Trængsel og kaos på kommandocentralen

Illustration: Ulla Puggaard

I én afdeling er vindueskarmene tæt besat, når læger og sygeplejersker mødes til morgenrapport, og de, der kommer sidst, må stå uden for døren og lytte med, som de bedst kan.

I en anden afdeling må afdelingssygeplejersken booke sit eget kontor, når hun skal holde ansættelsessamtaler, fordi kontoret bliver brugt til alt, hvad der ikke er plads til andre steder.

Et tredje sted står der arbejdsborde alle steder langs væggen i vagtkontoret, så man må kravle op på et bord, når man skal ændre noget på patienttavlen.

En fjerde afdeling har haft en lydmåler siddende på væggen i kontoret til at lyse rødt, når støjen bliver for høj, men har pillet den ned igen. Når den konstant lyser advarende, er der til sidst ingen, der reagerer.

De fire små eksempler fra det virkelige liv vidner om, at sygeplejersker og læger i mange sygehusafdelinger har alt for dårlige rammer for de administrative og koordinerende opgaver, de har dagen igennem.

En undersøgelse, som Dansk Sygeplejeråds analyseafdeling har gennemført, viser, at en tredjedel af samtlige sygehussygeplejersker er utilfredse med de fysiske rammer. Den viser også, at kontorforholdene er det, de er mest utilfredse med.

Halvdelen af sygehussygeplejerskerne er utilfredse med de kontorer, som de benytter til deres daglige administrative opgaver. Kun en tredjedel har erklæret sig tilfredse. En mindre gruppe har svaret hverken-eller.

Støj, afbrydelser og dårlige arbejdsforhold ved computere og telefoner giver stress. Men det øger også risikoen for fejl, når sygeplejersken skal tjekke prøvesvar, dokumentere eller lave aftaler med hjemmeplejen under forhold, der minder om Fredericia Banegård.