Studerende kommer med svagere forudsætninger

Foto: Trine Søndergaard  

Dårligere adgangskarakterer. Flere med en familiebaggrund uden længere uddannelse. Tegn på, at nogle er ufærdige, også som personer. Disse tankevækkende resultater har sygeplejerske og uddannelsesforsker Tine Rask Eriksen fundet ved at gentage en undersøgelse, hun gennemførte sidst i 80'erne.

I 1987 kortlagde og interviewede Tine Rask Eriksen to hold elever på to sygeplejeskoler til sin ph.d. I 2002 stillede hun de samme spørgsmål til 81 sygeplejestuderende på en sygeplejeskole i hovedstadsområdet. "De studerende af i dag har en dårligere skolegang bag sig og kommer fra lavere sociale lag end for 15 år siden," siger hun. "Samtidig er der sket en teoretisering af uddannelsen, hvad disse piger har dårligere forudsætninger for at indgå i. Så vi har et problem."

Hun kan se, at hf har vundet frem som adgangsgivende eksamen på bekostning af studentereksamen, og det er især den matematiske studentereksamen, der har tabt terræn.

Hvor den største gruppe for 15 år siden kom fra mellemlagene, dvs. havde forældre med mellemlange uddannelser, så kommer næsten halvdelen i dag fra lavere mellemlag. Dvs. at deres forældre har en kort uddannelse. Men de mere beskedne boglige forudsætninger er ikke den eneste forandring, Tine Rask Eriksen har konstateret. I undersøgelsens kvalitative del har hun fundet, at en del flere studerende i 2002 er mere uselvstændige som personer, hvad man ikke så før.

"Nogle er mere ufærdige og er derfor så optaget af sig selv, at de kan have svært ved at skabe relationer til andre mennesker. De har ikke det, man kalder andre-orientering," forklarer hun.

Disse træk ser hun især hos den gruppe studerende, der kommer fra lavere sociale lag. De udgør 47 pct. Mens andre studerende fint lever op til billedet af de selvstændige, forhandlingskompetente unge af i dag.

"Det gør de 35 pct., der kommer fra mellemlagene. De har en utrolig omstillingsevne og kan agere i forskellige rum, fordi de kan læse koderne i rummet. Den mindre gruppe studerende, som har en småborgerbaggrund, har heller ikke disse problemer med at skabe relationer."

Optaget af sig selv

En større polarisering altså, hvor de studerende i 1987 var en mere ensartet gruppe. Også aldersmæssigt. I dag er de fleste meget unge, mens en tredjedel er betydelig ældre, fra 24 til midt i 30'erne. En tredjedel har børn, hvad studerende heller ikke havde i 1987.

Hver tredje har været i gang med en anden uddannelse, før de søgte ind på sygeplejeskolen. At unge pendler fra den ene uddannelse til den anden, er dog et generelt fænomen. Ligesom det høje frafald undervejs, som er helt almindeligt på universitetsstudier.

Hvad Tine Rask Eriksen finder mere bekymrende, er, at ufærdige unge tilsyneladende er et generelt fænomen. For hendes beskrivelse bliver straks genkendt, når hun præsenterer sine resultater på andre sundhedsuddannelser.

"Det er et kæmpeproblem. Vi får et sundhedsvæsen, der i stigende grad bliver befolket af mennesker med et usikkert forhold til omverdenen," pointerer hun. "Hvis man er så optaget af, hvordan man selv fungerer, kan man ikke se andres problemer. Og det er jo det, vi skal i sundhedsvæsenet. Hjælpe andre, der er syge."

Fordi evnen til at etablere relationer til andre mennesker er essentiel for sygeplejen, må sygeplejerskeuddannelsen være i stand til at opøve denne evne hos de studerende. Her svigter dagens sygeplejerskeuddannelse både i klasseværelset og i klinikken, konstaterer Tine Rask Eriksen.

"Man er nødt til at skabe flere identifikationsmuligheder, hvor de studerende kan lære af erfarne sygeplejersker. Man lærer jo det her ved at arbejde sammen med og se på andre, der kan. Selvfølgelig skal sygeplejersker lære at reflektere over det, de gør. Men man kan ikke reflektere over relationer, hvis man ikke kan etablere dem."

Abstrakte patienter

Tine Rask Eriksen har været med til at videreuddanne de mange sygeplejelærere, da uddannelsen blev til et studium. For hende giver det god mening, at sygeplejelærere bliver undervist i Habermas og Foucault for at forstå, hvilke vilkår sygeplejen har i et komplekst samfund.

Men det er en misforståelse, når lærerne sætter de studerende til at læse den slags teoretikere. Sygeplejelærerne skal fordøje stoffet og bruge det i deres formidling af sygepleje i klinikken og i klasserummene.

Tine Rask Eriksen er ret betænkelig ved det abstraktionsniveau, klasseundervisningen på en sygeplejeskole foregår på. Observationer i klasselokalet indgår nemlig også i den undersøgelse, hun netop har gentaget, og her har hun set en tendens til at gøre patienter til rene abstraktioner.

"Jeg har netop analyseret en time, som handlede om at trække vejret. De studerende har lavet en patientcase, men som tiden går, forsvinder beskrivelsen af patienten fuldstændig. Det bliver en diskussion af lunger, og hvordan de fungerer, men man lærer ikke at relatere sig til en syg, der lider af ikke at kunne trække vejret."

I realiteten ved man alt for lidt om, hvordan man kan undervise i et praktisk fag som sygepleje i et klasselokale. Det er for Tine Rask Eriksen et centralt problem. Man taler om professionsbasering - det ord står f.eks. i professionsbachelorbekendtgørelsen. Men egentlig ved ingen, hvad det vil sige. Man taler om akademisering, men rent faktisk ved ingen, hvad det er, der så skal lægges ind i uddannelsen.

"Man lærer de studerende at tale om patienterne i stedet for at gøre noget med patienterne. Men det kan ikke nytte, at man ikke kan håndtere en patient. Jeg er ked af, at det er læger, der siger det, men jeg er fuldstændig enig," siger Tine Rask Eriksen med henvisning de udtalelser, der startede debatten.

Et praktisk fag

Hun vender gentagne gange tilbage til, at man må give de studerende identifikationsmuligheder, både i skolen og i praktikken.

"Sygeplejeviden er ikke en teoretisk viden, som Habermas kan give de studerende indsigt i. Sygeplejeviden er en erfaringsbaseret viden, som man kun kan erhverve ved at identificere sig med erfarne mestre. Men i de timer, jeg analyserer, siger sygeplejelærerne næsten ingenting. Det er, som om de ikke er til stede i rummet, de har intet budskab."

At de sygeplejestuderende ikke må bruges som arbejdskraft i deres praktikperioder, betragter Tine Rask Eriksen som en total misforståelse.

"De studerende skal arbejde i praktikken, og de skal deltage i vagterne. Man kan ikke studere praksis, for så får man et distanceret forhold til den. De studerende skal lære, hvad det vil sige at relatere sig til et andet menneske, og hvad det vil sige, at det andet menneske er sygt og lidende og er gammelt og lugter.

Et af problemerne med de unge piger er jo, at de har det svært med relationerne til de syge. Hvis man i den relation, der i forvejen er vanskelig, sætter de unge til at reflektere over, hvad Habermas eller Løgstrup ville sige om dette møde, så bliver afstanden til de syge endnu større."

Læs også "Foucault og Kant kan stadig ikke undværes" i Sygeplejersken nr. 1/2007