Boganmeldelser

En perlerække af kapitler

Søren Pedersen (red.) under medvirken af Tone E. Mekki
Gads Forlag
2. udgave 2007

Sygeplejebogen 1 - 1. del

Grundlæggende behov

Sygeplejebogen 1 - 2. del

Patientologi, sygeplejens værdier og virksomhedsfelt

Både for studerende og undervisere kan det være svært at vælge mellem de mange lærebøger i sygepleje, som er på markedet. Med denne reviderede udgave af Sygeplejebogen 1 er det muligt at vælge en perlerække af kapitler om sygepleje, skrevet af nordiske forfattere, som bliver holdt i ørerne af en skrap redaktion, så bogen fremstår aktuel og relevant i faget sygepleje.

Sygeplejebogen 1 er en revideret udgave af lærebogen, som første gang udkom i 2004. Bogen er nu udkommet i to bind. Del 1 samler mange kapitler under temaet patientologi samt sygeplejens værdier og virksomhedsfelt, bl.a. også et relevant kapitel om præhospital sygepleje.

2. del har fokus på grundlæggende sygepleje og indeholder Virginia Hendersons forståelse af sygepleje og et nyt kapitel af Eva Odgaard om kundskabsbaseret og problemorienteret sygepleje. Resten af del 2 gennemgår sygepleje i relation til menneskers grundlæggende behov og er opdateret med nye forskningsresultater, hvor det er muligt.

Som dokumentation for at der er sket noget nyt med lærebogen, faldt mit blik på det omfangsrige register i bøgerne. Listen over ord med A i del 1 omfatter 30 ord, hvoraf otte ord indgik i det tidligere register. I del 2 omfatter samme liste 48 ord, hvoraf kun 14 ord indgik i den gamle udgave.

Blandt de nye ord faldt mit blik i del 1 på AAC Intervention, Artefakter og Absolut håb, mens jeg i del 2 faldt over Arbejdskultur, Akupunktur og Akupressur.

AAC Intervention er et ord, som indgår i et nyt kapitel om kommunikation og samspil skrevet af Inger Jensen. Kommunikation beskrives ud fra en sygeplejefaglig vinkel med samhørighed og samspil mellem parterne i en sygeplejefaglig relation. Ud over kommunikationsprocessen beskrives totalkommunikation som en filosofi, der rækker ud over talesproget. Her redegøres for opmærksomhed og urørlighedszoner. Anerkendelse og nysgerrighed indgår i et afsnit om den gode samtale. Afslutningsvis hører vi om AAC Intervention eller argumentative and alternative communication som intervention, der kan bruges hos børn og voksne med svære kommunikationsforstyrrelser.

Artefakter er betegnelsen for kropsudsmykning og indgår i kapitlet "Kommunikation og samspil".

Absolut håb indgår i kapitlet "Håb og Håbløshed", som formidler viden om et positivt og sundhedsrelateret fænomen, som kun få beskæftiger sig med ifølge forfatteren Vibeke Lohne. Kapitlet bringer ny viden fra forfatterens forskning, og det hele er oversat af Marianne Hjortsø.

I del 2 henviser ordet Arbejdskultur til kapitlet "Hygiejne", som ligeledes er oversat fra norsk, og denne gang af Susan Lejsgaard og Birthe Kamp Nielsen, som har skrevet ny indledning og strammet kapitlet op. Ordet Arbejdskultur indgår i det tidligere kapitel, men er denne gang opført i registeret. Akupunktur og Akupressur er ord, der indgår i det lærerige kapitel "Kvalme og Opkastning". Her behandles kvalme og opkastning dels ud fra en sundhedsfaglig, sygeplejefaglig og mere medicinsk opfattelse, dels ud fra særlige patientgruppers oplevelser og til sidst ses på mulighederne for intervention ved hjælp af både medicinsk og ikkemedicinsk behandling. Det fører til ordene akupunktur og akupressur.

Autorisation er det sidste ord, jeg har valgt at kigge på. Ordet indgår i det nye kapitel "Virksomhed som Sygeplejerske", skrevet af Ulla Rath. Kapitlet giver et godt overblik over sygeplejerskens virksomhedsområde, som det ser ud i dag.

De to dele af Sygeplejebogen 1 omfatter i alt 31 kapitler. Det bliver spændende at se, hvor mange dele Sygeplejebogen 2 skal udkomme i, og hvor mange kapitler der skal til, før bøgerne bliver til 3 eller 4. Der er i hvert fald noget for en rask sygeplejestuderende at gå i gang med som inspiration til at indsamle yderligere viden fra relevante databaser.

Af Lisbeth Vinberg, cand.cur., lektor på Den Faglige Professionshøjskole i Region Hovedstaden, Sygeplejerskeuddannelsen Herlev. 

Den døve fanger fra Grønland. Et eksempel

Benedicte Ingstad

Medisinsk Antropologi - en innføring

Fagbokforlaget (N) 2007
286 sider - 398 nkr.

