Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Beboere og pårørende efterlyser nærvær

Plejehjemstilfredshed. Det er ikke så ligetil at lave tilfredshedsundersøgelser på plejehjem. Til gengæld får man klare meldinger at styre efter.

Sygeplejersken 2008 nr. 8, s. 28

Af:

Kirsten Bjørnsson, journalist

SY-2088-09-28aKirsebærhavens Plejehjem, hvor Marie Hallengreen bor, er et af 48 plejehjem, der har medvirket i Københavns Kommunes tilfredshedsundersøgelse. Foto: Anne-Li Engström.

I 2006 spurgte Københavns Kommune beboerne på samtlige 48 plejehjem ud om deres tilfredshed. De var gennemgående rigtig tilfredse, og det var selvfølgelig et godt resultat set fra politikernes og forvaltningens synsvinkel.

Men rapporten var ikke kun beregnet på at dokumentere kvaliteten. Da forvaltningen skulle forberede 2008-budgettet, gik et af forslagene ud på at bevilge mere personale til plejehjemmene i de sene eftermiddagstimer, tidlig aften og i weekenden.

"For undersøgelsen gav klare signaler om, at man gerne ville have styrket omsorgsdelen," siger specialkonsulent Birgitte Dissing Kierch, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.

I det endelige budget for 2008 blev der ikke penge til en opnormering på plejehjemmene, men sundheds- og omsorgsborgmester Mogens Lønborg (K) vil gøre, hvad han kan, når 2009-budgettet skal vedtages.

"For en af de ting, der stod med flammeskrift i plejehjemsundersøgelsen, var, at natten ikke må starte klokken tre om eftermiddagen. Og når vi får så klar en melding om et problem, så skal vi gøre noget ved det," siger Mogens Lønborg.

"Forstanderne gør, hvad de kan, og nogle har f.eks. forsøgt at flytte timer, så en medarbejder møder senere og på den måde kan blive hen over eftermiddagen. Men grundlæggende får vi ikke løst problemet, før vi får flere timer."

Feedback til hvert plejehjem

Tilfredshedsundersøgelsen præsenterede ikke kun resultaterne samlet, de blev også meldt ud til de enkelte lokalområder og enkelte plejehjem, så man kunne sætte ind, hvor der lokalt var behov. I Valby ældreområde gav resultaterne anledning til opkvalificering af plejepersonalet bl.a. med kurser i kommunikation og demens.

"Da lederrådet så på, hvad beboerne vurderede som det vigtigste for deres tilfredshed, trådte to ting frem: personalets evne til at optræde venligt og lyttende og den samlede vurdering af personalet," oplyser ældrechef Signe Grauslund. "Og de to ting, som de pårørende vurderede som vigtigst, var den menneskelige kontakt og stabilt og synligt personale."

De 48 plejehjem, der medvirkede i undersøgelsen, fik hver for sig en tilbagemelding om egne resultater. De var gjort op spørgsmål for spørgsmål, og for hvert spørgsmål kunne plejehjemmet sammenligne sit eget resultat med gennemsnittet for hele kommunen.

"På de fleste punkter lå vi fint, men vi kunne se, at der var noget under spørgsmålene kost og måltidet," fortæller f.eks. forstander Kiirsten Alvang, plejehjemmet Vigerslevhus i Valby. "Tilfredshed med personalet lå på 4,63, hvor det højeste var 5, personalets imødekommenhed var vurderet til 4,75 osv. Men den samlede vurdering af kosten lå på 4,27, og stemningen ved måltiderne var vurderet til 3,57."

I forvejen havde plejehjemmet arbejdet med, hvad et måltid skal indeholde, at der skal være dug på bordet, lys i den mørke tid osv. Men resultaterne gav anledning til nye overvejelser, og bl.a. blev det varme måltid midt på dagen udskudt lidt, så beboerne fik bedre mulighed for at sove længe, uden at det resulterer i, at middagsmaden kommer lige oven i deres morgenmad.

"Vi lå jo egentlig flot. Men vi ved også, at noget af det vigtigste for beboerne er maden. Så derfor besluttede vi at kigge på det endnu en gang," siger Kirsten Alvang.

Det er ikke uden metodiske problemer at gennemføre tilfredshedsundersøgelser blandt de ofte meget svage og dårlige plejehjemsbeboere. Telefoninterviews duer ikke som metode, og det kræver stadig visse ressourcer at svare på spørgsmål fra et spørgeskema.

Derfor har Københavns Kommune valgt at lade forstanderne på de enkelte plejehjem vurdere, hvem der var i stand til at deltage. Det vurderede de, at ca. halvdelen af beboerne kunne, men også i denne gruppe var der et vist frafald.

Derfor har Københavns Kommune suppleret med fokusgruppeinterviews med pårørende til beboere, der ikke kunne deltage, fortæller Birgitte Dissing Kierch. "Så der er mange hurdler," tilføjer hun. "Men vi kan bruge resultaterne på mange niveauer. Og vi ved, at krav om dokumentation er på vej til os udefra."

Læs også: Ulvetimen er aflyst