få kateteret til at fungere kontinuerligt. e) Urin/blod-gelen står let stille i urinposeslangen. f) Patienten skal have anlagt et hæmaturikateter nr. 22-24. g) Kateteret skylles. h) OBS korrekt placering og evt. knækdannelser på urinposeslangen og urinposen. i) Urinposen tømmes ved ca. 500 ml. Fuld pose kan virke som prop. j) Klargøre patienten til CU/el-koagulation.

k) Patienten bør blive i sengen (tl). l) Kontrol af BT og P. m) Læge kontaktes. n) Bl. Pr. forlig, hgb, evf, væsketal (skal ordineres).

5. Massivt gammeltblodig urin med koagler

SY-2003-36%20(5)

a) Mindst 3 l pr. os og/eller i.v.

b) Kateterfunktion observeres. c) Evt. skifte til større kateter. d) Forsøg at fjerne koaglerne ved at ”malke” eller klemme på kateteret eller ved at skylle på kateteret.

e) Patienten bør blive i sengen (tl). f) Hvis patienten skal op at stå/gå, observer da, at urinens farve og konsistens ikke ændrer sig.

6. Gammelblodig urin

SY-2003-36%20(6)

a) Mindst 3 l pr. os og/eller i.v.

b) Kateterfunktion observeres. c) Det kan være nødvendigt at skylle kateteret. d) Evt. skift til et større kateter, hvis patienten har str. 14-18. Urinen ændrer sig almindeligvis i løbet af et par timer til gennemsigtig gammel blodig urin.

e) Patienten må gå roligt rundt (el). f) Kateterposen skal være fikseret som i 1d. g) Som 1e.

 Kilde: Urinvejskirurgisk afdeling K, Skejby Sygehus. Copyright og alle rettigheder: Sygeplejepersonalet, Urinvejskirurgisk afsnit K3, Skejby Sygehus.