"Medisinsk Antropologi" er skrevet af en norsk antropolog. Forfatteren har valgt at fastholde den oprindelige benævnelse medicinsk antropologi frem for den danske "sundhedsantropologi". Baggrunden for det valg gør forfatteren indledningsvist rede for. Dels ser hun den medicinske antropologi i skæringsfeltet mellem to fag, antropologien og samfundsmedicinen, hvilket sløres med en ny betegnelse, dels anvendes begrebet medicinsk antropologi i internationale sammenhænge.

En af antropologiens kendetegn er komparationen. Det er et stærkt perspektiv at lægge hen over opfattelser af sundhed, sygdom, behandling og forebyggelse, for der er mange måder at forstå disse begreber på. Det belyses med eksempler i bogen.

I 1990 lancerede Erwing Goffmann sin teori om stigma, tilbagetrækning og udstødelse. Anvendt antropologisk tages det ikke for givet, at f.eks. handicap og dysfunktion er stigmatiserende, i stedet lyder spørgsmålet, hvilke dysfunktioner eller handicap der er stigmatiserende i hvilke situationer og på hvilken måde. Et eksempel fra Grønland: En fangerfamilies døve søn er blevet oplært som fanger, hvilket han klarer fuldt kompetent. Først da han kommer i skole opstår problemerne. Det ender med, at han bor langt fra sine forældre på en specialskole, og ingen er lykkelige. Svaret på, hvad kompetence er, afhænger af, hvem der definerer begrebet.

Bogen er fyldt med lignende eksempler, hvor spørgsmålene stilles på en anden måde end den vante inden for vores autoriserede sundhedsvæsen.

I 2003 startede en masteruddannelse i sundhedsantropologi i Danmark, hvis studerende kan glæde sig over grundbøger på dansk og norsk inden for deres fagområde. Den norske grundbog er absolut anvendelig og supplerer den danske. Let at læse, som den er, på smukt norsk. Uanset hvad man kalder fagområdet, kan alle sygeplejersker og sygeplejerskestuderende lade sig inspirere af de metoder og den tænkning, der ligger bag.

Af Bodil Ludvigsen, konsulent i Ledelsesteamet i Dansk Sygeplejeråd,sygeplejerske, SD, SA, MSA 

Kendskab til kvantitative metoder nødvendigt

Britta Hørdam, Dorthe Overgaard og Preben U. Pedersen

Klinisk sygeplejeforskning

Gads Forlag 2008
136 sider - 225 kr.

Bogen handler om klinisk sygeplejeforskning og metoder til udviklingsarbejde. Desuden gennemgås metoder til at udføre optimal sygepleje ved hjælp af dokumenteret viden fra forskning.

Forfatterne skriver, at hvis forskning i klinisk sygepleje skal medføre kvalitetsforbedringer og kvalitetsudvikling, kræver det viden om, hvordan forskningsresultaterne kan implementeres i den kliniske praksis. Bogen har dog ikke tanker eller teorier om implementering, men har fokus på, hvordan klinikere træffer beslutninger. Forfatterne har til formålet udviklet en model for klinisk beslutningstagning kaldet POMI (patientens Prædispositioner, Observationer, Metoder og Implementering).

I bogen præsenteres en bred vifte af internationale sygeplejeforskere op gennem tiden frem til i dag. Især fremhæves de to markante danske sygeplejeforskere, Margarethe Lorensen og Anne Lise Salling Larsen, og deres arbejder gennemgås.

Levende og spændende beskrives, hvad der er en teori, og hvad der er en model samt abstraktionsniveauerne. Teoriers gennemslagskraft er forskellige, og bogen præsenterer tre niveauer: Grand theories, midrange theories og narrow scope theories. Et interessant perspektiv at vurdere sit teorivalg efter, da det er gældende inden for alle teorier, ikke kun sygeplejeteorier. Et kapitel som med fordel kunne have fået mere plads.

At bedrive forskning og udviklingsarbejde kræver kendskab til forskningsmetoder. Epidemiologien bliver fremhævet som en metode. Der står klart mellem linjerne, at grundlæggende kendskab til epidemiologi og kvantitative metoder er nødvendige for at træffe kvalificerede beslutninger i klinikken. Epidemiologien anvendes til at overvåge forhold af betydning for en befolknings sundhedstilstand og analysere årsager til sygdom. Man kan ikke professionelt arbejde forebyggende, hvis man ikke kender til de kausale forhold og de interventioner, der har effekt.

Et velskrevet kapitel som bliver illustreret af et forskningsprojekt omhandlende danske sygeplejerskers oplevelse af arbejdsbelastning og vægtøgning. Der bliver opsat og testet hypoteser. Svar: Den ene hypotese viser, at der er sammenhæng mellem travlhed og kropsvægt. Læs en spændende epidemiologisk undersøgelse.

Forfatterne præsenterer den nye POMI-model. Den kunne med fordel have fået en nærmere og dybere beskrivelse. Præsentationen af modellen er sparsomt beskrevet i indledningen, og der er ingen detaljer om de primære kilder, modellen er udsprunget af. Formålet med modellen og styrken kunne have været tydeligere beskrevet.

Bogen er skrevet til sygeplejestuderende, men er også anvendelig på de sundhedsfaglige diplomuddannelser og til sygeplejersker i klinisk praksis.

Af Gitte Lindermann, cand.scient.pol. og sygeplejerske, ansat som specialkonsulent i Region Hovedstaden.