Ulvetimen er aflyst

Anne Larsen har hyggevagten på 2. sal på Kirsebærhavens plejehjem et par gange om ugen. "Lille sommerfugl" og gamle revyviser er altid et hit, når hun finder sanghæftet frem og synger med beboerne, her Grethe Sørensen og Emil Jepsen. Foto: Anne-Li Engström

Et plejehjem i København har med få og enkle midler givet indhold til de sene eftermiddagstimer, hvor de fleste af dagens praktiske gøremål er overstået, og fællesarealerne let kommer til at ligge øde hen.

"Det er en ulvetime, hvor specielt beboere med demens let kan blive urolige," siger souschef Eva Algreen-Petersen, Kirsebærhavens Plejehjem i Valby.

"De kan mærke det, når mange medarbejdere går hjem kl. 15, og der ikke kommer så mange nye. De to medarbejdere, der er på arbejde i hver afdeling, er som regel optaget i plejeboligerne, og når der ikke er synligt personale på fællesarealerne, føler beboerne sig efterladt."

Nogle reagerer med at søge mod dørene, andre begynder at råbe. Og plejepersonalet har svært ved at koncentrere sig om opgaverne i plejeboligerne, når de hele tiden skal have et øre på, hvad der sker i fællesarealerne.

"Det giver utilstrækkelighedsfølelser, når personalet skal være flere steder på én gang og hele tiden kan mærke, at der er nogle, der ikke har det godt," tilføjer Eva Algreen-Petersen.

Ønske fra aftenvagter

Mere nærvær, mere samvær, ikke mindst i de tyndt besatte eftermiddags- og aftentimer, er et tilbagevendende ønske fra plejehjemsbeboere og deres pårørende. Det viser f.eks. den seneste tilfredshedsundersøgelse fra Københavns Kommunes plejehjem.

Men faktisk stammer idéen om en hyggevagt ikke fra undersøgelsen, men fra Kirsebærhavens faste aftenpersonale, fortæller Eva Algreen-Petersen.

Og da plejehjemmet ikke selv havde penge i budgettet til de ekstra timer, søgte ledelsen Socialministeriet om puljemidler og fik penge til at ansætte et ekstra styk plejepersonale fra kl. 15-19 et par gange om ugen i hver af de tre afdelinger.

Hyggemedarbejdere

Hyggemedarbejderen bestemmer selv, hvad der skal foregå, der er ingen særlige krav. Nogle bager kager, synger eller læser højt, men at være hyggemedarbejder kan også bare bestå i at sidde i fællesarealerne sammen med beboerne, holde samtalen i gang og afværge optræk til konflikter.

På 2. sal er det ofte Anne Larsen, der har hyggevagten. Hun synger med beboerne, læser højt eller går en tur på biblioteket med de raskeste. Når aftensmaden bliver serveret klokken fem, sidder hun med ved bordet og kan skabe ro og samtale:

"De to faste aftenvagter deltager også i aftensmaden, men når der bliver ringet fra boligerne, er de nødt til at løbe," forklarer hun.

"Det giver uro, og det er synd, for mange kommer netop fra deres egne boliger for at spise med. Så giver det lidt ro, at jeg kan blive siddende."

Efter aftensmaden går hun med i opholdsstuen."Vi taler sammen, eller måske er der en dement, der er bange og har brug for at holde i hånden. Det handler meget om bare nærvær."

Husker noget rart

Eva Algreen-Petersen betragter projektet som en stor succes. Det faste personale har fået ro til de opgaver, de udfører i boligerne, og aftensmåltiderne fungerer bedre.

Beboerne sidder længere ved bordet, de småtspisende har bedre appetit, og beboerne er begyndt at drikke aftenkaffe sammen i forlængelse af aftensmaden.

"Men for mig er den bedste dokumentation, hvad dagpersonalet kan fortælle dagen efter," siger Eva Algreen-Petersen.

"I morgenplejen med beboerne er det meget tit personalet, der skal holde samtalen i gang og fortælle, hvad de har oplevet siden i går, for der sker ikke rigtig noget for beboerne. Men med hyggevagterne får beboerne en oplevelse, de kan fortælle om. De kan ikke altid huske, hvad der foregik, men de kan huske, at der var noget, der var rart."

Læs også: Beboere og pårørende efterlyser nærvær