Foucault og Kant kan stadig ikke undværes

”Lagde vi i vores behandlingssystem en smule mere vægt på mennesket med sygdommen end sygdommen i mennesket, vil vi se patienter, der hurtigere finder vej tilbage til samfundet,” lyder et af budskaberne fra Jeanette B.L. Knox, der er uddannet filosof og medlem af Dansk Selskab for Praktisk Filosofi.
Foto: Heine Pedersen

En uhelbredeligt syg kvinde, der var indlagt på et hospital i USA, ønskede at få den udsigtsløse behandling stoppet. Men hun blev påvirket af sin mand, og han pressede på, for at lægerne skulle fortsætte.

Sagen var et etisk dilemma for personalet, og de fik derfor mulighed for at drøfte forløbet i hospitalets etiske komité. På mødet blev det besluttet at tage en samtale med kvinden i enrum uden mandens indblanding.

Mag.art. i filosofi Jeanette B.L. Knox, der er bestyrelsesmedlem i Dansk Selskab for Filosofisk Praksis, overværede den etiske komités drøftelse under en studietur. Hun er ikke i tvivl om, at Danmark kan tage ved lære af de amerikanske erfaringer. I dag eksisterer der etiske komiteer på de fleste hospitaler i USA, og det er almindeligt, at personalet og patienterne får tilbudt etiske konsultationer af særligt uddannede bioetikere.

"I Danmark kender vi dårligt nok til filosofisk praksis og filosofiske vejledere, hvorimod filosofisk praksis er et tilbud i behandlingssystemet i både USA, Canada, Frankrig, Holland, Tyskland og Norge," siger Jeanette Knox.

I øjeblikket arbejder Dansk Sygeplejeråd og Lægeforeningen sammen om et pilotprojekt, der skal oprette etiske komiteer på fem danske sygehuse. Jeanette Knox mener, at sundhedsvæsnet bør gå videre og iværksætte en undersøgelse af behovet for etiske og eksistentielle konsultationer, som udføres af personale med en filosofisk uddannelse. Disse konsultationer skal være et tilbud til både patienter, pårørende og personale.

"Vi skal være opmærksomme på, hvad sygdom betyder for det enkelte menneskes selvforståelse og eksistens. Hvad betyder det f.eks. for en kræftsyg kvinde at få opereret sit bryst væk eller for sundhedspersonalet at skulle tage stilling til, om den døendes behandling skal stoppes. Det er ikke kun patienten, der stiller spørgsmål om død, mening og identitet. Filosofisk vejledning vil også kunne give personalet perspektiv, afklaring og ro," mener Jeanette Knox.

Gennemsyret af etik

I Undervisningsministeriets nye anbefalinger til en revision af sygeplejerskeuddannelsen bliver samfundsfag og dermed også filosofi nedprioriteret til fordel for sundheds- og naturfag.

Jeanette Knox forstår godt, at det er vigtigt at opprioritere den basale sygepleje, men hun peger samtidig på, at anbefalingen ikke gør filosofien mindre relevant for sygeplejersker.

"Undervisningen i filosofi kan komme ind på et senere tidspunkt, f.eks. som efteruddannelse, når nyuddannede sygeplejersker står i situationen med patienter. Når man har med liv og død at gøre, opstår der hele tiden spørgsmål, som er vædet med etik. Det betyder ikke, at sygeplejersken skal snakke Kant med patienten. Men indføringen i filosofi vil give sygeplejersker en ydmyghed over for, hvad de ikke ved og en forståelse for vores tid med globalisering, mange kulturer og individualisering. Alt sammen faktorer, der påvirker sygehuspersonalet og patienterne," siger Jeanette Knox.

Sygeplejersken vidste bedst

Den paternalistiske sygepleje, hvor personalet vidste, hvad der var bedst for den syge, er afløst af et ideal om, at patienten skal medinddrages. Den udvikling stiller ifølge Jeanette Knox store krav til personalet.

"Hvis sygeplejersken f.eks. møder en patient, som insisterer på at blive i sengen, selvom det er bedst at komme op, så må sygeplejersken overveje, hvordan hun kan tage vare på patientens helbred og samtidig udvise respekt for patientens autonomi," siger Jeanette Knox.

Hun forklarer, at personalet på en afdeling kan have indbyrdes forskellige opfattelser af, f.eks. hvor længe den livsforlængende behandling af en døende patient bør fortsætte.

"Når man som sygeplejerske bliver kastet ud i akutte krisesituationer og står over for liv og død, så bliver man pludselig konfronteret med sit eget værdisystem over for kollegaens eller patientens værdisystem, som kan være helt anderledes. Hvis den ene sygeplejerske er religiøs, og den anden ikke er, kan det medføre forskellige holdninger til, hvor meget der skal sættes ind for at redde et barn på en neonatal afdeling.

En filosofisk vejledning kan ruste sygeplejersken til at få skabt bevidsthed om skjulte antagelser i sine holdninger og til at bruge fornuften i vanskelige situationer omkring patientplejen i stedet for at handle pr. instinkt," siger Jeanette Knox og henviser til en amerikansk undersøgelse lavet på en klinik i New York. Den viste, at bioetisk undervisning gav sundhedspersonalet større forståelse for de værdier, kollegerne vægtede højt, mere kvalificerede beslutninger og bedre fornemmelse af, hvordan man forklarer sig over for patienten.

Læs også "Studerende kommer med svagere forudsætninger" i Sygeplejersken nr. 1/2007.